Kære Sundhedsudvalg
Brev til Folketingets Sundhedsudvalg og Sundhedsminister Sophie Løhde, 17. december 2015
Karsten Bækgaard og Annemarie Thorsen har i dag sendt nedenstående til Sundhedsminister Sophie Løhde og Sundhedsudvalget:
Kære Sundhedsudvalg.
I 2008 blev det besluttet at indføre HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. I 2015 er det tid at få HPV-vaccinen ud af børnevaccinationsprogrammet. HPV-vaccinen efterlader sig et uhyggeligt spor af spoleret ungdom, invaliditet og død. Intentionerne var gode i 2008, men virkeligheden er en anden for tusindvis af piger og forældre i Danmark og i resten af verden.
Vores datter var en rask 15-årig pige, som aldrig havde fejlet noget. Derfor besluttede vi, at Astrid skulle have HPV-vaccinen – det skulle vi aldrig have gjort. Astrid gik fra at være rask, til at blive fuldstændig invalideret og har i dag 5 fysiske diagnoser og er som 21 årig endt på førtidspension – det er ikke prisen værd.
Når man går ind og læser dokumentationen på HPV-vaccinen, så er det trist at se, at Sundhedsstyrelsen, SSI og Kræftens Bekæmpelse bevidst misinformerer befolkningen – HVORFOR? Der er ingen dokumentation på, at HPV-vaccinen virker mod livmoderhalskræft. Efter indførslen af HPV-vaccinen har vi set de første dødsfald af livmoderhalskræft hos piger i 20 års alderen, det er årgange, som har fået HPV-vaccinen. Der er noget som ikke passer her. Vi hører om flere og flere piger, som efter HPV-vaccinen får en galoperende livmoderhalskræft – HVORFOR?
Der er bivirkninger ved al medicin – HVORFOR er der kun 1 pige som har fået erstatning efter bivirkninger fra HPV-vaccinen? – 2 piger har fået erstatning efter generelle bivirkninger efter vacciner?
Vi har nu selv betalt 850.000 kr. for vores datters behandling – HVORFOR får hun ingen hjælp i vores Sundhedssystem?
Vi og tusindvis af andre familier i Danmark og resten af verden må betale prisen for at vores Sundhedsmyndigheder fordrejer sandheden og øver klapjagt på de læger, som godt kan se, at der er noget galt – HVORFOR?
HVORFOR tager man ikke konsekvensen af alle de HPV-vaccine skadede i Danmark? Der er så mange flere, som bliver skadet af HPV-vaccinen end der får livmoderhalskræft, der er noget som slet ikke stemmer her.
HVORFOR kan Sundhedsstyrelsen ikke fremlægge dokumentation for deres påstande?
HVORFOR bliver Sundhedsstyrelsen ved med at sig: ”Fordelene langt overstiger bivirkningerne”, men kan ikke forklare hvornår kurven knækker.
Vi er tusindvis som forventer, at I tager ansvar og lever op til det I er valgt til af os. Få HPV-vaccinen af børnevaccinations programmet og få hjulpet de tusindvis af HPV-vaccine skadede i Danmark. De er fysisk syge, – ikke psykisk syge. Vi har ikke råd til som samfund at tabe en hel generation af piger på gulvet og vi har slet ikke råd til det spor det trækker rent økonomisk for samfundet. Vi har slet ikke råd til at familier går i stykker, mange forældre og HPV-vaccine skadede har mistet arbejde og må gå fra hus og hjem.
Hjælp os med at genoprette tilliden til vores Sundhedsmyndigheder og jer folkevalgte.
Med ønsket om en rigtig glædelig jul
Karsten Bækgaard og Annemarie Thorsen.
Skriv et svar