Et internationalt samarbejde vil udføre laboratoriecellestudier med planteekstrakter
8. april 2020
Max Planck Institute of Colloids and Interfaces i Tyskland vil samarbejde med ArtemiLife Inc., et amerikansk selskab, samt medicinske forskere i Danmark og Tyskland for at teste Artemisia annua planteekstrakt og artemisinin-derivater i celleundersøgelser mod det nye coronavirus Sars-CoV-2.
Der er i øjeblikket ingen effektive behandlinger mod Covid-19. Medicin, der ofte bruges mod malaria eller ebola samt antivirale lægemidler overvejes til genanvendelse mod sygdommen. Urtebehandlinger, der er blevet brugt i traditionel kinesisk medicin, blev undersøgt til behandling af coronavirusinfektioner under Sars-CoV- og Mers-CoV-udbruddene. De første undersøgelser i Kina viste, at alkoholekstrakt af sød malurt (Artemisia annua) var den næstmest potente urtemedicin, der blev brugt mod Sars-CoV i 2005.
“Jeg er begejstret for det internationale samarbejde mellem forskere fra universitet og den private sektor om at gennemføre cellestudietest af Artemisia annua mod coronavirus,” udtalte Peter H. Seeberger, direktør ved Max Planck Institute of Colloids and Interfaces i Potsdam.
Covid-19 er forårsaget af svær akut respiratorisk syndrom-relateret coronavirus-2 (Sars-CoV-2), et positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus, der er smitsomt i mennesker. Ligesom den Sars-relaterede coronavirus-stamme, der var indblandet i det tidlige år 2000 Sars-udbrud, er Sars-CoV-2 medlem af den samme slægt. Sars-CoV-2 er unik blandt kendte beta-coronavira pga. dets inkorporering af et polybasisk spaltningssted, et karakteristika der kan øge patogenicitet [sygdom] og transmissibilitet [smitteevne] i andre vira.

Artemisia annua-ekstrakter viser meget lidt toksicitet
”I betragtning af lighederne mellem de to vira skal planteekstrakter og artemisinin-derivater testes i forhold til den nye coronavirus, og det omtalte internationale samarbejde gør det muligt,” fortsatte Seeberger
Cellestudiet udføres i forskningsinstitutioner i Danmark og Tyskland med planteekstrakt fra Artemisia annua og rene derivater isoleret fra planten, såsom artemisinin. Behandlinger, der indeholder et artemisininderivat, artemisinin-baserede kombinationsterapier (ACTs), er nu standardbehandlinger for malaria over hele verden. Artemisia annua-ekstrakter viser meget lidt toksicitet, og artemisinin-baserede lægemidler er vidt udbredt til behandling af malaria, selv hos nyfødte.
ArtemiLife Inc., et amerikansk selskab, leverer det nødvendige plantemateriale til undersøgelserne. “Vi har studeret Artemisia annua og dyrket vores marker sammen med landbrugseksperter i Kentucky i de sidste par år. Det er et privilegium for os at få mulighed for at samarbejde med Max Planck Institute of Colloids and Interfaces i disse studier,” sagde Adam J Maust, CEO i ArtemiLife Inc.
Kilde: https://www.mpg.de/14663263/artemisia-annua-corona-virus
Oversat/redigeret af cr@mayday-info.dk for May Day 2/5/2020
Skriv et svar