Grundlæggeren af Weather Channel (Vejrkanalen) fortæller CNN, at "klimaforandringen er et fupnummer"
… 31.000 forskere er enige
Af Tracey Watson, 21. juni 2017
Al Gores dokumentar fra 2006 An Inconvenient Truth (En ubekvem sandhed)og mange artikler i de store medier har fået mange til at acceptere menneskeskabt global opvarmning som et videnskabeligt faktum. Men mens denne teori i stigende grad bliver undervist i i skoler og andre institutioner, er det vigtigt at bemærke, at der er tusindvis af anerkendte forskere, der absolut ikke er enige om, at global opvarmning er afgjort videnskab. En af dem er John Coleman, grundlæggeren af The Weather Channel.
I et nyligt interview på CNN understregede Coleman, at der ikke er videnskabelig enighed mht. global opvarmning. Han sagde, at videnskab ikke er noget, man stemmer om, men skal baseres på hårde facts, og at der ikke sker nogen klimaforandring.
"Der er ingen betydelig menneskeskabt global opvarmning, der ikke har været der i fortiden, og der er ingen grund til at forvente det i fremtiden – det hele er noget vrøvl."
Da han blev spurgt af CNN-intervieweren, hvordan han ville forklare, at 97 procent af statens forskere, NASA og andre institutioner alle accepterer global opvarmning som etableret videnskab, hævdede Coleman, at det handler om penge. Tilsyneladende stiller staten (USA) $ 2,5 mia. til rådighed for klimavidenskab hvert år, men vil kun finansiere undersøgelser, der støtter den globale opvarmningshypotese. Klimaforskere, der gerne vil have et arbejde, har derfor ikke noget rigtigt valg: Hvis de ønsker at få pengene, skal de støtte den holdning.
"Det er simpelt, men det betyder ikke, det er rigtigt; det gør det ikke sandt," sagde Coleman. "Det betyder bare, at den er købt og betalt."
Coleman henviste også til Global Warming Petition Project, et andragende, der blev lanceret i 1998 og underskrevet af 31.487 forskere, herunder mere end 9.000 med ph.d. i atmosfærisk videnskab, jordvidenskab, klimatologi og miljø. Ingen af disse højt respekterede forskere accepterer teorien om global opvarmning.
Faktisk insisterer disse videnskabsmænd på: "Der er ikke overbevisende videnskabeligt bevis for, at menneskelig udledning af kuldioxid, metan eller andre drivhusgasser forårsager eller vil føre til katastrofal opvarmning af jordens atmosfære og forstyrrelse af jordens klima i den overskuelige fremtid."
Ved promoveringen af andragendet bemærkede den højt respekterede videnskabsmand, professor Frederick Seitz, tidligere præsident for US National Academy of Sciences og vinder af National Medal of Science: "Forskningsdata om klimaændringer viser ikke, at menneskelig brug af kulbrinter er skadelig. Tværtimod er der gode beviser for, at øget atmosfærisk kuldioxid er miljøvenligt. "
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change i 2016 har peget på de gavnlige virkninger af øget kuldioxidproduktion. Denne undersøgelse fastslog, at Jorden er blevet betydeligt grønnere i løbet af de sidste tre og et halvt årtier. Faktisk er mellem 25 og 50 procent af vores planets planteliv blevet udsat for denne effekt, hvilket kun er logisk, da kuldioxid øger fotosyntesen, hvilket fremskynder øget vækst
[Se også: Carbon dioxide is the miracle molecule for re-greening the planet.]
Tilbage i 2007 analyserede to forskere, Dennis Avery og Fred Singer, arbejdet hos over 500 forskere og fastslog, at en eventuel opvarmning af jorden sandsynligvis ikke skyldes drivhusgasser, men er en del af den naturlige køle- og opvarmningsproces vores planet har gennemgået hvert 1.500 år i årtusinder.
Avery og Singer bemærkede, at i 2000 års registreret historie var koldere perioder som middelalderen og den lille istid langt mere tilbøjelige til at være skadelige for mennesker og miljøet end de varmere perioder. De pegede på historiske oversvømmelser ved Nilen, romernes vinproduktion i England i det første århundrede og antikke malerier med mere sol, der skildrer den såkaldt "middelalderlige opvarmning", som bevis på disse konsistente temperatursvingninger.
Så før du accepterer al den købte og betalte global opvarmnings"videnskab", er det værd at se på alle fakta og drage dine egne konklusioner.
Oversat og redigeret af CR 24/6/2017
Skriv et svar