For sundhed og frihed

Konventionel medicin

Ikke-kategoriseret / by / Skriv kommentar

May Day om konventionel medicin

En del medicinske præparater kan være nødvendige for at redde liv i akutte situationer. Igennem de sidste 50 år er forbruget af syntetiske, symptomdæmpende lægemidler dog steget så meget, at man nu er begyndt at diskutere, om mennesker egentlig bliver mere raske eller syge i takt med lægemidlernes udbredelse.
 
Medicinalindustrien fremkommer stadig med nye imponerende patenter, der giver store indtjeninger. I takt med det stigende forbrug af medicinske præparater mod mange forskellige symptomer er alvorlige bivirkninger og forgiftninger dog blevet stort et helbredsproblem. Medicinalforgiftninger inden for hospitalsvæsenet er blevet den 4. største dødsårsag i den Vestlige Verden.
 
Lidt hurtig (amerikansk) statistik:

  1. Den amerikanske lægemiddelindustri omsætter årligt for 100 millarder $.

  2. Der bliver årligt brugt 160 millarder $ på at behandle bivirkninger af disse lægemidler.

  3. Lovlige lægemidler slår flere amerikanere ihjel end ulovlige lægemidler.

  4. Antallet af dødsfald i USA forårsaget af medicin svarer til, at en jumbojet styrter ned hver dag. *1, *2 og *3)

Nogle vil indvende, at sådanne tal fra USA ikke kan overføres til danske forhold. Til det må man sige, at Danmark ser ud til at halte noget bagefter, hvad angår registrering og statistik af indberetninger af lægemiddelbivirkninger – både i forhold til både USA og fx vores naboland Sverige.
 
Medicinalindustrier har rig mulighed for at reklamere for sine lægemidler og en voksende sum af håndkøbsmedicinske præparater, mens fx forebyggende kosttilskud ikke må fortælle, hvad de er godt for.
 
Vi har set mere negativ fokus på forebyggende og bivirkningsfrie substanser som kosttilskud og urter. Flere af de virksomme kosttilskud, som er blevet udskældt i medierne, og som pudsigt nok også var de mest lovende konkurrenter til de hyppigst solgte lægemidler, er nu ikke længere kosttilskud, men skal nu registreres som lægemidler.
 
Kemibaserede medicinalindustrier har fusioneret med fødevare-, gensplejsnings-, funktionelle fødevare- og sprøjtemiddel-industrier og fået mere indflydelse på sundhedspolitik, på behandling" og på folkesundhed.
 
Direktiver om kosttilskud har resulteret i deres gradvise lægemiddelregistrering, og flere hundrede helseprodukter er blevet forbudt i Danmark, hvilket er en forringelse af forbrugernes valgfrihed og mulighed for at tage vare på eget helbred.
 
Men selvom lægemiddelindustrierne ser ud til at have fået mere magt over vitaminer, mineraler, urter og homøopati, ser vi også et stigende antal historier om disse industriers dårlige image, og vi ser stærke tegn på desperation hos medicinalbranchen, fordi flere og flere tager deres helbred i egne hænder. I sindste ende, tror vi, at sund fornuft og frihed til selv at vælge vil sejre.
 
 
Medicinalindustriernes tilegnelse af mere indflydelse er den nye Lægemiddellov af 21.12.2005, som siger:
 
"Lægemidler defineres i lægemiddellovens § 2 som enhver vare, der

  • præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller

  • kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller for at stille en medicinsk diagnose.

Lægemiddeldefinitionen indeholder altså to selvstændige – men ikke nødvendigvis fuldstændigt adskilte lægemiddeldefinitioner. Den ene definition tager udgangspunkt i varens betegnelse (præsentationskriterie), den anden i varens virkemåde (funktionskriterie). En vare anses for omfattet af lægemiddeldefinitionen i § 2, blot den er omfattet af den ene af disse definitioner.
 
Som nævnt er de to definitioner ikke nødvendigvis fuldstændigt adskilte. Det medfører, at en vare, der ikke kan klassificeres som lægemiddel alene pga. de aktive indholdsstoffer, ud fra en samlet vurdering af præsentationen sammenholdt med de aktive indholdsstoffer kan klassificeres som et lægemiddel, hvis varen samlet set efterlader det indtryk, at den er bestemt til lægemiddelformål.
 
Afgørelsen af, hvorvidt en given vare er omfattet af lægemiddeldefinitionen sker med udgangspunkt i en vurdering af varens formål og der foretages i den forbindelse en konkret vurdering ud fra en række parametre".*2)

Noter / Referencer

  1. Syndrome X: The Complete Nutritional Program to Prevent and Reverse Insulin Resistance by Jack Challem, Burton Berkson, and Melissa Diane Smith, Wiley, 2001.

  2. Uddrag fra Lægemiddelstyrelsens website

  3. Den amerikanske lægeorganisations tidskrift, The Journal of the American Medical Association (også kaldet JAMA), pegede i 1998 på, at dødsfald pga. lægemidler, selv når de blev anvendt korrekt, kan høre til en af de førende dødsårsager i USA. 

    Reference: Lazarou J, Pomeranz B, Corey P. Incidence of adverse drug reactions in hospitalized patients. JAMA. 1998;279:1200-1205.

  4. I 2000 publicerede JAMA statistikker i henhold til en undersøgelse af Dr. Barbara Starfield fra the Johns Hopkins School of Hygiene and Public Health, som præsenterede data udtaget fra undersøgelser af indlagte patienter, som pegede på, at læger og hospitaler nu selv er den tredjestørste dødsårsag i USA, da de medfører 250.000 dødsfald årligt.

    Reference: Starfield B. US Health Care Not Best in World. JAMA. 2000;284.

Øvrige referencer:

  • Annual Reports of the American Association of Poison Control Centers’ National Poisoning and Exposure Database (formerly known as the Toxic Exposure Surveillance System). AAPCC, 3201 New Mexico Avenue, Ste. 330, US – Washington, DC 20016, USA.

  • Bates DW, Cullen DJ, Laird N, et al. Incidence of adverse drug events and potential adverse drug events. Implications for prevention. ADE Prevention Study Group. JAMA. 1995;274:29-34. 

  • Leape LL. Error in medicine. JAMA. 1994;272:1851-1857.

  • Phillips DP et al. A Spike in Fatal Medication Errors at the Beginning of Each Month. Pharmacotherapy 2005;25(1):1-9.

Danske og norske links

Links to relevant articles and websites in English

 
The Journal of the American Medical Association (JAMA) in 1998, suggesting that death related to medications, even when used for correct purposes, may rank among the leading causes of death in the USA: Lazarou J, Pomeranz B, Corey P. Incidence of adverse drug reactions in hospitalized patients. JAMA. 1998;279:1200-1205.
 
In 2000 JAMA published statistics of a study by Dr. Barbara Starfield of the John Hopkins School of Hygiene and Public Health, which presented data derived from studies of hospitalised patients suggesting that doctors and hospitals themselves are now the third leading cause of death in the USA, causing 250,000 deaths every year:
 
Starfield B. US Health Care Not Best in World. JAMA. 2000;284.

 

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.