Ulrik Dige har skrevet bogen i samarbejde med 62 kræftpatienter, som hver især har bidraget med deres journal og sygehistorie. Bogen består derfor overvejende af patienternes fortællinger om deres holdninger til deres sygdom og helbred, alternative indsatser og gode resultater.

 

Dige sammenligner den lægelige fortolkning med patienternes egne vurdering på baggrund af deres journaler og må ofte konkludere, at lægerne og patienternes holdninger ikke stemmer overens.

 

Patienterne indeles i tre kategorier: Exceptionelle patienter, gråzoner og myter. 37 af de 62 defineres som klart exceptionelle. Patienterne opdeles i grupper efter kræftsygdommens art – sytten forskellige kræftformer i alt.

 

Bryst- og ovariekræft dominerer, så der er dobbelt så mange kvindelige patienter som mandlige. Dige peger på at fænomenet exceptionelle patienter ikke er nær så sjældent som antaget og mener, at der uden tvivl foregår en udtalt underrapportering af såkaldt ”spontane” forbedringer.

 

Ulrik Dige beskriver de to forskellige paradigmer eller perspektiver, som henholdsvis den etablerede behandling og den alternative behandling henholder sig til og han inviterer til diskussion om den etablerede lægevidenskabs paradigme, dobbeltblinde forsøg og dokumentationer.

 

Dige udtrykker stor respekt for patienterne som troværdige vidner, og han foreslår, at man danner et register over ubehandlede kræftpatienter for at kunne beregne deres overlevelsestid samt at man danner et register over ”spontane” forbedringer, hvor man også registrerer patienternes egne indsatser.

 

Hovedformålet med bogen er at formidle håb til de ”dødsdømte” kræftpatienter ved at dokumentere, at det somme tider går meget bedre, end lægerne har spået.

 

Bogen er medrivende og spændende som en roman, fordi ”eksperterne” her er de syge selv. De exceptionelle patienter har stort set alle fået en lægelig dødsdom, men mange har sagt nej til operationer, stråling eller kemoterapi og i stedet ændret deres kost, bearbejdet deres psykiske mønstre og/eller indtaget kosttilskud, alternativ medicin og behandling.

 

Interessant er det, at se så mange fortælle, at deres sygdom har medført et forløst livstema, som hos kvinderne mest har handlet om ”flinkeskolens” rollemønster. Alle patienter peger på at deres psykiske ressourcer har været afgørende for deres helbredsmæssige forbedring.

 

Bogen kan varmt anbefales alle der har interesse for kræft, alternative kræftbehandlingsmetoder, forebyggelse, integreret medicin og sundhedspolitik. Den er udgivet i april 2000 af Forlaget Hovedland, og er på 399 sider.