Kritik af kviksølvs-undersøgelse

Af Ulla Danielsen, Jyllands-Posten, 29. december 2006, JP, side 4, indland@jp.dk

Læger kritiserer, at en række metoder, som kan indkredse kviksølvpåvirkning, ikke blev brugt, da arbejdsmedicinere undersøgte 727 klinikassistenter.

Tidligere i december skød Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) hypotesen om, at klinik-assistenter skulle være blevet syge af at arbejde med kviksølv, ned med offentliggørelsen af en rapport.

Arbejdsmedicinerne har undersøgt 727 af 1.732 syge klinikassistenter, og konkluderer, »at der ikke er fundet tilfælde af sikker eller sandsynlig kviksølvforgiftning«. Det fremgår ikke af DASAM’s rapport, hvordan de har taget hånd om de øvrige 1.005 klinikassistenter, som også har henvendt sig til HK, fordi de havde sygdomssymptomer.

Flere læger, der beskæftiger sig med kviksølv, studser imidlertid over arbejdsmedicinernes fremgangs-måde og konklusion. 
»Det kan undre, at arbejdsmedicinerne ikke engang har lavet en undersøgelse af kroppens indhold af kviksølv,« siger speciallæge Claus Hancke, Lyngby.

Han oplyser, at hvis der findes kviksølv, ligger det i depoter i kroppen. 
»Det kan påvises enten ved en fuldblodsanalyse eller ved en provokationsundersøgelse,« siger Claus Hancke.

Tidligere retsmediciner Jytte Hestbech, der selv har diagnosen sklerose (MS), stiller spørgsmål ved, om arbejdsmedicinerne har været grundige nok i undersøgelsen af klinikassistenterne.

F.eks. findes der en fintfølende metode til registrering af rysten på hænderne, hvor patienten skal forsø-ge at stikke nåle i fine huller, og denne såkaldte ”pinboard”-metode har arbejdsmedicinerne fravalgt.

Metalfølsomhed

Ifølge Jytte Hestbech er det også muligt at måle kviksølv i rygmarvsvæsken, ligesom den såkaldte Meli-sa-test er en mulighed, som DASAM har ladet ude af betragtning i undersøgelsen af klinikassistenterne.

Melisa-testen er en videnskabelig test, som kan fastslå, i hvilket omfang patienter er følsomme for me-taller. Testen er udviklet af en svensk ekspert i nervesystemets giftstoffer (neurotoksikolog) og godkendt af de tyske forsikringsselskaber.

Tilbage står, at der – ifølge flere læger – er en del symptomer, som er fælles for sygdommen MS og kviksølvforgiftning. Derfor er det relevant at se på, om kvinder der har været udsat for kviksølv i deres arbejdsmiljø, har en overhyppighed af MS.

»Det behøver ikke kun dreje sig om klinikassistenter. Man kan også forestille sig tandlæger og visse former for laboratoriearbejdere,« vurderer Jytte Hestbech.

Mangler undersøgelse

Siden midten af 1970’erne har der været en stor udvikling i antallet af kvinder, der får sklerose (MS), mens udviklingen for mænds vedkommende har været omtrent konstant.

Denne tendens sammenholdt med, at forekomsten af sklerose blandt 1.732 klinikassistenter i HK’s store sag om kviksølv er ca. 10 gange så stor som i befolkningen som helhed, får nu formand for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup til at efterlyse en undersøgelse af, om der er en overhyppighed af skle-rose i visse kvindefag.

"Det vil være en god idé at få det undersøgt. Hvis vi ikke gør det, vil vi aldrig få fakta på bordet", siger Birthe Skaarup.