Kvante-teori beviser bevidsthed flytter til et andet univers efter døden
Biocentrisme hævder, at det fysiske univers er opstået af liv – altså at livet kom før materien – og ikke omvendt.
En bog med titlen “Biocentrism: How Life and Consciousness Are the Keys to Understanding the Nature of the Universe” (Biocentrisme: Hvordan Liv og Bevidsthed er nøglen til at forstå universets grundlæggende natur") har lavet ravage på internettet, fordi den indeholdt en forestilling om, at livet ikke slutter, når kroppen dør, og at livet kan vare evigt. Forfatteren til den udgivelse, videnskabsmand Dr. Robert Lanza, der er blevet vurderet som den 3. vigtigste videnskabsmand i live af New York Times, har ingen tvivl om, at det er muligt.
1. Uden for tid og rum
Lanza er ekspert i regenerativ medicin og videnskabelig direktør for Advanced Cell Technology Company. Før han blev kendt for sin omfattende forskning i stamceller, var han også berømt for flere vellykkede forsøg på at klone truede dyrearter.
Men for ikke så længe siden blev han involveret i fysik, kvantemekanik og astrofysik. Denne eksplosive blanding har givet fødsel til den nye teori om biocentrisme, som professoren har prædiket lige siden. Biocentrisme lærer os, at liv og bevidsthed er grundlæggende for universet. Det er bevidstheden, der skaber det materielle univers, ikke den anden vej rundt.
Lanza peger på strukturen af selve universet, og at de love, kræfter, og konstanter, der findes i universet, synes at være finjusteret til liv, hvilket indikerer, at intelligens eksisterede før materien. Han hævder også, at tid og rum ikke er objekter eller ting, men snarere redskaber for vores forståelse som dyr. Lanza siger, at vi bærer tid og rum rundt med os "som skildpadder med skjold", hvilket betyder, at når skjoldet kommer af (rum og tid), eksisterer vi stadig.
Teorien antyder, at død af bevidsthed simpelthen ikke eksisterer. Den eksisterer kun som en tanke, fordi folk identificerer sig med deres krop. De mener, at kroppen kommer til at gå til grunde før eller senere og tænker, at deres bevidsthed også vil forsvinde. Hvis kroppen genererer bevidsthed, så dør bevidstheden, når kroppen dør. Men hvis kroppen får bevidsthed på samme måde som en kabelboks modtager satellitsignaler, så slutter bevidsthed selvfølgelig ikke, når det fysiske legeme dør. Faktisk eksisterer bevidsthed uden for begrænsninger som tid og rum. Den er i stand til at være overalt: i den menneskelige krop og uden for den. Med andre ord er den ikke-stedlig i samme forstand, som kvantegenstande er ikke-stedlige.
Lanza mener også, at flere universer kan eksistere samtidigt. I et univers kan kroppen være død. Og i et andet fortsætter den med at eksistere og absorberer bevidsthed, der migrerer ind i dette univers. Det betyder, at en død person, der farer igennem den samme tunnel, ikke ender i helvede eller i himlen, men i en lignende verden, han eller hun engang beboede, men denne gang i live. Og så videre, uendeligt. Det er næsten som en kosmisk russisk dukkeeffekt for næste liv.
2. Flere verdener
Denne opløftende, men yderst kontroversielle teori fra Lanza har mange uafvidende tilhængere, ikke kun almindelige dødelige, der ønsker at leve evigt, men også nogle kendte videnskabsmænd. Det er de fysikere og astrofysikere, der har tendens til at være enige i eksistensen af parallelle verdener og som antyder muligheden af flere universer. Multiverse (multi-univers) er et såkaldt videnskabeligt begreb, som de forsvarer. De mener, at der ikke findes fysiske love, der forbyder eksistensen af parallelle verdener.
Den første var en science fiction forfatteren H. G. Wells, der kom frem med det i 1895 i sin historie "The Door in the Wall". Og efter 62 år blev denne idé udviklet af Dr. Hugh Everett i hans afhandling ved Princeton University. Den postulerer dybest set, at universet på et givet tidspunkt deler sig i utallige lignende tilfælde. Og det næste øjeblik deler disse "nyfødte" universer sig på en lignende måde. I nogle af disse verdener kan du være til stede: læse denne artikel i et univers eller se tv i et andet.
Den udløsende faktor for disse mangedoblende verdener er vores handlinger, forklarede Everett. Hvis vi foretager nogle valg, deler et univers sig øjeblikkeligt i to forskellige versioner af resultater.
I 1980'erne udviklede Andrei Linde, forsker fra Lebedev Institut for fysik, teorien om flere universer. Han er nu professor ved Stanford University. Linde forklarede: Rummet består af mange oppumpede sfærer, som giver anledning til tilsvarende sfærer, og de frembringer igen sfærer i endnu større antal, og så videre uendeligt. I universet er de adskilt fra hinanden. De er ikke klar over hinandens eksistens. Men de repræsenterer dele af det samme fysiske univers.
Det faktum, at vores univers ikke er alene, understøttes af data modtaget fra Planck rumteleskopet. Ved hjælp af data har forskerne skabt det mest præcise kort over mikrobølge-baggrunden, den såkaldte kosmiske baggrundsstråling, som har været der siden starten af vores univers. De fandt også, at universet har en masse mørke afkroge repræsenteret ved huller og omfattende revner.
Teoretisk fysiker Laura Mersini-Houghton fra North Carolina University argumenterer med sine kolleger: de anomalier (afvigelser fra det typiske) i mikrobølgebaggrunden eksisterer på grund af, at vores univers er påvirket af andre universer i nærheden. Og huller og revner er et direkte resultat af angreb på os fra tilstødende universer.
3. Sjæl
Så der er et utal af steder eller andre universer, hvortil vores sjæl kan migrere efter døden, ifølge teorien om neo-biocentrisme. Men eksisterer sjælen? Er der nogen videnskabelig teori om bevidsthed, der kan rumme en sådan påstand? Ifølge Dr. Stuart Hameroff, sker en nær-død oplevelse, når kvante-information, der lever i nervesystemet, forlader kroppen og spredes ud i universet. I modsætning til materialistiske fortællinger om bevidsthed, tilbyder Dr. Hameroff en alternativ forklaring på bevidsthed, som måske kan appellere til både det rationelle videnskabelige sind og personlig intuition.
Bevidsthed bor, ifølge Stuart og britisk fysiker Sir Roger Penrose, i mikrotubuli i hjernecellerne, som er de primære steder for kvante-processer. Ved dødsfald frigives disse oplysninger fra kroppen, hvilket betyder, at din bevidsthed går med. De har hævdet, at vores oplevelse af bevidsthed er resultatet af kvantetyngdekraftens påvirkning på disse mikrotubuli, en teori, som de har døbt orkestreret objektiv reduktion (Ork-OR).
Bevidsthed, eller i det mindste ur-bevidstheden, har de en teori om er en fundamental egenskab ved universet, til stede selv ved det første øjeblik af universet under Big Bang. "I en sådan ordning er en tidlig bevidst erfaring en grundlæggende egenskab ved den fysiske virkelighed, som er tilgængelig for en kvanteproces forbundet med hjernens aktivitet."
Vores sjæle er faktisk konstrueret af selve strukturen i universet – og kan have eksisteret siden begyndelsen af tid. Vores hjerner er bare modtagere og forstærkere for den ur-bevidsthed, der er uløseligt forbundet med rum-tid-strukturen. Så er der virkelig en del af din bevidsthed, som er ikke-materiel og vil leve videre efter din fysiske krops død?
Dr. Hameroff fortalte Science Channel i en dokumentarfilm: "Lad os sige, hjertet holder op med at slå, blodet holder op med at flyde, mikrotubuli mister deres kvantetilstand. Kvanteoplysningerne inden i mikrotubulierne bliver ikke ødelagt, de kan ikke ødelægges, de opløses bare og spredes til universet som helhed." Robert Lanza ville tilføje her, at de ikke blot eksisterer i universet, men findes måske også i et andet univers. Hvis patienten genoplives, kan denne kvanteinformation gå tilbage til mikrotubuli og patienten siger: "Jeg havde en nær-død oplevelse"
Han tilføjer: "Hvis de ikke genoplives, og patienten dør, er det muligt, at denne kvanteinformation kan eksistere uden for kroppen, måske på ubestemt tid, som en sjæl."
Denne fortælling om kvantebevidsthed forklarer ting som nær-død oplevelser, astral projektion, ud af kroppen oplevelser, og selv reinkarnation uden at skulle appellere til religiøs ideologi. Energien i din bevidsthed bliver potentielt genbrugt i en ny krop på et tidspunkt, og i mellemtiden eksisterer den uden for det fysiske legeme på et andet virkelighedsplan og muligvis i et andet univers.
Kilde: http://www.anonews.co/life-after-death/
Kommentar: Der er mange indviklede veje til forståelse af bevidstheden eller sjælen som adskilt fra kroppen og det fysiske univers. Typisk for folk i vesten går den vej via naturvidenskaben. I østen ved man det bare!
Oversat/redigeret/kommenteret af CR 22/2/2017
Skriv et svar