Kviksølv fra amalgamfyldningerne – en risiko for det ufødte barn!

May Day medlemsblad nr. 3/98
Oversættelse af Bio-Probe Newsletter Vol. 14 Juli 1998, ved tandlæge Henrik Lichtenberg

Det britiske sundhedsministerium har netop udsendt en advarsel mod at bruge kviksølv-amalgamfyldninger til gravide. Den franske regering har gjort det samme. Tidligere har også regeringerne i Canada, Tyskland og Sverige udsendt rådgivning imod at anvende amalgam på gravide.

Ubekræftede meddelelser viser, at regeringerne i Østrig, Danmark, Finland og Norge måske også har udsendt sådanne advarsler. (oversætteren: Den danske regering er stadig tavs og Sundhedsstyrelsen har for nogen år siden udtalt, "at der ikke er nogen videnskabelige beviser på at kviksølvet fra amalgamfyldningerne kan skade fostret").

Disse regeringer udsender rådgivning for at forebygge at ufødte børn får kviksølv, som kommer fra moderens fyldninger. Naturligvis gør regeringerne ikke sådan uden at der er en god grund til at gøre det. Deres beslutninger er baseret på tydelige videnskabelige beviser!

Offentliggjort videnskabelig litteratur viser tydeligt at:

1) Kviksølvet i amalgamfyldningerne på gravide kvinder føres til vævene i det ufødte barn.

2) Tilførsel af kviksølv før fødslen, inkluderet kviksølvdampe, forårsager skader på det ufødte barn.

Disse undersøgelser vil blive refereret i korthed i den videnskabelige del af dette blad og vil nu blive diskuteret.

Overførsel af kviksølv fra amalgamfyldningerne 
I 1992 blev en stor undersøgelse publiceret i et kritisk og højt respekteret medicinsk videnskabeligt tidsskrift. (Vimy, MJ. et al.,1990).

Videnskabsfolk fra universitetet i Calcary i Canada indsatte amalgamfyldninger på fem gravide får. Fyldningerne var halvt så store som gennemsnitsfyldninger hos mennesker og blev lagt lavere for at kompensere for den forøgede tygning, og 10 % af kviksølvet i fyldningerne var radioaktivt "mærket". Væv og vævsvæsker hos moderen og ungerne blev undersøgt for radioaktivitet.

Radioaktivt kviksølv findes ikke i naturen. Så alt det kviksølv, som kunne spores, kunne kun stamme fra amalgamfyldningerne.

Kviksølv fra amalgamfyldningerne viste sig i både moderens og fostrets blod og i fostervandet to dage efter, at amalgamfyldningerne var indsat. Alt det væv der blev undersøgt viste sig at indeholde kviksølv. I fostret fandtes de højeste kviksølvkoncentrationer i leveren og hypofysen. Dette skelsættende dyreforsøg viste, at kviksølvet fra amalgamfyldningerne hurtigt blev overført til den gravide og videre til vævene i det ufødte barn.

I senere undersøgelser har disse forskere fået bekræftet, at kviksølvet ikke kun kommer via moderens blod, men også via modermælken til det nyfødte barns væv. (Vimy, MJ. et al., 1997). Uafhængigt har andre tilsvarende undersøgelser, bekræftet disse resultater. (Tahahashi, Y. et al., 1992).

Det er tidligere blevet påvist, at udsættelse for kviksølvdampe før fødslen, resulterer i ophobning af kviksølv i fostervævet selvom kilden til eksponeringen ikke specielt kom fra amalgamfyldningerne. (Yoshida, M. et al.,1986).

To undersøgelser viste, at kviksølvkoncentrationen i fostervævet var højere end i moderens blod. (Ong,CN ;et al.,1993 Yang, I. et al., 1997).

En undersøgelse fra 1994 på aber bekræfter yderligere disse undersøgelser, ved at kortlægge fordelingen af kviksølv i hjernen på fostre. (Warfinge, K. et al., 1994).

I nogle områder af fosterhjernen er koncentrationen højere end i moderens hjerne.

I 1994 blev der udført en undersøgelse på mennesker, på afdelingen for retsmedicin og patologi på universitetet i München. Undersøgelsen blev offentliggjort i et kritisk og højt respekteret videnskabeligt tidskrift.

De fleste af børnene var døde af SIDS (vuggedødsbørn). Man fandt, at der var en tydelig sammenhæng mellem mængden af kviksølv i fostrene og de nyfødte børns væv og antallet af amalgamfyldninger hos moderen. 
Disse resultater blev bekræftet af andre menneske-obduktionsundersøgelser udført i Sverige i 1996. (Lutz, E, et al., 1996).

Disse undersøgelser på mennesker bekræfter. tidligere informationer fra dyreforsøg, at kviksølvet virkelig overføres fra amalgamfyldningerne hos moderen til fostervævet. Nu kan det ikke længere nægtes, at kviksølvet fra amalgamfyldningerne overføres til fostret.

Påvisning af skader fra kviksølvdampe – tilført før fødslen 
Det er blevet fastslået lige siden de velkendte forgiftningsulykker med organisk kviksølv i Irak og Japan, at udsættelse for methylkviksølv før fødslen forårsager skader på det ufødte barn.

Af pladshensyn udelades at nævne nogle af disse talløse undersøgelser der viser de uønskede bivirkninger som udsættelse for methylkviksølv forårsager på fostret. Den egentlige årsag til at methylkviksølv giver forgiftninger er, at det "er fedtopløseligt, hvorved det let trænger igennem cellemembranen.

Kviksølvdampe er også fedtopløselige og har derfor også denne evne og det må forventes, at det forårsager lignende skader på fostret, som methylkviksølv. Faktisk har publicerede videnskabelige artikler bekræftet, at det er sandt.

Et hold forskere fra afdelingerne for toksikologi, pharmakologi, biologi og neurologi på universitetet i Uppsala har offentliggjort resultaterne fra deres dyreforsøg hvor de havde sammenlignet virkningerne af tilførsel af kviksølvdampe og methylkviksølv på fostre.

I deres første undersøgelse fandt man, at der kom alvorlige adfærdsforstyrrelser ved tilførsel af kviksølvdampe i koncentrationer svarende til den svenske grænseværdi TVL for kviksølvdampe. (Fredricksson, A; et, al., 1992).

Forskerne skrev, at de havde fået bekræftet tidligere rapporterede adfærdsforandringer forårsaget af udsættelse for kviksølvdampe og methylkviksølv. Disse resultater blev yderligere bekræftet ved en senere undersøgelse. (Danielsson, BR. et al., 1993).

De skader, som man ved denne undersøgelse så, var muskelsitren og nedsat tilpasningsevne. Igen kunne forskerne notere sig, at de resultater de fandt var de samme for kviksølvdampe, som for methylkviksølv.

En anden vigtig undersøgelse påviste, at lave koncentrationer af kviksølvdampe tilført før fødslen, førte til forandringer af hjerneudviklingen og receptorerne i fostrenes hjerner. Dette ville føre til nerveskader og forstyrrelser i celIeudviklingen. (Søderstrøm, S;et al., 1995)

I en anden undersøgelse sammenlignede forskerne virkningerne af udsættelser for kviksølvdampe før fødslen med methylkviksølv og en kombination af disse to med kontroller. (Fredricksson. A. et al., 1996).

De fandt forandringer i både spontanitet og indlæringsevne ved tilførsel af kviksølvdampe, men ikke med methylkviksølv med tilsvarende dosis.

Når forsøgsdyrene blev udsat for en kombination af begge former for kviksølv var skaderne størst.

Meget vigtigt er det, at de skadelige virkninger ikke kunne opdages klinisk eller ved anvendelse af udviklingsprøver. Deres resultater viste, at tilførsel af kviksølvdampe før fødslen var værre end tilførsel af methylkviksølv. (som i Irak og Japan) og at en kombineret tilførsel var endnu værre (som f.eks. methylkviksølv fra fisk plus tilstedeværelsen af amalgamfyldninger).

Set i lyset af de nyeste undersøgelser fra Færøerne, tyder det på, at disse seneste resultater fra de svenske forskere har stor betydning.

Videnskabsfolk fra færøundersøgelsen fandt at tilførsel af methylkviksølv før fødslen, i koncentrationer som man havde anset for at være "sikre", førte til alvorlige skader på motoriske nerver, sprog og hukommelse. (Granjean, P. et al., 1998).

Det er således blevet påvist, at disse alvorlige skader kan blive endnu værre, hvis den gravide også har amalgamfyldninger.

Resultaterne ved dyreforsøgene af forskerne i Uppsala er blevet gentaget på primater (aber). Forskerholdet opdagede også at tilførsel af kviksølvdampe efterhånden forårsagede adfærdsforandringer hos dyrene. (New land, MC. et al., 1996).

Et andet forskerholds resultater, ved forsøg på dyr, som kan have alvorlig betydning er, at en enkelt dosis af methylkviksølv før fødslen ikke alene forårsager alvorlig skade på indlæringsevnen, men forøger følsomheden for psykofarmaka (amphetamin). (Eccles, CU, and Annan, Z. 1982).

Den mulighed at tilførsel af kviksølv før fødslen kan forøge modtageligheden for afhængighed af narkotika, i dette tilfælde beroligende midler, er blevet påvist i andre undersøgelser. 
(Zanli, P. et al., 1997).

En for nylig publiceret undersøgeise på dyr viste, at tilførsel af kviksølvdampe før fødslen, i koncentrationer som kan forekomme fra amalgamfyldningeme, medfører en reaktion i visse hjerneceller, som tyder på en toksisk påvirkning. (Aschner, M. et al.,1997).

Et forskerhold undersøgte sammenhængen mellem mental retarderede og indtagelse af kviksølv før fødslen. (Roeleveid, N; et al.,1993). Man fandt at der var større risiko for skader, hvis den gravide mor havde været udsat for kviksølv i den sidste halvdel af svangerskabet. Risikoen for skader med andre stoffer, inkluderet organiske opløsningsmidler og farver var betydeligt mindre. Andre forskerhold fandt at tilførsel af uorganisk kviksølv forårsagede en forstyrrelse i moderkagens funktion, resulterende i en mulig svækket organudvikling. (Urbach, J. et al., 1992).

I den senere tid har de alvorlige skader fra tilførsel af bly før fødslen vakt stor opmærksomhed. Det har længe været kendt, at de skadelige virkninger af samtidig tilførsel af bly og kviksølv er værre end for hvert metal for sig. (synergisme).

Een forsker udtaler:" De tydelige beviser på skadelige virkninger af tilførsel af giftstoffer før fødslen kommer fra undersøgelser af de to metaller bly og kviksølv og fra epidemiologiske undersøgelser af virkningerne af alkohol indtaget under svangerskabet. Hvad vi helt sikkert ved om deres virkninger på fostrets hjerne er overbevisende nok til at få os til a1 kræve forsigtighed i deres udbredelse". (Needleman, HL., 1995).

Den synergistiske faktor kan ikke længere ignoreres med den nuværende udbredte tilførsel af bly og specielt kviksølv. Argumentet at den tilførte mængde kviksølv fra amalgamfyldningerne er for lav til at forårsage skader har vist sig at være usand!

Det er blevet videnskabeligt påvist, at tilførsel før fødsler af enten uorganisk eller organisk kviksølv, giver fosterskader ved ekstremt lave doser, så lave som 10-10 M koncentration. (Monnet-Tschudi, F. et al., 1996).

Uundgåelig konklusion 
Tilstedeværelsen af amalgamfyldninger hos gravide kvinder resulterer overførsel af kviksølv fra fyldningerne til vævene i de ufødte barn! Selv meget lave doser af kviksølv tilført før fødslen skader det ufødte barn!!

Det er ubestrideligt at regeringerne i de forskellige lande har en god grund, baseret på tydelige videnskabelig dokumentation til at komme med advarsler imod anvendelsen af amalgam på gravide kvinder.

Der er ingen videnskabelig dokumentation, som kan imødegå det ovenfor nævnte. Faktisk – set i sin helhed – er beviserne mere end tilstrækkelige til at forbyde anvendelsen af amalgamfyldninger på kvinder i den fødedygtige alder!

Hvorfor har så den amerikanske regering ikke reageret i overensstemmelse hermed? Måske stoler de for meget på tandlægeverdenen. De vil fortsat gøre dette, indtil de hører fra deres vælgere! Nu er tiden inde til at alle bekymrede borgere præsenterer informationen i dette nyhedsbrev til deres regeringsrepræsentanter og politikere.