At stormedicinalindustrien søger at kontrollere og monopolisere kosttilskudsmarkedet kan være svært at bevise, da en sådan påstand meget ofte vil bygge på indicier. Alligevel vil jeg forsøge at gøre opmærksom på nogle af de sager, der har været og er oppe i tiden, som kan kaste mere lys på dette forhold.

EU optrapper i disse år kontrollen med kosttilskud betydeligt efter anbefaling af den globale instans, Codex Alimentarius. Størstedelen af de delegerede i Codex er regeringsrepræsentanter, men over en fjerdedel repræsenterer stormedicinal- og fødevareindustriinteresser.

 

Kun få er NGO’er med observatørstatus, som repræsenterer uafhængige forbrugergrupper, bl.a. borgerrettighedsbevægelsen May Day. En delegeret fra ethvert lands regering samt nogle industrifolk har taleret, mens stort set ingen forbrugere har det.

 

EU’s Kosttilskudsdirektiv er netop blevet vedtaget. Direktivet vil bl.a. sætte op mod 300 vitamin- og mineralstoffer på en negativliste, hvorved de forbydes, hvis ikke de afprøves ved videnskabelige forsøg. Man vil desuden sætte lave maksimumgrænser for doseringer af vitaminer og mineraler i kosttilskud.

 

Vi hører at forbrugersikkerhed er blevet sat øverst på dagsordenen i EU, sikkert affødt af skandaler som BSE, blodplasma i rødvin, penicillin og PCB i svinekød, væksthormon i bøffer, dioxin og kviksølv i fisk, medicinrester i kød (600 tilladte) samt sprøjtemiddelrester fundet i frugt, grønt og drikkevand.

 

Det i sin tid indførte ”forsigtighedsprincip” i EUs miljølovgivning, oprindelig skabt som et værn mod kemikalier og bekæmpelsesmidler, som fx dioxin og pesticider – og senere de genmodificerede organismer (GMO) – er nu taget i anvendelse for at begrænse vitamin- og mineralsubstanser, der er essentielle for den menneskelige krop.

 

De skal, for at komme på markedet – på trods af at være blevet indtaget i årtier uden forgiftningstilfælde – bevises ”uskadelige” ved langvarige og uhyre kostbare videnskabelige forsøg, der kan komme til at koste op mod 200.000 euro, og så kan kun den store medicinalindustri kan være med.

 

Den nuværende kosttilskudsindustri, som mest består af små og mellemstore firmaer, vil få meget svært ved at få råd til sådanne forskningsforsøg, hvorved mange produkter ikke vil blive tilladt, og udvalget af kosttilskud på markedet vil derfor blive væsentligt reduceret.

Også et restriktivt direktiv omhandlende traditionelle plantelægemidler (TMD) er på vej, som kræver dokumentation for 15 års ”medicinsk” eller terapeutisk anvendelse af urter indenfor EU og 30 års anvendelse udenfor EU for at de kan blive registreret (læs godkendt).

 

Når direktivet kræver, at traditionelle plantemediciner kun kan godkendes efter 30 års brug i Europa, udelukker man enhver nyopdagelse og ethvert remedie, der er fundet og afprøvet i de sidste år.

 

Hvis ikke man kan dokumentere 30 års anvendelse, vil urteproduktet blive illegalt. Direktivet vil – i det øjeblik det bliver lov – dermed udelukke nye produkter fra at blive indført og testet i EU.

 

Både i Europa og i USA har der været fokus på flere potente urter, som har været anklaget for at være sundhedsskadelige og skabe interaktion med forskellige medicinske behandlinger – mere om det nedenfor.

 

Selvom dødsfald pga. – korrekt udskrevne – lægemidler nu er blevet den 4. mest forekommende dødsårsag i lande som Australien, New Zealand og USA.

 

Ron Law, der er leder af New Zealands National Nutritional Foods Association, og har været medlem af en arbejdsgruppe ved den new zealandske regering, som rådgav om strategier til at nedsætte fejlmedicinering, siger: ”Det er fascinerende, at når der er den mindste mistanke om en minimal sundhedsrisiko ved et kosttilskud, så skaber det straks store overskrifter, og alligevel er myndigheder og medier ligeglade med det overvældende antal dødsfald pga. korrekt ordinerede, korrekt udskrevne og korrekt indtaget lægemidler.”

 

Medens disse restriktive tiltag på kosttilskudsområdet – vitaminer, mineraler og urter – foregår, kan flere bivirkningsfulde håndkøbsmediciner, der kan forårsage alvorlige skader, købes frit i Europas kiosker og supermarkeder.

 

EU-kommissionen har også for nylig foreslået, at man skal til at lempe reglerne for medicinalreklamer i EU, så EU-borgerne ser flere medicinalreklamer og bliver påvirket til at købe flere af de konventionelle lægemidler.

De foreslåede ændringer til det farmaceutiske direktiv (Pharmaceutical Directive), der forventes at blive behandlet i maj eller juni i år, vil teoretisk set kunne bringe et hvilket som helst næringsstof – i form af kosttilskud eller urter – inden for medicinsk reguleringskontrol, hvis The Medicines Control Agency (MCA) vælger at reklassificere det. Det betyder, at endnu flere kosttilskud risikerer at overgå til medicinalindustrien og forsvinde fra det frie marked.

 

For tre år siden blev det samme forslag (Consultation Letter MLX.249) forsøgt indført i Storbritannien, men der rejste sig imidlertid en sand storm af protester fra befolkningen. Dette vil sandsynligvis ske igen, hvis disse direktivforslag bliver vedtaget.

Fordi disse tre direktivers konsekvens vil blive, at en hel række naturprodukter med vitaminer, mineraler og urter vil udgå på det europæiske kosttilskudsmarked, udgør samtlige tre EU-direktiver naturligvis en stor trussel for forbrugeren, for de alternative behandlere og for helsekostforhandlerne.

 

Ud fra det beskrevne, mener jeg ikke det er et tilfælde, at der for øjeblikket overalt i Europa foregår en systematisk kriminalisering af kosttilskud, der bliver beskyldt for enten at være overflødige eller farlige. Dette gøres for at skræmme EU’s befolkninger til kun at stole på myndighedernes eksperter, som i bedste fald ikke ved, hvad de taler om og i værste fald kan have en skjult dagsorden.

 

Folk ledes til at tro, at de ikke selv kan finde ud af, hvad der er godt for dem, det ved kun videnskaben og den konventionelle lægestand. Ukonventionel- og komplementær behandling eller orthomolekylær medicin ignoreres som et gangbart alternativ til medicinsk behandling, selvom disse med succes benytter vitaminer, mineraler, urter, fedtstoffer, aminosyrer m.m. i deres behandling.

 

EU’s direktiver vil i deres nuværende udformning gå ud over ”alternative” behandlere, som fx biopater, ernærings- og fytoterapeuter, for på længere sigt vil de ikke være i stand til at skaffe eller indføre kosttilskud med optimale og terapeutiske doser eller de sædvanligt anvendte urter.

 

Hermed nogle eksempler på kosttilskud, der er i fare for at komme eller allerede er kommet ind under medicinallovgivningen.

 

Urten, Kava kava, der anvendes til at afslappe, lindre ved søvnløshed, spændingstilstande, hovedpine, rygsmerter, stress, uro og paniktilstande, har længe været i direkte konkurrence med lægemidler som Valium, Xanax og Zyban (med meget færre bivirkninger end de nævnte lægemidler).

 

Myndighederne i USA og i forskellige europæiske lande har i et stykke tid forsøgt at få Kava underlagt medicinallovgivningen. Man har intet oplyst til forbrugerne om de øvrige lægemidlers bivirkninger medens dette har stået på.

 

Noget af det samme gør sig gældende for urten, Perikum, Hypericum perforatum – den ”grønne lykkepille” – der anvendes af mange som et middel mod depression, selvom man i Danmark kun må anføre, at Hypericum kan benyttes mod tristhed og modløshed. Salgstallene for Hypericum er i stor stigning og dermed en stærk konkurrent til antidepressive lægemidler som fx Fontex og Prozac – herhjemme Cipramil.

 

Inden for de sidste år er der kommet fokus på, at Hypericum perforatum kan interagere med nogle medicinske behandlinger. Det er enzymet CYP3A4, der har betydning for omsætningen af bl.a. medicin, som Hypericum stimulerer, hvilket tænkes at have en hæmmende indflydelse på virkning af noget medicin. Denne virkning kaldes for en ”bivirkning”, hvorved man får anledning til at kræve, at Hypericum skal være receptpligtig. (Lægen Jerk W. Langer i B.T. 1. sektion, side 31, den 17. april 2001).

 

Det pudsige er, at en så udbredt drik som grapejuice også har vist sig at interagere på forskellige medicinske behandlinger. Skal grapejuice også på recept?

 

EU’s myndigheder er desuden begyndt at rette fokus mod urter som Panax ginseng, Ginkgo biloba og Cat’s Claw, som alle er højt potente og meget anvendte urter.

 

Aminosyren L-Tryptofan, der tidligere var et kosttilskud uden bivirkninger brugt som antidepressivt middel, er blevet forbudt at sælge på naturproduktmarkedet efter et enkelt tilfælde af GMO-inficering af råmaterialet, da et japansk firma undtagelsesvist havde brugt gensplejsning i produktionen af stoffet.

 

Tryptofan er nu kun tilgængeligt som et lægemiddel. Dog promoveres det ikke, selvom det er mere sikkert at indtage end de tilgængelige lægemidler – Ritalin og Prozac – som i USA bl.a. har været sat i forbindelse med voldelig adfærd fremkaldt hos de, der tager dem (skoleskyderier m.m.).

 

Selvom Tryptofan er blevet forbudt af ”forbrugersikkerhedshensyn”, fordi det (efter GMO-affæren) skulle være farligt, er L-Tryptofan stadig en fast bestanddel af modermælkserstatninger, der ikke må produceres uden denne vigtige aminosyre (!).

 

Interessant nok kom forbudet mod Tryptofan nogenlunde samtidig med indførelsen af de nu meget ordinerede "lykkepiller" – Fontex, Prozac, Cipramil m.fl.

 

Brugere af Tryptofan har nu flere fantasifulde måder at omgå dette forbud på, som jeg af indlysende grunde ikke agter at afsløre her.

Også fiskeolie i kapsler er for nylig forsøgt mistænkeliggjort i den danske presse. I en irsk undersøgelse fandt man dioxin i fisk – og dermed også i nogle fiskeoliekapsler. Dette blev hurtigt til avisoverskrifter som: ”Fiskeolie svømmer i miljøgifte”…og…”det kan tvinge fiskeoliekapsler væk fra hylderne” (sidstnævnte var en melding fra Fødevaredirektoratets vicedirektør, Henrik G. Jensen, bragt i MetroXpress, den 10. april 2002).

 

Der er fundet dioxin i fiskeolie, fordi der er fundet dioxin i fisk. Skal fisk også væk fra hylderne?

 

Dioxin er et stigende miljø- og sundhedsproblem, der bør tages meget alvorligt. Myndigheder har fastsat øvre grænser for, hvor meget dioxin mennesker højst må indtage. Disse grænser kan naturligvis diskuteres. Men de undersøgte irske fiskeoliekapsler har vist sig at ligge under denne grænse, og de irske fødevaremyndigheder har udtalt, at der, hvis man overholder den anbefalede dosering, ikke er fare på færde. EU planlægger dog at fastsætte nye tolerancetærskler for dioxin i fisk og dermed fiskeolie snarest.

Nogle af verdens største farmaceutiske firmaer samlet i et kartel, fik sidste år en bøde på mere end 855 millioner euro (6.4 mia. kr) – den største bøde givet nogensinde – for i 1990’erne at have opereret med faste høje prisniveauer på råmaterialer til vitaminer.

 

EU’s kommissær for konkurrencespørgsmål, Mario Monti har i pressen beskrevet, hvordan 13 store firmaer kynisk har samarbejdet for at sikre, at forbrugerne betalte overpris for vitaminer brugt i produkter som fx (berigede, red.) morgenmadsprodukter, kiks, drikkevarer, lægemidler og kosmetikprodukter.

 

Kommissæren har udtalt, at det var den mest ødelæggende og alvorlige sag, han nogensinde havde set, og at vitaminkartellet havde snydt europæiske forbrugere for milliarder af US dollars, fordi de forhøjede priserne på alle de vitaminer, som blev anvendt i en lang række produkter.

 

(Vitamin Inc. fined a record 855 millions euros for price-fix, The Sidney Morning Herald, 11/23/2001.)

Hvis disse tre EU-direktivforslag vedtages i deres nuværende udformning, kan forbrugerne i EU vente, at de ikke i fremtiden vil få den samme adgang til vitamin- og mineralstoffer og urte-substanser, som de kan i Europa dag, for mange kosttilskudsprodukter vil simpelthen udgå fra det frie marked.

 

Den langsigtede plan for de transnationale gigantindustrier, bestående af forskellige medicinal- og fødevareindustrier, ser ud til, at vi på længere sigt skal betale ekstra for at få mad med næringsstoffer (læs: funktionelle (gensplejsede fødevarer)), mens medicinalindustrien skal producere vitaminer og mineraler i større, optimale, forebyggende og behandlende doseringer.

 

Man er allerede i fuld gang med at advare borgerne mod de ”farlige” vitaminer og mineraler, og fortælle os, at vi skal rådføre os med vores læge, hvis vi tager kosttilskud eller urter.

 

Udviklingen sker trinvis: Først skaber man et problem (”farlige” kosttilskud og urter), som man siden finder løsningen på: Receptpligtige vitaminer, mineraler og urter, som kun kan udskrives af læger – der ikke i deres uddannelse lærer nævneværdig meget om vitaminer og mineraler eller ernæring.

 

Imens kan vi gå lige ned på gaden og i kiosken købe smertestillende piller med alvorlige bivirkninger. Forbrugerbeskyttelse? Tja…

 

– Se også Om medicinalindustrien