Mangel på A-vitamin vigtigste årsag til komplikationer ved infektionssygdomme

Det er gammel viden, bl.a dansk forskning fra 1921 i København, der er gået tabt:
A-vitaminmangel er synderen… ikke mæslinger…

 

Hvis man har en smule ulejlighed med at finde de videnskabelige referencer, findes der faktisk en meget stor mængde dokumentation for vigtigheden af en korrekt ernæring.
Vi har her valgt at fokusere på A-vitaminets egenskaber i forhold til immunstatus og kroppens evne til at imødegå infektionssygdomme i forhold til at udvikle komplikationer og følgesygdomme som følge af enhver infektion men specielt i forbindelse med mæslinger.

Uddrag fra rapport i Journal of Hygiene 1919 af professor i pædiatri C.E.Bloch fra Københavns Universitet:
“Den eneste mulige forklaring synes at være den radikale ændring af fødevarer, som fandt sted efter december 1917, for hele befolkningen, især dog for de fattige.

Fra februar 1917 satte den tyske ubådsblokade en stopper for import af foder til kvæg, og alle fedt-foderstoffer, herunder råvarer til produktion af margarine. Følgelig blev svineopdræt begrænset og fremstilling af margarine ophørte helt i løbet af kort tid. Som tidligere påpeget var svinefedt, kød og frem for alt margarine de fedtholdige fødevarer, som størstedelen af den danske befolkning levede af.

Når udbuddet af margarine og svinefedt forsvandt i 1917 og ikke længere var tilgængeligt blev smør den eneste fedtkilde der var tilbage. Blokaden var også ansvarlig for en kraftig reduktion i smørproduktionen og priserne blev hurtigt så høje, at staten var nødt til at overtage kontrollen med smørproduktionen og salget. Fra december 21, 1917 blev smør rationeret, så alle, voksne og børn, var berettiget til at modtage 250 gram pr. uge, og det blev samtidig solgt til så lav en pris, at alle kunne købe det. Fra det øjeblik spiste alle smør i stedet for margarine og siden da har der ikke fandtes xerophthalmia i Danmark”.

“Mæslingeinfektion blev påvist at kompromittere ernæringstatus og omvendt. Det næringsstof, som ser ud til at spille den vigtigste rolle i denne henseende er vitamin A. Børn i udviklingslandene er i særlig risiko, fordi de er udsat for lav mæslingeimmunisering og A-vitaminmangel, både primær og sekundær. Derfor bør mæslinger og vitaminmangel ses som parallelle problemer.

Det aktuelle råd fra WHO og UNICEF er da også at give massive doser af vitamin A til børn med mæslinger og på tidspunktet for mæslingevaccination; begge procedurer anses for sikre og effektive. Vi er begyndt at forstå nogle af de involverede mekanismer i samspillet mellem mæslinger og A-vitaminmangel, men der er behov for mere fundamentalt arbejde på dette område” Kilde: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1753-4887.2000.tb07803.x/epdf

 

 

“Betydningen af vitamin A for normal sundhed, vækst og overlevelse blev anerkendt kort tid efter vitaminet blev opdaget. Eksistensen af effekten af “Fedtopløseligt A-vitamin” blev oprindeligt bygget på iagttagelse af nedsat vækst hos rotter frataget A-vitamin.
I løbet af et par år gjorde den danske forsker Bloch opmærksom på det det samme fænomen hos mennesker: danske forældreløse børn der blev nægtet mælk til morgenmad udviste ikke den normale voldsomme vækst om foråret, en tilstand Bloch døbte “dystrophia alipogenetica (nedsat vækst)”.

Dyreforsøg afslørede, at væksthæmning pga. A-vitaminmangel snart blev efterfulgt af sepsis (blodforgiftning), som ofte var overvældende og resulterede i dyrets død. “Døden fra overvældende sepsis var generelt følgen efter udviklingen af xerophthatmia (nedsat tåreproduktion).” Bloch observede lignende fænomener i sine danske forældreløse børn: en overraskende høj forekomst af urinvejsinfektion, der reagerede på vitamin A-behandling. Da dette var længe før opdagelsen af virkelig effektive antimikrobielle stoffer, endsige antibiotika, er det næppe overraskende, at Bloch blev elektrificeret af sin opdagelse. Han og andre betragtede “Fedtopløseligt A-vitamin” som “anti-infektion vitaminet”. Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2206880/pdf/jhyg00385-0042.pdf

I 1931 rapporterede Clausen fra New York, at vitamin A status blev korreleret med sværhedsgraden af almindelige børneluftvejsinfektioner og barndommens hurdreaktioner- og udslæt (fx. ved mæslinger).

Faktisk viste et kontrolleret forsøg med levertran kosttilskud til børn med mæslinger indlagt på Great Ormand Street Hospitalet i London i begyndelsen af 1930’erne, at vitamin A terapi reducerede dødeligheden med 50 procent.
En af de mest slående aspekter af historien om vitamin A forskningen og den medicinske praksis er den måde, hvorpå efterfølgende opmærksomhed fokuserede næsten udelukkende på de okulære (øjenrelaterede) manifestationer, og stort set ignorerer de systemiske konsekvenser”. Kilde: Vitamin A Status, Resistance to Infection, and Childhood Mortality; Alfred Sommer

Interessant uddrag:

“Selvom man i 1960 endnu ikke vaccinerede, var underretninger om mæslinger hos børn i England og Wales kun 2,4% og dødeligheden var faldet til 0,030%, hvilket er 1/200 del af dødeligheden i Glasgow 1908”

Altså ses der et voldsomt stort fald i både indrapportering af antal smittede med mæslinger ligesom dødeligheden var faldet ganske betragteligt i samme periode.

Den altoverskyggende faktor, der har betydet mest for mæslingeinfektioner på verdensplan er A-vitamin.

Fortalere for mæslingevaccination vil ofte vise et uddrag af en statistik der kun viser tiden lige omkring og efter indførelsen af mæslingevaccinen. Derved vil læseren tro, at faldet i dødstallet kan tillægges indførelsen af vaccinen.
Men betragter man det fulde billede og tiden længe før der fandtes nogen vaccine, går det op for en, at tallet er kraftigt faldende LÆNGE før vaccinen opfindes. Dette fald kan i høj grad tilskrives ændrede ernæringsvaner, bedre sanitære forhold og andre forhold, som nævnt ovenfor pludselig påvirker folkesundheden så kraftigt, at en sammenhæng bliver åbenlys for de forskere der står med fingeren på pulsen i hverdagen, sådan som C. E. Bloch gjorde det i årene op til 1919.

MS/MWI 12-04-2017