Tak til alle medlemmer og støtter for år 2015.
Takket være jeres medlemskab og bidrag har vi kunnet sætte spot på en lang række emner og gøre en aktiv indsats for at bidrage til befolkningens oplysning og dermed højnet muligheden for et friere og reelt informeret sundhedsvalg.
May Day oplyser vedvarende om ny forskning på sundhedsområdet, vaccineskader, stråling, GMO, overvågning/privatlivsfred og meget mere, og vi prøver at pege på andre løsninger på de problemer, myndighederne skaber med deres dårlige løsningsmodeller, samt inspirere dig til at blive aktiv og træffe oplyste valg.
TTIP
I 2015 har vi blandt andet samlet underskrifter mod TTIP sammen med både danske og europæiske organisationer. Over 3 millioner blev det til. Beskeden er klar: Befolkningerne ønsker ikke den handelsaftale, der reelt betyder, at de store internationale virksomheder kommer til at bestemme over frie og uafhængige landes beslutninger.
Vi deltog på Krop-Sind-Ånd helsemesserne både i København og Odense, hvor vi samlede underskrifter ind og oplyste om May Days arbejde. Vi optog desuden et interview med en ekspert om TTIP og bidrog til denne animationsfilm om TTIP.
På hjemmesiden www.stop-ttip.dk kan man følge vores fortsatte oplysningsarbejde om TTIP.
LÆGERS TAVSHEDSPLIGT
Vi har også kæmpet for lægens ret til tavshedspligt, noget som vi alle opfatter som selvfølgeligt, så hvorfor er det noget, der skal kæmpes for? Det lyder selvmodsigende, men se mere i denne video om lægens oplysningspligt, som May Day fik produceret med gode venners hjælp. I samarbejde med Patientdataforeningen samlede vi underskrifter og oplyste om, hvorledes man fik sine helbredsoplysninger slettet i databasen DAMD, hvor de var indsamlet ulovligt. Foreningen kæmper videre, for det viser sig, at selvom man officielt slettede databasen, så findes data stadig decentralt, og databasen kan genskabes, hvis viljen er der.
MÆSLINGEDEBATTEN
May Day blandede sig også i debatten omkring mæslinger og vaccination, og May Days formand deltog både i radioen og via interview til Berlingske.
En tysk dreng var død, og mæslinger i omløb i Berlin fik skylden. Det viste sig senere, at drengen var hjertesyg og sandsynligvis også vaccineret mod netop mæslinger, hvilket ellers frarådes ved netop hjertesyge børn. Episoden gav os anledning til generel oplysning om vaccination og opfølgning på problematikken med de HPV-vaccinerede piger, som fortsat er overladt til sig selv uden reelle behandlingstilbud eller diagnostik i det etablerede system.
HPV-VACCINESKANDALEN
Til gengæld er praktiserende læge Stig Gerdes fra Fredericia i strid modvind hos Sundhedsstyrelsen, fordi han hjælper de vaccineskadede med ukonventionelle metoder og beder myndighederne om at trække HPV vaccinen tilbage fra markedet.
Stig har sammen med ernæringsvejledere og ihærdige forældre udformet en behandlingsmanual, som May Day distribuerer via vores hjemmeside, som i mellemtiden er vokset til over 1.000 sider med artikler og oplysende materiale til mange timers studier. Vi har blandt andet løbende nyt på forsiden, ligesom vi hver måned udsender et stort nyhedsbrev med kant, som i øjeblikket går ud til over 1.400 modtagere.
Ved generalforsamlingen holdt Mie Thorsen, som er mor til en bivirkningsramt pige, et fantastisk foredrag om hele HPV-vaccineskandalen.
SMART-TEKNOLOGI FOREDRAG
I juni arrangerede May Day sammen med Biopat- og Naturopathforeningen, EHS-foreningen og Dansk Heilpraktiker Forening et foredrag om SMART-teknologi. Der var fuldt hus, og foredraget kan genses her: Del 1 og Del 2
Også på årets Open Mind Konference deltog May Day med en stand og fortalte om vores arbejde. Judy Vary Baker holdt på konferencen et oplæg om, hvorledes kræftens gåde allerede blev løst for flere årtier siden.
NATURLIGT CANCER-KNÆK
Da TV2’s årlige Knæk Cancer-indsamling oprandt, gik May Day ud med et særnummer af nyhedsbrevet med fokus på naturlige behandlingsmetoder til kræftsygdomme. I forlængelse heraf fik vi en gratis gave til alle medlemmer i form af et live-webinar om naturlig hormonterapi fra Anette og Jens-Ole Paulin.
I 2015 lavede vi en ny aftale med bladet Mit Helbred, så medlemmer af May Day kan opnå rabat på dette spændende og oplysende blad.
Går du med en samfundsdebattør i maven, tanker og informationer, du kan sætte på skrift i artikelform, eller brænder du for at samle informationer fra forskellige kilder og resumere eller måske ligefrem oversætte engelsksprogede tekster til dansk? Så tøv ikke med at melde dig via kontaktformularen på siden. Vi kan altid bruge flere motiverede og inspirerende kræfter i arbejdet.
VÆR MED – SAMMEN KAN VI DET HELE
Skulle du have mod på bestyrelsesarbejdet, så er du også velkommen til at henvende dig til mig på mail: mwi@mayday-info.dk, så vi kan få dig introduceret på den kommende generalforsamling, som løber af stablen
søndag den 22. maj 2016 på Rødovregård i Rødovre.
Forud for generalforsamlingen inviterer vi til foredrag med Lene Hansson og Henrik Dilling Hansen. Invitation udsendes senere.
Dit medlemskab er vigtigt for os. Vi vil derfor gerne opfordre dig til at forny dit medlemskab direkte via linket på forsiden af hjemmesiden
Medlemskabet koster fortsat kun 200 kr. helårligt, ligesom studerende og pensionister fortsat kan være med for kun 100 kr. Har du ikke oprettet en medlemsprofil ved din indmeldelse så brug i stedet dette link
Hvis du har betalt kontingent efter 1. oktober 2015, gælder det også hele 2016, bidrag er dog altid velkomne. Se hjemmesiden for kontonummer til overførsler.
Tak fordi du er med til at gøre en forskel og sikre, at vi også i 2016 kan gøre os gældende.
På bestyrelsens vegne
Mads Wedel-Ibsen
Formand
Skriv et svar