Melatonin er vigtigt for et optimalt helbred -

Dr. Joseph Mercola Faktatjekket

18. november 2022

Den korte udgave

Døgnrytmen er i høj grad dikteret af ens pinealkirtel (koglekirtel), der ligger nær midten af hjernen og laver melatonin, et hormon, der er afgørende for reguleringen af ens søvncyklus.
Melatonin er også et vigtigt energihormon og en potent antioxidant, der ser ud til at spille en vigtig rolle i forebyggelse af kræft. Det er også godt for hjernen, hjerte-kar-systemet og mave-tarm-systemet og har vist sig at styrke immunforsvaret.
Melatonin hjælper med at beskytte mitokondrier, som genererer energi inde i cellerne. Melatonin synes at være den mest kraftfulde antioxidant i den henseende, da det har evnen til at trænge ind i dine mitokondrier. Det genoplader også glutathion.
Melatonin arbejder sammen med D-vitamin for at optimere mitokondriefunktionen. Det forbedrer også D-vitaminets signaler.
Multipel sklerose, kræft, neuropsykiatriske lidelser og forhøjet blodtryk er alle eksempler på sygdomme, der synes at være stærkt forbundet med og påvirket af D-vitamin- og melatonin-status.

Det at sove godt er en vigtig strategi for at optimere sit helbred, og kernen i det er døgnrytmen, også kendt som ens kropsur. Det er en naturlig, biologisk “timer”, der findes i hver eneste celle, og som hjælper kroppen med at genkende søvnighed og vågenhed over en periode på 24 timer.

Din cirkadiske rytme er i høj grad dikteret af pinealkirtlen, der ligger nær midten af din hjerne, og som producerer melatonin, et hormon, der er afgørende for reguleringen af søvncyklussen.

*https://media.snl.no/media/41138/standard_compressed_hypnogram.jpg*

Hvis man har været tilstrækkeligt udsat for stærkt lys i dagtimerne, begynder ens pinealkirtel typisk at udskille melatonin omkring kl. 21.00.(1) Når mængden af melatonin i hjernen stiger, opstår der søvnighed, da kroppen begynder at forberede sig på at sove.

Hvis man forbliver vågen efter mørkets frembrud, vil kunstigt lys – især fra elektroniske apparater – hæmme kroppens melatoninproduktion, så ideelt set bør man stoppe med at bruge elektronik mindst en time eller to før sengetid for at opretholde en stabil døgnrytme.

Melatonin gør mere end at styre søvnen

Selv om melatonin fungerer som en naturlig søvnregulator, slutter dets biologiske virkning ikke der. (2) Det er også en stærk antioxidant (3), der spiller en vigtig rolle i forebyggelse af kræft.(4) Det menes også at være vigtigt for hjernen, hjerte-kar-systemet og mave-tarm-sundheden (5) og har vist sig at styrke immunforsvaret på en række forskellige måder.

I en undersøgelse (6) foreslog forskere, at melatonin endda kan forbedre behandlingen af bakterielle sygdomme som tuberkulose. I en anden undersøgelse blev melatonin identificeret som et potentielt værktøj mod inflammation og autoimmune sygdomme, herunder type 1-diabetes.(7)

Melatonin er også et vigtigt energihormon. Som det fremgår af kursusoplægget “Melatonin and Energy Levels” fra Stanford University: (8)

“… at nedsætte melatonin i blodet, hvilket er i overensstemmelse med kroppens naturlige reaktion på at undertrykke sekretionen ved lys, får kroppen til at fungere på et højere energiniveau …

En stigning i melatoninniveauet fører til et efterfølgende fald i energiniveauet.

Som sådan kan en forståelse af, hvordan man kan kontrollere og optimere udskillelsen og undertrykkelsen af melatonin i løbet af dagen, bidrage til at forbedre behandlingen af søvnforstyrrelser og have en positiv indvirkning på den enkeltes energiniveau.”

Kort sagt, hvis søvnen ikke er effektiv, hvilket betyder, at man ikke sover så dybt, som man burde, og så længe, som det er ideelt, så vil ens energiniveau blive negativt påvirket. Omvendt kan det at tilbringe det meste af dagen i dårligt oplyste rum, især hvis man også udsættes for overdrevent lys efter solnedgang, forringe melatoninproduktionen, hvilket gør, at man ikke sover godt.

Melatonin beskytter dine mitokondrier

Hvad der er vigtigt, er, at melatonins antioxidante aktivitet også hjælper med at beskytte ens mitokondrier, de små organeller inde i cellerne, som genererer det meste af kroppens energi. Som nævnt i en artikel fra 2007 i Frontiers of Bioscience: (9)

“Melatonin er et ældgammelt molekyle, der er til stede i encellede organismer på et meget tidligt tidspunkt i livet … De bedst kendte virkninger af melatonin, der i øjeblikket understøttes af eksperimentelle og kliniske data, omfatter antioxidante og antiinflammatoriske evner, hvoraf nogle af dem involverer gen-regulering af en række enzymer.”

Faktisk synes melatonin at være den mest kraftfulde antioxidant, da den har evnen til rent faktisk at trænge ind i vores mitokondrier. (10) Det er en evne, som ikke alle antioxidanter har. Ifølge denne artikel i Frontiers of Bioscience (11) hjælper melatonin med at “forhindre mitokondriel svækkelse, energisvigt og apoptose (celledød) i oxidativt beskadigede mitokondrier”.

En af de ting, der gør melatonin så kraftfuldt, er, at det ikke bare virker som en antioxidant i sig selv; det interagerer også med kroppens medfødte antioxidantsystem, hvor det genoplader glutathion.(12) Og det bringer os tilbage til vigtigheden af søvn.

Da melatonin kun frigives som reaktion på mørke og let og betydeligt hæmmes af lys (såsom almindelig rumbelysning og elektroniske skærme efter mørkets frembrud), vil ens mitokondrielle sundhed lide under det, hvis man ikke tager skridt til at optimere sin søvn.

Ud over at forværre søvnkvaliteten og mindske søvnmængden øger en lav melatoninproduktion også oxidativt stress, fremskynder aldringsprocessen og øger risikoen for degenerative sygdomme og kronisk træthed takket være dens indflydelse på mitokondrierne.

Hvordan mitokondrielt melatonin dannes

Mitokondriel melatoninproduktion er en af grundene til, at regelmæssig soleksponering er så vigtig. De fleste mennesker ved, at sollys på bar hud genererer D-vitamin ved hjælp af UVB-stråling (ultraviolet B-stråling). Kun få forstår imidlertid, at det nær-infrarøde spektrum, når det rammer huden, udløser dannelsen af melatonin i vores mitokondrier.

Russel Reiter, Ph.D., er ekspert i verdensklasse i melatonin. Med ca. 1.600 artikler på sin konto samt tre æresdoktorgrader (13) har han offentliggjort flere undersøgelser om melatonin end nogen anden i live. I et tidligere interview har han forklaret, hvordan det nær-infrarøde spektrum udløser dannelsen af melatonin i mitokondrier:

“Nær-infrarød stråling trænger relativt let gennem huden og underhuden. Hver eneste af de celler indeholder mitokondrier, og det ser ud til, at nær-infrarød stråling, der registreres, faktisk udløser melatoninproduktionen. Det er vigtigt, fordi vi nu mener, at melatonin i mitokondrier kan udløses under en masse stressende forhold.

Det er ikke endeligt bevist, men det ser ud til, at alle celler under stress kan opregulere deres evne til at producere melatonin, fordi det er så højproduktivt. Og typisk dannes der under stress frie radikaler. Det understreges af, at det sker i planter.

Med andre ord, hvis man udsætter planter for tørke, varme, kulde eller metalforgiftning, er det første, de gør, at opregulere deres melatonin, fordi alle disse situationer genererer frie radikaler. Og vi har mistanke om, selv om det endnu ikke er blevet endeligt bevist, at det også gælder for dyreceller, herunder menneskelige [celler].”

For flere oplysninger om, hvordan dette fungerer, se min artikel “What You Need to Know About Melatonin“, som indeholder mit interview med Reiter.

Melatonin virker sammen med D-vitamin

I min artikel “The Importance of Vitamin D for Optimal Sleep” fra 2. februar 2020, som indeholder mit interview med neurolog og søvncoach Dr. Stasha Gominak, gennemgår jeg den skjulte indflydelse, D-vitamin har på søvn. En artikel (14) offentliggjort i maj 2020-udgaven af The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology kaster yderligere lys over den forbindelse. Ikke alene forbedrer melatonin D-vitamin-signalering, men de to molekyler virker synergistisk for at optimere mitokondriefunktionen.

Melatonin-Vitamin D-kombination giver stærke synergistiske virkninger

Ifølge artiklen fra 2020 i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology (16) er multipel sklerose, kræft, neuropsykiatriske lidelser og forhøjet blodtryk alle eksempler på sygdomme, der synes at være stærkt forbundet med og påvirket af D-vitamin- og melatoninstatus.

Interessant nok påpegede en undersøgelse fra 2012 (17), at melatonin er “en overset faktor i skizofreni og i hæmningen af antipsykotiske bivirkninger”. D-vitaminmangel er også blevet forbundet med en højere risiko for skizofreni, (18,19) især når niveauerne er lave i løbet af udviklingen (af skizofrenien). (20)

Når melatonin og D-vitamin kombineres i behandling, giver de stærke synergetiske [gensidigt forstærkende, red.] virkninger mod kræft. To separate undersøgelser (21,22) har vist, at kombinationen fremkalder apoptose (celledød) og hæmmer vækst og deling af brystkræftceller. I den ene af dem resulterede kombinationen i “et næsten fuldstændigt stop for cellevækst efter 144 timer.” (23).

Enkle måder at optimere dit melatonin og D-vitamin på

Beviser tyder på, at optimering af melatonin ved at sørge for, at man sover godt om natten, kan være en skjult nøgle til at opretholde mitokondriernes sundhed, som igen er afgørende for lang levetid og forebyggelse af stort set alle kroniske helbredsproblemer.

Men selv om der sandsynligvis er mange fordele ved at supplere med D-vitamin og melatonin, giver det ingen mening at gøre det, medmindre man søger at optimere kroppens egenproduktion.

Den gode nyhed er, at det er relativt enkelt og billigt at øge sit melatonin- og D-vitaminniveau. Det kan anbefales at få en fornuftig mængde sol på store dele af kroppen regelmæssigt, helst dagligt. Hvis man af en eller anden grund ikke kan få nok sol, kan man overveje at tage et D3-vitamintilskud (sammen med lidt ekstra K2-vitamin for at opretholde et sundt forhold mellem de to næringsstoffer).

Optimering af melatonin starter med at få masser af sollys i løbet af dagen, da det hjælper med at “indstille” døgnrytmeuret. Når aftenen skrider frem, og solen går ned, skal man undgå stærk belysning.

Blåt lys fra elektroniske skærme og LED-pærer er særligt problematisk og hæmmer melatonin mest. Hvis man har brug for belysning, kan man vælge glødepærer, stearinlys eller saltlamper. Det blå lys fra elektroniske skærme kan modvirkes ved at installere blåblokerende software som f.eks. Iris25 eller ved at bære blåblokerende briller.

Kilder og referencer:

Kilde: https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2022/11/18/melatonin-for-sleep.aspx

Oversat og redigeret af May Day November 2022.

Indmeldelse i MayDay

Mod bestråling af befolkningen

Sikker vaccination

Støt en god sag

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Støt en god sag