Natural News, torsdag den 13. juni, 2013

Af Mike Adams

Oversat af CR for May Day
 

Kilde: http://www.naturalnews.com/040760_Supreme_Court_gene_patents_Myriad_Genetics.html#ixzz2XQ3pAZsj

 

Sund fornuft råder: USA's Højesteret har afgjort, at menneskelige gener ikke egner sig til at blive beskyttet med patenter.

Med en enstemmig afgørelse erklærede USA’s højesteret i dag, at menneskelige gener ikke kan patenteres. Kendelsen ugyldiggør de tusindvis af patenter, der allerede er blevet udstedt på menneskelige gener, herunder Myriad Genetics’ [amerikansk biotek-virksomhed] patent på BRCA[1] brystkræftgener, som virksomheden siger, at ingen andre kan forske i eller endda opdage uden at betale royalty (patentafgift) til den.

Klik her for at læse hele dommen. http://www.aclu.org/free-speech-technology-and-liberty-womens-rights/association-molecular-pathology-v-myriad-genetics-0

"Myriad skabte ikke noget nyt," sagde dommer Clarence Thomas. "De fandt helt sikkert et vigtigt og nyttigt gen, men isolering af dette gen fra dets omgivende genetiske materiale er ikke en opfindelse."

Lige netop. Det punkt burde også have været indlysende for de lavere retsinstanser, men i nutidens verden med ​​virksomheders dominans over tilsyneladende alt, lykkedes det genindustriens advokater at argumentere for, at patentbeskyttelsen på en eller anden måde ville inspirere til mere innovation og forskning. "Biotekindustrien havde advaret om, at en bred afgørelse imod Myriad kunne true milliarder af investerede dollars," skrev Reuters.

Men præcis det modsatte er tilfældet. Genpatenter har begrænset forskning og skabt medicinske monopoler, som har hævet priserne for forbrugerne. Selv USA Today har tilsyneladende fattet det: "Beslutningen er en sejr for kræftpatienter, forskere og genetikere, der har ment, at en enkelt virksomheds patent hævede omkostningerne, begrænsede forskningen og undertiden tvang kvinder til at få bryster eller æggestokke fjernet uden tilstrækkelige fakta eller udtalelser fra andre."

ACLU[2], som fremførte sagen for retten, sagde: "Ved at ugyldiggøre disse patenter, fjernede retten en væsentlig hindring for en større forståelse af, hvordan vi kan behandle og forebygge sygdomme."

Virksomhedernes bestræbelser på at påvirke Højesteret mislykkedes i sidste ende

Havde Højesteret stadfæstet muligheden for at patentere ​​menneskelige gener, ville det have udløst en gruopvækkende ny æra af selskaber og universiteter, som ville fare ud og kræve monopol på patentbeskyttelse på ethvert gen i den menneskelige arvemasse. Stort set ingen i medierne dækkede denne anden vinkel bortset fra Natural News. Vi advarede læserne om, at alt i naturen så kunne blive patenteret: græsstrå, insekter, menneskers ører, øjenfarve, hårfarve … alt kodet med DNA.

Vi påpegede også, at Angelina Jolies nøje planlagte annoncering af ​​en dobbelt mastektomi (fjernelse af hele brystet) efter en BRCA gentest syntes timet til at være en del af en public relations-kampagne manipuleret af den bioteknologiske industri til at påvirke Højesterets afgørelse. Vi har også udfordret Jolie til offentligt at fordømme patenter på menneskets gener, men det har hun ikke gjort.

Det er klart, at stærke kræfter arbejdede bag kulisserne for at forsøge at påvirke højesterets afgørelse, men de mislykkedes. I sidste ende fandt retten et øjeblik af enstemmig sund fornuft … noget vi ser så sjældent, at det måske også fortjener patentbeskyttelse.

Kæmpetab for biotek- og medicinalindustrien

Det er vigtigt at bemærke, at denne beslutning er et stort tab for biotek-og medicinalindustrien, som begge utrætteligt søger total dominans over alle former for liv på planeten via monopol på patentbeskyttelse. Den bioteknologiske industri ville selvfølgelig elske at patentere alle frø og afgrøder – selv dem, den ikke har gensplejset. Og den farmaceutiske industri ville elske at patentere ethvert menneskeligt gen og dermed hævde bogstavelig ejerskab til ethvert menneske født i denne verden.

Myriad Genetics prøvede alle mulige desperate argumenter for at overbevise retten om, at menneskelige gener skulle være patenterbare for virksomhederne. De kom endda med en skør "baseballbat-teori", som hævder, at det er en "opfindelse" at beslutte, hvor man skal starte og slutte en gensekvens:

"Et baseballbat findes ikke, før det isoleres fra et træ. Men det er stadig et produkt af menneskets opfindelse at beslutte, hvor man skal begynde battet, og hvor man skal afslutte battet," ifølge Myriads advokat Gregory Castanias.

Dette absurde argument hævder, at blot beslutningen om, hvilke gener man klipper ud af en DNA-streng, på en eller anden måde gør alle gener til virksomhedens ejendom. Heldigvis var retten ikke enig i baseballbat- teorien. Overdommer John Roberts forklarede:

"Et baseballbat er helt anderledes. Du ser ikke på et træ og siger, jeg har skåret af grenen her og her, og nu har jeg pludselig et baseballbat. Du er nødt til at opfinde det. "

Kæmpe sejr for menneskeheden

I sidste ende er denne afgørelse en enorm sejr for hele menneskeheden, fordi det forhindrer de magtgale medicin- og biotekselskaber i at påstå ejerskab til genetiske sekvenser, der allerede findes i naturen.

Afgørelsen betyder, at biotekindustrien heller ikke kan patentere almindelige planter og dyr. De kan ikke patentere menneskets kropsdele eller gensekvenser fra mennesker. Ja, industrien kan stadig patentere syntetisk skabte gener, sagde Højesteret, men så er det noget, de rent faktisk skal skabe i stedet for blot at  opdage dem i en allerede eksisterende organisme.

Dagens dom betyder også, at mænd og kvinder vil have adgang til langt billigere test på gensekvenser i deres egen krop. I øjeblikket skal kvinder, der ønsker at teste sig selv for BRCA1 og BRCA2-gener betale helt op til $ 4.000 for testen på grund af monopol-"ejerskab" af disse gener hos Myriad Genetics. Men efter at Højesteret har fastslået, at sådanne patenter er ugyldige, bør prisen for testen falde drastisk over tid, efterhånden som konkurrencen kommer ind i billedet. I sidste ende kan testen ende med at blive udbudt til kun 100 dollar.

Dommen betyder også, at andre virksomheder kan udføre forskning på de gener uden først at søge tilladelse fra Myriad. Dette vil rent faktisk skabe mere innovation, der kan føre til mere avancerede genetiske analysemetoder, der kan hjælpe folk til bedre at forstå deres sundhedsmæssige risici (og forhåbentlig anspore dem til at ændre deres kost og livsstil, så de undgår, at de gener kommer til udtryk).

I en verden, der i stigende grad synes domineret af virksomhedsmonopoler og bioteknologisk vanvid, er denne dom et pust af frisk luft. Den bekræfter, at selskaber ikke kan tage patent på naturligt forekommende ting, der har eksisteret i hundred tusinder af år, og det bekræfter, at når du får et barn ved hjælp af geners deling, kan selskaber ikke tvinge dig til at betale royalties (patentafgifter) for dit eget barn.

Det er en beslutning om grundlæggende frihed, hvilket er grunden til, at jeg er chokeret over, at domstolen faktisk dømte på den måde. Det må være et af de sjældne øjeblikke af sund fornuft i en Højesteret, der ellers synes opsat på at ødelægge den menneskelige frihed, værdighed og retfærdighed.

Dommen viser det vigtige arbejde som ACLU udfører med at beskytte menneskerettighederne mod virksomheders dominans

Vi må alle takke ACLU for denne dom, da det var ACLUs argumentation, der ledte til sejr.

"Over de sidste 30 år har det amerikanske patentkontor udstedte patenter på tusindvis af menneskelige gener, herunder gener forbundet med tyktarmskræft, Alzheimers sygdom, muskelsvind og mange andre ødelæggende sygdomme. Status quo betød, at virksomheder, der kontrollerer genpatenter havde ret til at stoppe alle andre forskere i at undersøge, studere, teste og forske i vores gener, " skrev ACLU i en pressemeddelelse.

ACLU skrev videre:

Vi fejrer Domstolens afgørelse som en sejr for borgerlige frihedsrettigheder, videnskabelig frihed, for patienterne og for fremtidens skræddersyede medicin. Dommen viser også styrken i at skabe alliancer og kæmpe for offentlige interesser. ACLU og Public Patent Foundation anlagde sagen for fire år siden på vegne af tyve sagsøgere, herunder organisationer, der repræsenterer over 150.000 læger, genforskere, støttegrupper for brystkræft og kvinders sundhed samt patienter. Kun få troede på, vi havde en chance mod Patentmyndighedernes årtier lange praksis såvel som den rodfæstede brancheposition. Men retssager kan være et stærkt værktøj til at skabe forandring, og endnu mere når forskellige grupper går sammen. Her blev medicin- , videnskabs,- og patientgrupper forenede, og de fik snart følgeskab af mange andre, til sidst også den amerikanske regering. Stor respekt for alle de bidrag, der har skabt vores succes i dag.