Mød May Day på årets Open Mind Conference
Igen i år deltager May Day med en stand og oplysning på årets konference
På årets konference, som løber af stablen i weekenden den 16. og 17. september i Kedelhallen på Frederiksberg, kan du møde repræsentanter for May Days bestyrelse på vores stand.
Vi har brochurer og foldere med, samler underskrifter mod udlevering af sundhedsdata til det kommende Nationale Patient Index (læs mere om dette her)
Du kan selvfølgelig også bare få en snak om et eller flere af de emner May Day oplyser om i almindelighed. Du finder emnerne her
Selve konferencen har i år fornemt besøg af Homøopat Mette Mitchell, der vil give sit syn på myndighedernes initiativer verden over med obligatoriske og tvungne vaccinationer og fortælle hvorfor det er en rigtig dårlig idé.
Derudover kan du møde den verdenskendte James Corbett fra The Corbett Report, den mindst lige så kendte efterforsker Ole Dammegaard, som i år holder foredraget: Terror – are you kidding me?, hvor han optrevler den seneste tids dårligt udførte Falsk Flag terrorangreb, både i USA og Europa. Fra England kommer Hugh Newman med foredrag om fortids kæmper og megalitter – et meget spændende og historie-forandrende foredrag.
Igen i år kommer Max Igan med foredraget "Which Path To Freedom" – læs mere om Max her
Fra Belgien deltager Carine Hutsebaut som efterforsker pædofile netværk og satanistiske ritualer – ikke mindst indenfor elitære netværk. Du kan få en oversigt over samtlige talere her
Billetsalget til konferencen er i gang, der er under 4 uger til, og du skal sikre dig din billet nu hvis du vil med. Billetsalget sker her: https://www.openmindconference.com/tickets/
Vi glæder os til at se rigtig mange af vore medlemmer på konferencen.
Skriv et svar