Myter eller videnskab?

Af Dyrlæge Hanne Koplev

10. juni 2015

 

Den 15. maj 2015 havde journalist Lars Henriksen en artikel ”Myter skaber vækst i nye sygdomme / Kulturelt pres skaber vækst i nye sygdomme”, hvori professor og overlæge Johan Hviid Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning udtaler sig om sagen om mistanken om kviksølvforgiftning af ”tandteknikere” (der er opstået en fejl i artiklen, da der menes tandklinik-ansatte (klinikassistenter og tandlæger) og ikke tandteknikere, som arbejder med at fremstille tandproteser). Hviid Andersen beskriver, at han sammen med andre (her menes formentligt arbejdsmedicinere) undersøgte 1000 ud af 1600 ”tandteknikere” uden at finde, ”at nogen fejlede noget, som havde med kviksølv at gøre”.

Hviid Andersen nævner sagen med ”tandteknikerne”, som eksempel på en, af ham, betegnet ”sygdomsepidemi”, som er skabt af især psykologiske mekanismer.

Journalist Lars Henriksen synes at anse prof. Johan Hviid Andersen for en relevant og troværdig ekspertkilde ud fra hans titel uden nogen form for kildekritik.

Og i dette spil synes én professor-titel at tælle mere end 1600 personer, som mener sig arbejdsskadede efter udsættelse for kviksølvdampe!

Jeg kunne anbefale Kristelig Dagblads læsere at opsøge relevant viden om emnet og gøre egne konklusioner.

 

Den 14.-15. april i 2009 var der i København en nordisk konference om ”Klinikassistenters og tandlægers mulige sundhedsskader som følge af lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv” med deltagelse af bl.a. arbejdsmedicinere (samt undertegnede, som repræsentant for Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin).

Selve overskriften på konferencen var bemærkelsesværdig, da en del af klinikassistenternes håndtering af amalgam havde omfattet en eksponering for kviksølv, som ikke var målbar, af den årsag, at der ikke findes instrumenter, som kan måle så høje koncentrationer af kviksølv! 1)

Arbejdsmedicinernes afvisning af de tandklinikansattes symptomer, som mulig kviksølvforgiftning, er bl.a. grundlagt på en klinisk undersøgelse, som af flere af de undersøgte er blevet betegnet som særdeles overfladisk.

Af den efterfølgende rapport fremgår det, at arbejdsmedicinerne har undladt at undersøge for de mest almindelige symptomer på kviksølvforgiftning, men har fokuseret på ganske få forgiftningssymptomer, som f.eks. rystelser.

I rapporten skulle der være anvendt en offentlig registerundersøgelse (om sessions-undersøgelse af de tandklinikansattes sønner), men denne rapport var blevet væk! Registerundersøgelsen blev dog genfundet efter udgivelsen af rapporten.

I rapporten blev der bl.a. langt vægt på de tandklinikansattes urin- og blod-prøvers indhold af kviksølv, men metallisk kviksølv er hurtigt ude af blodet, idet det har en halveringstid på kun ca. 2 døgn. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kviksølv er ude af kroppen, da kviksølvet kan være blevet deponeret i indre organer. Kviksølv, deponeret i hjerne / nervevæv, opgives at have en halveringstid på 25-30 år.

Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at de, af de danske arbejdsmedicinere, aktuelt udtagne prøver er relevante, 2).

Endvidere burde Hviid Andersen have WHO´s udtalelse i mente: ”… der findes ikke en mindste dosis ved hvilken kviksølv ikke kan siges at være toksisk.”, 3).

Der er andre oplagte kritikpunkter af de danske arbejdsmediciners afvisning af de tandklinikansattes mulige arbejdsskade på grund af udsættelse for kviksølv, 4).

Arbejdsmedicinere i udlandet påviser da også kviksølvforgiftning / kviksølvbelastning, 5).

Det er grove og ikke videnskabeligt underbyggede påstande, som arbejdsmediciner Hviid Andersen kommer med.

Påstandene burde være forelagt udenlandske eksperter, ligesom de tandklinikansatte burde have haft mulighed til at give deres besyv med.

 

Jeg kan anbefale personer, som mener sig kviksølvforgiftede, at opsøge kvalificeret lægelig ekspertise i udlandet eller konsultere en af de få danske privatpraktiserende læger, som har udenlandsk efteruddannelse i emnet, da man åbenbart ikke i det Offentlige Danske Sundhedsvæsen behersker opdateret viden om test og behandling af kronisk kviksølvforgiftning.

Kronisk kviksølvforgiftning kan behandles med lægemidler, der har været kendt i udlandet siden starten af halvtredserne, og det er en skam for muligt kviksølvforgiftede personer (og deres pårørende) at gå glip af god livskvalitet på grund af manglede kompetent udredning og behandling af mangelfuldt fagligt opdaterede danske læger, som med udpræget lægelig arrogance og uden sober videnskabelig bevis ”parkerer” deres patienter på psykiske diagnoser.

 

1. http://www.nrk.no/emne/kvikksolvskader-hos-tannlegeassistenter-1.206476
2. Björkman L, Lundekvam F.B, Mercury in human brain, blood, muscle and toenails in relation to exposure: an autopsy study. Environmental Health (2007) 6:30 www.ehjournal.net/content/pdf/1476-069X-6-30.pdf
3. http://www.inchem.org/documents/ehc/ehc/ehc118.htm#SubSectionNumber:10.3.2
4. http://arbejderen.dk/artikel/2009-04-24/til-striden-om-tandklinikassistenterne-og-kviks-lv
5. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18485237