Det er almindeligt blandt modstandere af kosttilskud at hævde, at store doser C-vitamin øger risikoen for nyrestensdannelse. Det argument er der imidlertid ikke videnskabelig belæg for. Tværtimod ser det ud til, at netop høje doser af dette vitamin har en række gavnlige effekter.

 

Med jævne mellemrum dukker der små ‘gylp’ op i den trykte presse om, at det skulle være skadeligt at indtage høje doser af C-vitamin som kosttilskud, fordi det øger risikoen for nyresten. Argumentet holder dog ikke vand.

 

De videnskabelige data omkring anvendelsen af C-vitamin er faktisk temmelig kontroversielle, da nogle undersøgelser viser en øget udskillelse af oxalsyre i forbindelse med forhøjet C-vitamin indtag, mens andre viser det stik modsatte – nemlig en nedgang i oxalsyreudskillelsen.

 

Hvis der var noget substans i argumentet med forhøjet dannelse af oxalsyre i forbindelse med højdosering af C-vitamin, skulle man se en massiv tendens til nyrestendannelse hos de mange, der tager over et gram (!!) C-vitamin dagligt – enten forebyggende eller som led i for eksempel kræftbehandling. Det er dog ikke tilfældet.

 

Et er oxalsyreproblematikken, et andet er de øvrige forhold omkring højdosering af C-vitamin, som gør sig gældende. Dette vitamin, så vel som andre vitaminer, bør ikke indtages ukritisk uden at man samtidigt skeler til kroppens øvrige næringsstofbalance. C-vitamin påvirker blandt andet balancen for zink og kobber, så det forhold skal man altid være opmærksom på.

 

Det bedste er altid at indtage vitaminer i en indbyrdes korrekt balance for at undgå problemer. Ikke desto mindre besidder C-vitamin en række særdeles vigtige egenskaber. Dels ved man, at det hæmmer dannelsen af kræftfremkaldende nitrosaminer og i øvrigt virker som antioxidant, der neutraliserer skadelige frie radikaler, dels har det en beskyttende virkning imod blandt andet grå stær. 

 

For nylig offentliggjorde American Journal of Clinical Nutrition videnskabelige data, som bekræftede, at C-vitamin indtaget som kosttilskud i daglige doser på 400-700 mg over 10 år mindsker risikoen for grå stær med 80 procent. Tallene stammer fra Nurses´ Health Study, som omfatter 247 kvinder i alderen 56-71 år. 

 

Der er ingen tvivl om, at hele debatten om vitaminer og mineraler er polariseret. Der findes rabiate modstandere, ligesåvel som der findes usaglige fortalere. Det ville dog være et stort fremskridt, hvis diskussionen omkring kosttilskud var baseret på den generelle udvikling, som er sket indenfor ernæringsvidenskaben i de senere år.

 

Der er for nylig udarbejdet en oversigt over sikkerheden for indtag af vitaminer og mineraler ("The Safety of Vitamins and Minerals – a factual review"), som støtter sig til den nyeste videnskabelige forskning. Heri kan man læse, at C-vitamin opfattes som værende uden skadelige bivirkninger i daglige doser på op til et gram. Det er en sikkerhedsmargin, som de fleste internationalt anerkendte ernæringsforskere vil kunne sige god for, da den er baseret på det kendskab man har til C-vitamin i dag.

 

(Ovenstående artikel er tidligere bragt i tidsskriftet Mit Helbred 7/97).

 

 

Personer, der ofte har været på slankekur synes at være mere udsat for at få nyresten. Disse personers indtag af magnesium og Vitamin B6 er ofte for lavt.

 

Dr. Robert F. Cathcarts tarmtolerance-metode er utvivlsomt den bedste fremgangsmåde til stadfæstelse af enhvers egen optimale daglige C-vitaminindtagelse. Den er også den absolut nødvendige justeringsmetode for enhver patient.

 

Fremgangsmåden er simpel. Man indtager med få timers mellemrum stadig større doser C-vitamin, indtil man får diarré. Derefter noterer man sig den samlede mængde C-vitamin, man har indtaget den dag. Den følgende dag indtager man – stadig på fordelte doser – lidt mindre end den foregående dag. Sådan justerer man, indtil ens indtagelse ligger lige under diarrégrænsen. Denne mængde markerer ens tarmtolerance og er udtryk for, hvor meget ascorbinsyre organismen kan omsætte og dermed for, hvad den har brug for.

 

Nobelpristageren Linus Pauling – der for mange står som C-vitaminets foregangsmand nummer 1 – tilkendegav i sin høje og meget aktive alderdom, at hans daglige indtagelse af C-vitamin var på 20 gram – plus så undertiden måske lidt ekstra på de dage, hvor han følte behov for det.

 

(Uddrag fra bogen, Sandheden om C-vitaminet – den mørkelagte sundhedsfaktor, af Erik Kirchheiner. Forlaget Sund og Rask 1999, ISBN 87-89105-69-9).