Sådan siger du blankt nej til digital post
En Borger har indsendt følgende beskrivelse af hvordan hun henvendte sig til sin kommune og blev permanent fritaget for digital post.
Vi bringer hendes historie her:
Så fik jeg sagt NEJ til Digital post.
Jeg tog op på Borgerservice, bevæbnet med mit eget AFVISNINGSBREV. Jeg havde hørt i går, at der var flere der havde fået PERMANENT fritagelse fra borgerservice på baggrund af deres eget afvisningsbrev.
”Jeg håber du kan hjælpe mig” sagde jeg til den søde dame i skranken. ”Det drejer sig om en afvisning af Digital Post”
”Nå, du mener en fritagelse” svarede hun venligt.
”Nej, jeg mener faktisk en afvisning” Jeg trak min mappe op – med de to kopier af mit brev.
”Har du taget dit eget brev med? Det havde du ikke behøvet. Vi har et skema til fritagelser her” sagde den venlige dame og langede ud efter Fritagelsesskemaet.
”Tak – det kender jeg godt” svarede jeg. ”Men det er faktisk ikke en udsættelse på 2 år, der er tale om. I har sendt mig et tilbud om offentlig digital post – og det vil jeg gerne afvise. Jeg siger NEJ TAK.”
Hun kikkede lidt forvirret på mig.
”Juridisk er der faktisk stor forskel” forklarede jeg. ”Hvis I giver mig en fritagelse, har jeg formelt underlagt mig jeres myndighed. Men I kan reelt set ikke tvinge mit til det. Det ville være i strid med Grundloven. Derfor vil jeg bare gerne afvise jeres tilbud. Vil du være sød at kvittere på den ene kopi?”
Jeg rakte hende brevet, som hun læste omhyggeligt, hvorefter hun undskyldte sig og gik ned til en kollega i baglokalet.
Der gik lidt tid før hun kom tilbage. ”Ja, desværre – jeg kan altså kun give dig en fritagelse, hvis du udfylder skemaet her” svarede hun venligt. ”Men det er jo heller ikke en fritagelse, du vil ha. Det er en afvisning.”
”Ja” sagde jeg ”glad for at det så ud til at hun forstod.
”Det bedste jeg kan gøre er at sende dit brev videre til vores bagland” Jeg nikkede.
”Hvad gør vi så?” spurgte jeg …. ”Kommunen har jo sagt, at hvis I ikke hører noget, så vil jeg blive tilmeldt alligevel. Men jeg står jo her – og siger Nej Tak. Hvis du blot sender brevet videre, risikere vi så ikke at der er nogen der kommer til at oprette en digital postkasse til mig alligevel”
”Ja” sagde hun ”Det er desværre virkelig svært at slette en postkasse, hvis den først er blevet oprettet. ”
”Er der ikke noget vi kan gøre?” sagde jeg ”Et eller andet sted du kan krydse af …så man kan se at jeg har sagt NEJ?”
Hun så ud som om hun gerne ville hjælpe. Så undskyldte hun sig igen og gik ned til sin kollega. Da hun kom tilbage rystede hun blot på hovedet.
”Jeg lover, at jeg sender det med A-post i dag” sagde hun, men ellers er der ikke mere jeg kan gøre. Jeg blev stående, selvom hun gjorde tegn på at samtalen var slut.
”Ja, jeg ved godt at I ikke kan gøre så meget. Jeg har været inde og læse den vejledning, som I har fået vedr. digital-posten. Det ser ikke ud til at der er ret mange muligheder for at gøre andet end at klikke flueben i fritagelse. Hvad gør i så i sådan et tilfælde her?” spurgte jeg
Hun så ud som om at hun faktisk gerne ville hjælpe
”Jeg er MEGET bekymret over den her Digital Post” fortsatte jeg … ”Og jeg har brugt virkelig lang tid på at sætte mig ind i hvad det betyder. Kan man ikke gøre et eller andet? ” insisterede jeg.
”Lige et øjeblik” sagde hun igen ”Jeg henter lige vores superbruger. ” Lidt senere kom hun tilbage med en kollega.
”Hej – er det dig, der er ekspert i Digital Post” spurgte jeg kollegaen, der så knap så venlig ud. Hun havde mit brev i den ene hånd og fritagelsesformularen i den anden.
”Ja, jeg har i hvert fald været med fra begyndelsen. ” svarede hun kort Hvorfor vil du ikke bare skrive under på denne her fritagelse? ”
”Fordi der er tale om en afvisning og ikke en fritagelse” svarede jeg ”Jeg forstår ikke forskellen” svarede hun surt, hvorefter jeg forsøgte at forklare. Hun så ud til at hun ikke hørte efter ….
”I har ingen ret til at tvinge mig til at modtage jeres post.” sagde jeg venligt, men bestemt.
Først da vågende hun op … ”Nej, selvfølgelig ikke – det er jo derfor vi har gjort så meget ud af denne fritagelses blanket. Det er frivilligt. Ja, vi har aftalt at vi skal være rundhåndede med fritagelserne. Netop hvis der kom … ja, hvis der kom sådan nogen som dig” sagde hun, uden at uddybe hvem sådan nogen som mig var
”Ja, men du står der og opfordrer til at skrive under på jeres blanket under straffeansvar. Og det vil jeg ikke.”
”Jamen vi skal have en begrundelse”
”Ja, og den har du fået i mit brev. Jeg vil ikke have digital post og I har ingen ret til at kræve det. Jeg afviser jeres tilbud”
Hun så forvirret ud og holdt igen sin fritagelsesblanket op foran mig.
”Du behøver ikke at skrive, hvad din grund er. Det skal bare være en af de her” sagde hun
”Ja, men det er det ikke og det vil jeg ikke skrive under på. Og hvis du prøver at tvinge mig til det er det en overtrædelse af Straffelovens §150” sagde jeg venligt.
”Ja, ja, det skal vi slet ikke ind på ” sagde hun … ” du skriver også i dit brev, at hvis vi behandler det som klage så skal du have et eller andet beløb”.. vrissede hun
”Ja” sagde jeg, stadigt venligt ”… men det er nu mest fordi jeg har haft dårlige erfaringer med at breve som standard blev behandlet som klager – og det vil jeg gerne undgå – så I tager denne sag alvorlig og ikke bare afviser det. ”
”Du er godt klar over at det vil blive vedhæftet din digitale fil til evig tid”, ikke sagde hun og løftede mit brev i vejret. ”Ja, og det vil jeg da ikke have noget imod” svarede jeg ” jeg har jo selv skrevet det. Men jeg vil ikke skrive under på jeres blanket”
”Ok” sagde hun så ”Ok, hvad?” … ”Ok, så giver jeg dig permanent fritagelse”
”… På baggrund af min egen afvisning?”
”Ja …”
”Og hvad skriver du som begrundelse?”
”Jeg sætter kryds i ANDET” svarede hun kort
Jeg nikkede bekræftende. Hun forsvandt et øjeblik og kom så tilbage med en kvittering.
”Tak for hjælpen” sagde jeg ”Jeg beklager hvis du syntes jeg har været besværlig, men dette handler om min retssikkerhed – og det er noget jeg tager meget alvorligt”
Hun smilede skævt og nikkede til farvel.
Det var først da jeg vendte mig om, at jeg så at der havde dannet sig en lang kø. Og gik jeg ud på gaden med et SMIL
Her kan du finde en vejledning til Hvordan du siger nej tak til digital post
Her en lille præsentation af problemstillingerne i den digitale postkasse
Og her kan du besøge Facebookgruppen: Sagde du nej til Digital Post?
Vejledning og præsentationer er midlertidigt taget ned af hjemmesiden, da de var beregnet på forholdene INDEN 1. november 2014.
Men det er IKKE for sent at sige nej – eller tilbagekalde sin tilmelding.
Mere info senere 😉
Skriv et svar