Nej til Hydraulisk Fracking i Danmark
Artikel af en bekymret borger
Vi er stolte af vores rene vand i Danmark. Og vi skal passe på det. Vi sparer på vandet, hvor vi kan. Ikke noget med at lade det løbe, når man vasker op eller børster tænder. Man skal bruge det lille skyl på toilettet og vandspareprogrammet på vaskemaskinen. Alle sommerhusgrunde skal kloakeres og Aalborg Kommune går til kamp mod sprøjtegift, har jeg læst i dag i avisen….
Vi har ofte delegationer fra andre lande heroppe for at se, hvor rent vand vi har. Og hvor grønne vi er i Danmark. Det er godt for turismen, og det er godt for industrien, fordi andre kan bruge vores know how til at udvikle systemer, der kan passe på deres lande. Og det er ikke mindst godt for os, der bor her.
Men pludselig hørte vi, at der var kommet en tilladelse til at fracke i Danmark. Tilladelsen er en kombineret tilladelse, som indebærer tilladelse til både efterforskning, og indvinding, såfremt der findes skifergas i dansk undergrund.
Det blev stemt igennem i 2010 i Danmark under daværende klima- og energiminister Lykke Friis.
Ansøgningen kom fra Devon Energy Netherlands BV den 22. september 2009. Det fremgår deraf, at de har til hensigt at undersøge, om der findes kommercielt interessante forekomster af ukonventionel gas i alunskifer og i givet fald at starte en produktion.
Denne ansøgning er et svar på en invitation fra Energistyrelsen tilbage fra 1. april 2008 – i henhold til ”Åben dør proceduren”.
Lykke Friis forelagde det imidlertid for energiudvalget, som om det blot drejede sig om en tilladelse til at efterforske og udvinde den konventionelle hybridcarboner på land. Skifergas blev angiveligt ikke nævnt.
Det blev lusket igennem, da der ikke var et eneste ord, der fortalte, at det var fracking, som skulle bruges, så ingen af dem, som plejer at være opmærksomme, opdagede det i første omgang.
Det undskylder ikke den næste regering, som faktisk kunne have stoppet aftalen, da de kom til magten. Men nu ligger der en aftale med det franske firma Total, som overtog aftalen, og som nu har rettigheder til at efterforske og udvinde skifergas i den danske undergrund i de næste 30 år.
Fracking, eller hydraulisk frakturering eller ’ikke-konventionel-naturgas’ er en meget omkostningskrævende måde at udvinde naturgas fra skiferlagene i undergrunden. (Nogle politikere kalder det naturgas – det er det ikke pga. den specielle udvindingsmetode). Hvad er fracking
På land foregår det ved, at der skal etableres en boreplatform. I Danmark skal man bore 4 km lige ned, lave en bue og derefter bore vandret ud derfra, hvor man så sender millioner af liter rent vand tilsat adskillige tons kemikalier i et ukendt indholds- og blandingsforhold under højtryk ned i skifergaslaget – et tryk, der er op til 30 gange større end trykket fra en almindelig bombe, smidt ned fra luften. Skiferlaget sprænges og sender gas retur til boretårnet. Med denne proces ved man ikke, hvor mange huller eller sprækker, der skabes i undergrunden.
De danske skifergaslag ligger i ca. 4 km’s dybde, hvilket er meget dybere end de fleste andre steder. Tryk og temperaturer er derfor meget højere end de andre steder, hvor Total har boret tidligere, og derfor er de nødt til at afprøve nye metoder her i Danmark.
For at have et jævnt pålideligt flow af energien, er man nødt til at etablere flere og flere boresteder for at få samme udbytte (løbe stærkere og stærkere for at blive det samme sted). En boreplatform kan udvinde gas i 2-5 år, og derefter skal der bygges et nyt boretårn. Det hele bliver industrialiseret i stedet for fred og grønne enge. Det er ikke billigt at etablere boresteder, og greenpeace vurderer, at Total kalkulerer med at etablere 6000 boretårne på 12% af Danmarks areal.
Ved hver boring, skal man, bruge op til 18 millioner liter vand samt 90 tons kemikalier – opskriften er 300-750 forskellige kemikalier. Total vil ikke oplyse, hvilke kemikalier, de har tænkt sig at bruge pga. patentrettigheder.
Total mener også, at fordi der er så langt mellem grundvandet og udvindingsstedet, så er der ingen risiko for, at grundvandet bliver forurenet. Men det kemifyldte vand skal passere grundvandszonen både på vej ned og på vej op igen. Og geologisk set, er afstanden kort.
Det anslås, at ca. 40% – 60% af disse kemikalier forbliver i undergrunden. Så vi løber en stor risiko, for vi ved reelt ikke, hvor det ender! Det kan tage mange år, før det ender i vores grundvand.
Methangas hverken lugter eller kan ses. Det betyder, at det som ryger op i luften igen, kan du ikke se eller lugte – du indånder bare et miks af farlige gasser. Man kan se det på infrarøde kameraer. Symptomerne kan være blodnæse (i flere dage), alvorlig hovedpine og vejrtrækningsproblemer, kvalme, svimmelhed, udslæt og pletvise lammelser i f.eks. arme og ben. Det kan give skader i kredsløb, hormonsystem, nyrer og det neurologiske system samt cancer.
Her et link til, hvad døde køer, kan fortælle om fracking
Og i Pennsylvania har lægerne fået mundkurv på, når folk bliver syge
Andre steder har det også vist sig, at der er problemer med cementen, der skal ned i brønden. Ved nordsøboringer er det f.eks. 34% af brøndene, som har problemer med at holde tæt i cementen, siger et dokument fra Archer, som kommer fra olieindustrien. I Danmark skal det som sagt hentes fra 4 km’s dybde. For hver kilometer stiger temperaturen med 30 gr. celcius. Så i 4 km’s dybde er det 120 gr. varmere end her på overfladen af jorden. Det betyder noget for cementen, og det betyder noget i forhold til de kemikalier og vandet, som skal bruges til selve processen.
Vores skiferlag består af alunskifer. Det er den mest ’beskidte’ form for skifer, ifølge greenpeace. Det betyder, at der er meget uran indeholdt i dette skifer. Faktisk så meget, at de i Sverige udvinder den slags skifer, som de bruger til uranstave til deres atomkraftværker – så det er ikke lidt, der er tale om.
Derfor vil det borevand der kommer op igen både indeholde mudder, kemikalier, gas og sandsynligvis også radioaktive partikler. Det giver en del radioaktivt affald oveni methangasser og en kemicocktail fra disse boringer. Er der nogen, der ved, hvem der skal håndtere dette, når de går i gang med at bore? Har vi overhovedet kapacitet i Danmark til sådanne mængder af radioaktivt affald? Det er mange millioner liter forurenet vand/slam. Det har jeg ikke set et svar på. Hvor mange tankbiler skal køre frem og tilbage gennem hele Danmark med dette affald, og hvad er beredskabet, hvis sådan en bil kommer ud for et uheld?
Som om ovenstående ikke var nok til at skrige STOP over hele linjen, så viser det sig også, at fracking skaber jordskælv.
Det er måske ikke voldsomme jordskælv, og en del kan sikkert ikke mærkes på jordoverfladen. Men når man så tænker på, hvad der er kommet ned i hullerne af kemi, og hvad det har bevirket i forhold til skifergassen indeholdende de radioaktive stoffer, så må man alligevel blive bekymret. Når skiferlagene sprænges bliver der lavet huller. Men ingen kan have styr på, hvor alle hullerne er. De kan række helt op til jordoverfladen.
Derudover vil også være natur, der er følsomt overfor denne slags rystelser. Allerede nu, er en nabo til boretårnet i Skæve ved Dybvad berørt, fordi vedkommende har en virksomhed, der træner travheste. Det kan ikke længere lade sig gøre, da hestene er skræmte over lydene fra tårnet. Vil man så lukke en virksomhed, for at åbne en anden – er det det, der er politikken? Og dette er kun en start. Hele Nordjylland og Nordsjælland vil blive forvandlet til industriland i stedet for enge med natur og landbrug – og folk, der bor der, fordi det er et skønt sted, for slet ikke at snakke om vores turister.
Og hvad med kompensation til de virksomheder, der ikke kan eksistere, hvis vi får en industri af skifergasboringer? Og hvad med de husejere og landmænd, som sidder med en gæld i huset, men som ikke kan sælge deres huse? Økonomerne snakker om alle de nye arbejdspladser, men det har vist sig, at Total bruger specialiseret arbejdskraft, mest fra Frankrig, som de installerer på pladsen, hvor de arbejder. Og når de er færdige, så tager arbejdskraften med. Der bliver højest lidt arbejde til sikkerhedsfolk og lignende.
Skifergas er, selvom man ser bort fra de store affaldsproblemer, spildevandsbortskaffelse, den tunge trafik af lastbiler til og fra borestederne, de konstante støjgener og usælgelige huse, en meget dyr ’fornøjelse’. I det hele taget er der ingen grund til at investere i ’sort’ energi, ifølge Information
Nogle politikere siger også, at gaspriserne falder, og det vil komme forbrugerne til gode. Ifølge kilden EIA – US Energy Information Administration om U.S. Price of Natural Gas Delivered to Residential Consumers viser på en graf fra 1985 – 2014, at priserne er STEGET for forbrugerne. De startede med at fracke i år 2000.
UNEP Global Enviromental Alert Service (GEAS) sagde i en rapport fra november 2012, at ikke-konventionel udvinding af gas (fracking), vil have uundgåelige miljømæssig effekt. Nogle pga. uheld, men selv hvis det gøres fuldstændigt efter forskrifterne, så vil det påvirke miljøet i negativ retning. Det er en advarsel fra industrien selv, der fortæller, at du kan regulere den industri, for at gøre den sikrere, men du kan ikke gøre den sikker!
Hvem skal betale for hele gildet? Total har sikret sig 80% af indtægterne, og den danske stat 20% – men hvad med alle udgifterne? Bliver det os skatteydere, der kan få lov at betale for oprydningen efter ’festen’? Og bliver Nordjylland og Nordsjælland overhovedet beboelig igen – måske uden drikkevand, men med methangassøer indeholdende kemi, som stiger op efter de små jordskælv og med masser af radioaktivt affald? Og får vi huse, som er 0 kroner værd – uden mulighed for ekspropriation? Er der nogen, der har forsikret os, hvis vi eller vores børn eller dyr bliver syge eller dør? Der er mange spørgsmål, som vi ikke kan få svar på.
Boretårnet i Dybvad nær Frederikshavn er nu bygget færdig. Vi er måske kun dage fra, at de påbegynder prøveboringer. Og prøveboringer kan IKKE lade sig gøre, uden at fylde en masse kemikalier i undergrunden, så det er IKKE ufarligt – det er meget betænkeligt – fra starten af!
Der er utroligt mange grunde til at det er en alt for risikabel affære at åbne den danske undergrund for fracking af skifergas. Men helt absurd er det, når man ser på, at det overhovedet ikke er nødvendigt at dække vores behov for naturgas på den måde i Danmark.
Total og Nordsøfondens hovedformål er da også, at der kan tjenes penge på salg og eksport af dansk skifergas til resten af verden. Nordjylland og senere Nordsjælland skal altså betale prisen i form af ødelagt natur, øget transport og forurenet vand, mens franske Total skal forsyne andre med klimaskadelig, fossilt brændstof. For øvrigt er fracking forbudt i Frankrig – hvor Total kommer fra. Det er der måske en grund til! Masser af lande i Europa har forbudt fracking. Men Total har udtalt, at hvis Danmark går med til at udvinde skifergas, så er det nemmere at komme ind på det europæiske marked bagefter. Det er ikke kun vores kamp, denne kamp – vi kæmper for hele Europa! Og vi har brug for al den hjælp, vi kan få!
Her i Danmark kan vi spørge os selv, hvorfor vi overhovedet skal have skifergasudvinding? Hvordan passer det sammen med vores image som et ledende samfund inden for sol og vindenergi? Og vores stolthed over vores rene drikkevand. Har vi overhovedet brug for det?
Regeringens mål er, at vi skal være helt stoppet med at bruge fossile brændsler som kul, olie og naturgas herhjemme i 2050 samt at el- og varmesektoren allerede i 2035 skal baseres udelukkende på vedvarende energi. Forbruget af naturgas i denne omstillingsperiode dækkes af traditionel naturgas produceret fra de eksisterende felter i den danske del af Nordsøen. (se første link – brev fra Marin Lidegaard). Så dansk skifergas er ikke kun unødvendig. Den undergraver også troværdigheden i regeringens grønne omstilling. Dobbeltmoral er et andet ord for det…
Vi er meget tæt på, at være selvforsynende i vores elproduktion, som det er nu. Vi har et perfekt samarbejde med Norge, som deler deres elproduktion med os om sommeren, hvor de har størst produktion af vandkraft. Vi deler omvendt vores elproduktion med dem om vinteren, hvor vi har størst produktion af vindmøllestrøm. På gode vindige dage/nætter kan vi eksportere vindenergi på 20-30% af Danmarks forbrug til Norge.
Så hvorfor gamble med vores drikkevand, som i Danmark kommer 99% fra vores grundvand? Vi behøver ikke gassen.
Ydermere, hvis vi udvinder gassen på den måde, så forsinker det processen med at finde ny grøn energi. Både i vores land og i udlandet.
Har du lyst til at vide mere, så kig endelig forbi i Dybvad, Skævevej 100, hvor vi hver aften mødes kl. 16.30 – og i flok går op til boretårnet, hvor vi i samlet flok synger i protest, og helt legalt tilkendegiver vores modstand mod at der påbegyndes udvinding af skifergas i Nordjylland. Efterfølgende får vi en kop kaffe/the og lidt kage i lejren sammen. (Man kan også sætte telt op og overnatte der). Vi har brug for alle! Og vi har brug for hjælpen NU. Politikerne slås om ikke at ville tage ansvar for at have sagt ja til skifergasboringer i Danmark og ingen af de landsdækkende medier har villet dække vores side af sagen, trods mange henvendelser – så vi må ud på anden vis. Og det kan vi også! Kom så, Danmark og danske venner!
Læs mere på: www.totalprotest.dk
Facebook: www.facebook.com/totalprotest
Skriv under på Greenpeace’s protest mod skifergas i Danmark
Lidt om den VVM, som er udarbejdet i Danmark med kommentarer til de store mangler
HVAD ER EN VVM?
Vurdering af Virkning på Miljøet.
Miljøkonsekvensvurdering, systematisk proces, hvis væsentligste funktion er at informere beslutningstagere om mulige og sandsynlige miljømæssige konsekvenser af en foreslået handling. At nye projekter eller anlæg underkastes en miljøkonsekvensvurdering kaldes projektvurdering, VVM, (eng. Environmental Impact Assessment, EIA), mens vurdering af planer, programmer eller politikker kaldes strategisk miljøvurdering, SMV (eng. Strategic Environmental Assessment, SEA). Det er centrale elementer i proceduren, at vurderingen går forud for beslutningen, at alternativer vurderes, at alle væsentlige miljøeffekter belyses, samt at alle involverede myndigheder og personer, herunder offentligheden, sikres deltagelse i vurderingsprocessen.
Send en klage over godkendelse af Vendsyssel-1 boringen til Energistyrelsen:
Der er 4 ugers klagefrist fra den 22. april 2015.
Bettina Eriksen
Skriv et svar