TTIP nyheder
Ny officiel rapport: TTIP vil skade folkesundheden og klimaet
Den kontroversielle TTIP-aftale under forhandling mellem EU og USA vil have negative konsekvenser for folkesundheden, beskæftigelsen og klimaet i henhold til en konsekvensanalyse offentliggjort i dag (13. maj 2016).
Den 394 sider lange rapport har været to år undervejs og giver et unikt indblik i de skadelige sociale og miljømæssige konsekvenser af TTIP for befolkningen i Europa og USA.
John Hilary, administrerende direktør for War on Want, har udtalt: "Afsløringerne i denne nye rapport hamrer de sidste søm i kisten for TTIP. Den officielle vurdering har vist det sande omfang af den trussel, som denne beskidte aftale udgør for vores fælles fremtid, og det er ikke kønt. Vi opfordrer EU til at stoppe forhandlingerne nu for at forhindre, at de nogensinde bliver en realitet."
Offentlige sundhedsrisici
Konsekvensanalysen advarer om, at TTIP vil føre til øgede niveauer af kostrelaterede sygdomme som fedme og diabetes som følge af øget forbrug af usunde fødevarer såsom sodavand og forarbejdede fødevarer, der indeholder høje niveauer af salt og fedt. TTIP bringer også forsøg på at bremse de negative virkninger af alkohol og tobaksforbrug i Europa i fare, ifølge rapporten, da billigere amerikanske importvarer vil føre til øgede niveauer af kræft og slagtilfælde.
Uden omsvøb fremhæver konsekvensanalysen, at TTIP risikerer at undergrave menneskeretten til sundhed i Europa, og værst vil det gå ud over de fattigste og mest sårbare i samfundet. Det fastslås også, at TTIP er i direkte modstrid med de nye bæredygtige udviklingsmål vedtaget af alle lande i FN netop sidste år. (Se dem her)
Tab af arbejdspladser
Rapportens konsekvensanalyse beregner, at TTIP vil føre til tab af mindst en million arbejdspladser i EU og USA tilsammen og mere end to millioner, hvis der opnås den »ambitiøse« version af TTIP. Ifølge rapporten vil jobtabene være højest blandt ufaglærte arbejdere, som også vil finde det vanskeligere at sikre alternativ beskæftigelse, når de har mistet deres job.
Europæiske arbejdstagere i maskinindustrien vil blive særligt hårdt ramt med så meget som 7,5% af den samlede arbejdsstyrke (over 100.000 job), der kommer i fare som følge af TTIP. Den betrængte europæiske stålindustri vil også se tab af arbejdspladser fra TTIP, ifølge rapporten, hvilket bidrager til de problemer, som sektoren som følge af tidligere markedsliberalisering står over for.
Kødproduktion i EU bekræftes som en anden af de sektorer, der vil få flest tab af arbejdspladser fra TTIP, idet illoyal konkurrence fra industrilandbrug i USA vil tvinge europæiske landmænd ud af markedet. Lande som Irland er blevet advaret af Europa-Kommissionen om store chok i deres oksekødindustri som følge af TTIP.
CO2-udledning vil stige
Konsekvensanalysen beregner, at TTIP vil føre til en stigning på over 21 millioner ton i CO2-udledningen i EU og USA tilsammen. Dette er til trods for, at USA og EU allerede tegner sig for CO2 emissioner per indbygger, der er højere end gennemsnittet i verden – og mere end tre gange højere end gennemsnittet i USA. Den er også i modstrid med de forpligtelser, som alle lande tiltrådte i Paris ved COP21-drøftelserne i december 2015.
Konsekvensanalysen bemærker endvidere, at TTIP vil føre til en stigning i luftforureningen i hele Europa med forventede stigninger i emissioner af kulilte, svovldioxid, nitrogenoxider og PM10 partikler – alle kendt for at udgøre trusler mod menneskers sundhed.
Den fulde rapport om TTIP og bæredygtighed er online her.
John Hilary er tilgængelig for kommentarer eller interview på +44 7983 550.727.
***
Rumænien har truet med at veto CETA
Bulgarien og Rumænien vil have svært ved at underskrive CETA-aftalen, fordi Ottawa (Canadas regeringsby) ikke vil løfte visumreglerne for indrejse fra de to lande.
Canada har aftale om visumfrihed med alle EU-lande undtagen Bulgarien og Rumænien. Regeringen i Canada har ikke leveret mht. at løse visumproblemet, som blev lovet ved et topmøde mellem EU og Canada i 2014. De to lande føler sig diskrimineret både af EU og Canada, idet ingen af dem tager de nødvendige skridt til at lukke de to lande ind i varmen. Resultatet kan meget vel blive, at landene ikke vil ratificere CETA-aftalen, hvilket kan blive problematisk for EU. De samme problematikker gør sig gældende i forhold til TTIP-aftalen.
***
Fem EU-lande foreslår, at ISDS indføres i hele EU
En ny læk afslører, at 5 EU-lande ønsker at indføre ISDS i EU.
Selvom tusindvis af europæere i høringssvar til Kommissionen for 2 år siden afviste ISDS som instrument til at løse konflkter mellem stater og investorer, og selvom over 3 mio. europæere har skrevet under mod ISDS, kommer fem EU-lande, Østrig, Frankrig, Finland, Tyskland og Holland, nu frem med et forslag om, at ISDS skal ledsage alle interne handelsaftaler i EU – både gamle og nye.
ISDS er endda afløst af et andet forslag i handelsaftalerne med Canada og USA – ICS – hvor private tribunaler med private professionelle advokater er udskiftet med en fast domstol under EU, men alligevel foreslår de fem lande altså at beskytte deres investorer og deres virksomhedsinteresser med et ISDS-system til skade for menneskerettigheder og demokrati.
Med dette forslag vil alle EU-investorer effektivt kunne sagsøge ethvert medlemsland ved et internationalt tribunal, når de føler statslige regler har undermineret deres (fremtidige) overskud. Dette forslag undergraver selve grundlaget for Den Europæiske Union, og er det bedste eksempel på, hvordan EU er blevet et redskab for virksomheders rettigheder på bekostning af demokratiet.
Der er allerede forskellige bilaterale handelsaftaler mellem EU-lande og flere af dem har en ISDS-aftale. EU ønsker at udfase disse aftaler, men det er tydeligvis ikke ønsket fra de fem landes side.
De accepterer, at de gamle bilaterale investeringsaftaler inden for EU er skadelige for det indre marked og diskriminerer mellem udenlandske og nationale investorer, men i stedet for at undgå diskrimination ved at få de gamle aftaler afsluttet hurtigt, ønsker de at udvide ISDS-dækning til alle grænseoverskridende investeringer i EU. Dette vil uundgåeligt føre til en kraftig stigning i voldgiftssager mod EU-medlemsstater.
I det hollandske parlament blev et forslag vedtaget for 2 uger siden, der pålægger den ansvarlige minister, Plouman, at når Kommissionen ønsker at indføre CETA provisorisk, skal hun fremføre et forbehold (parliamentary reservation), som går ud på, at hun først skal rådføre sig med det hollandske parlament om sagen. Med andre ord, så er det hollandske parlament kritisk over for provisorisk ikrafttræden af CETA og vil have det sidste ord, før det indføres.
***
SF er nu åbent kritiske over for TTIP
Læs udmelding fra Lisbeth Bech Poulsen og Jacob Mark her:
TTIP er ikke frihandel – det er antidemokratisk deregulering
https://www.information.dk/debat/2016/05/ttip-frihandel-antidemokratisk-deregulering
***
Norges NRK har produceret en meget informativ udsendelse om TTIP og især om den eksterne domstol ISDS og de problemer, den har afstedkommet, hvor den har været i brug.
Skriv et svar