29. april 2019 NZ Herald
WiFi har en skadelig virkning på mænds sæd, viser en ny undersøgelse.
Ifølge et japansk studie er der kommet yderligere beviser på, at elektromagnetiske (EM) bølger fra WiFi-enheder bidrager til den faldende fertilitet i de udviklede lande.
Undersøgelsen antages at være den første, der afprøver et WiFi-skjold for at beskytte sæd fra påvirkningerne af elektromagnetiske bølger.
51 mandlige patienter deltog i undersøgelsen, hvor hver deltager var involveret i reagensglasbehandling eller kunstig insemination.
Sædprøver blev taget fra mændene og blev opdelt i tre grupper, hvor den ene ikke blev udsat for elektromagnetiske signaler fra en WiFi-router, en anden gruppe blev beskyttet af et lille WiFi-skjold, og den sidste gruppe blev udsat for strålingen.
Kumiko Nakata, hvis forskning fokuserer på embryologi og spermatologi, sagde, at sædprøver fra deltagerne blev placeret i nærheden af en lille WiFi-router man kan have i lommen, svarende til, hvordan en mobiltelefon ville blive båret i en mands bukser.
Efter 60 minutter var sædmotiliteten (bevægeligheden) i alle tre grupper fortsat ens.
Men efter to timers eksponering for de elektromagnetiske signaler var motiliteten for den skærmede gruppe på 44,9 pct., og den eksponerede gruppe på blot 26,4 pct. sammenlignet med 53,3 pct. for den gruppe, der ikke var udsat for strålingen.
Efter 24 timer var 8,4 pct. af sædcellerne døde i den gruppe, der ikke var eksponeret, i den skærmede gruppe var det 18,2%, og i den eksponerede gruppe var 23,3 pct. sædceller døde.
Nakata siger, at undersøgelsen er et stærkt bevis på, at elektromagnetisk stråling dræber menneskelig sæd, og at WiFi-enheder er en medvirkende faktor til faldende frugtbarhed.
“[Undersøgelsen] viser, at elektromagnetisk stråling fra en bærbar WiFi-router reducerer bevægelseshastighed og øger dødeligheden for menneskers sædceller.
For nylig har faldet i frugtbarhed i de udviklede lande skabt stor bekymring. EM-stråling siges at være sikre, men den kolossale mængde fra stadigt voksende antal WiFi-enheder kan være en medvirkende faktor til den faldende fertilitetstrend.
“Vores undersøgelse har vist, at i løbet af relativt kort tid kan et WiFi-skjold give en vis beskyttelse mod EM-strålings skadelige virkninger.
Imidlertid er der voksende bevis for, at virkningen af EM-stråling på sæd kan have en signifikant virkning på menneskelig reproduktion. “
Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, infertilitet blandt mænd og kvinder vil være den tredje mest alvorlige tilstand efter kræft og hjertekar-sygdomme i det 21. århundrede.
I Asien-Stillehavsområdet med fire mia. mennesker, der repræsenterer omkring 60 pct. af den globale befolkning, er konsekvenserne i denne fremtidsprognose enorme.
Kilde: https://www.nzherald.co.nz/health/news/article.cfm?c_id=204&objectid=12226105
Oversat af cr@mayday-info.dk for May Day 24/5/2019
Skriv et svar