Økologi fra Kina er højst sandsynligt snyd

På Natural News’ webside var der den 21. februar er en højst interessant artikel om kinesisk økologi. Ifølge
artiklen er det usandt, når mad eller kosttilskud fra Kina mærkes som økologisk. Mike Adams, som står for Natural News’ webside, skriver bl.a.:

Økologiske produkter har ingen grænseværdier for kviksølv, bly, kadmium, arsenik eller aluminium.
Utroligt, men sandt. Økologi garanterer selve processen for, hvordan maden dyrkes og produceres, og at
landmanden ikke tilsætter sprøjtemidler, kunstgødning, metaller eller syntetiske kemikalier til afgrøden,
samt at jorden skal have været fri for den slags stoffer i et bestemt antal år, før ø-certificering tildeles.

Men økologisk certificering gør intet for at løse miljømæssige forureningskilder, såsom chemtrails,
forurenet vandingsvand og nedfald fra industri- eller kemiske fabrikker i nærheden. En certificeret
økologisk landmand kan bruge forurenet vand til sine afgrøder og stadig kalde dem økologiske.
Så altså: Det miljø, hvori økologiske fødevarer produceres, er kritisk for, hvor rent slutproduktet er.

Økologisk landbrug i et rent miljø producerer rene, økologiske fødevarer. Men det økologiske landbrug i et
forurenet miljø producerer forurenede økologiske fødevarer. Og Kina er en af de mest forurenede kemiske
kloakker på planeten. Der er ingen håndhævelse af miljøregler, og alt er tilladt: Man kan hælde kviksølv i
floderne, sprede ubearbejdet menneskeligt spildevandsslam (afføring) på markerne. I Kina er mange floder
så giftige, at der til tider går ild i dem.

Det er det vand, der ofte bruges i "økologisk" mad i Kina. Så selvom landmanden følger økologiske regler,
kan han bruge vandingsvand, der er vildt forurenet med metaller, kemikalier og endda pesticidrester.
Han kan endda komme til at sprøjte hormonstoffer på sine afgrøder, fordi der ligger en medicinalindustri
længere oppe ad floden.

Så i et land uden miljølove er økologi til grin, fordi miljøet forurener afgrøderne. Eneste undtagelse fra det,
ifølge Adams, er Gojibær, der vokser så højt oppe ad bjergsiderne, at de undgår forureningen fra byer og
floder. Måske er der andet, men det er svært at vide, hvad man kan stole på. Ifølge en laboratorietest er
økologisk chlorella fra Kina fx 10 gange så forurenet med aluminium som økologisk chlorella fra Taiwan.

Og til kæledyrsejere: Hvis du køber dyrefoder i Kina, slår du dit kæledyr ihjel med de mest utrolige
kemikalier, du kan forestille dig. Indholdet i foderet er giftigt og forårsager cancer. Dette er, ifølge artiklen,
hovedårsagen til den alarmerende stigning i cancertilfælde hos hunde og katte i Nordamerika.

Adams fremhæver, at der er stor forskel på Taiwan og Kina, og han ved det af egen erfaring fra flere års
ophold og rejser. Taiwan er et land med meget større ærlighed, integritet og kvalitet end Kina. I Taiwan
er religion tilladt og praktiseres åbent (Buddhisme), og der er ansvar over for kunderne. Der stræbes
efter kvalitet. I Kina er det omvendt: Intet kundeansvar, men mere en ide om at snyde kunderne, og den
tænkning kan følges helt til toppen – til det kommunistiske politistatsregime – hvor lovene implementeres
med våben mod en afvæbnet, hjælpeløs befolkning, der ikke har nogen rettigheder.

Kinesisk urtemedicin fra Kina er forurenet med bly. Det samme er grøn te og andre ingredienser, der af
sig selv absorberer tungmetaller. Men kinesiske ingredienser købes af mange producenter af kosttilskud
og urtemidicn, fordi de er billige. Råmaterialer fra Kina er ¼ af prisen i forhold til det, man får fra Europa
og Nordamerika, så det giver god profit at bruge råvarer fra Kina. Men man skal passe meget på, for også
deres dokumentation kan være falsk og fabrikeret til lejligheden, hævder Adams.

Så får du et økologisk produkt i hænderne fra Kina, så tænk lige: Ja, måske er det økologisk, men er det
rent?

Læs hele artiklen her:
http://www.naturalnews.com/039195_organic_foods_China_pollution_nightmare.html