Økologisk dyrkning og dyreavl – Hvad er økologi?

Af Merete Due Johnsen, økolog og behandler, 1999

I mange år har økologer talt om, hvad økologi ikke er. Den økologiske metode benytter ikke kunstgødning og giftige besprøjtninger eller hormonbehandlinger og har heller ikke opbundne søer og kreaturer. Det ved nu de fleste, som interesserer sig for miljø og sundhed.

Men vi har nok brugt for megen tid til at fortælle, hvad vi ikke gør, for nogle har forstået det sådan, at økologer bare lader „naturen" klare det hele. Se hvis naturen fik lov, ville meget uden tvivl ændre sig til det bedre – altså for naturen, men så snart vi begynder at dyrke og avle, bryder vi ind i naturens orden og bestemmer, hvor og hvordan planter og dyr skal gro og leve.

Den økologiske tanke går ud på at komme så tæt på naturens ønsker som muligt samtidig med, at vi manipulerer med den. Vi "bøjer" naturens ønske om mangfoldighed. Vi finder de planter, som er "gode naboer" dvs. de planter som, når de gror sammen, får en større sundhed og smag og samtidig giver et større udbytte.

Hvis et stykke jord ligger hen, vælder det op med planter fra slumrende frø, der ofte har ligget i jorden i årevis. Efter en årrække vil jorden dækkes af buske og træer. Naturen fortæller os altså, at jord ikke kan tåle at ligge bar – selvfølgelig først og fremmest med det, vi ønsker at dyrke.

Men mellem avlsplanterne sås og plantes de gode naboer, eller også dækkes der med plantemateriale som halm, blade eller afslået græs. Efterhånden som stykker afhøstes udsåes grønne afgrøder. Det kan være kløverarter eller andre, ofte etårige planter, der har jordforbedrende virkning.

De fleste af disse planter er samtidig til glæde for bier og andre insekter. Indenfor økologien har vi megen brug for insekters og fugles hjælp – ikke kun til bestøvning, men visse insekter holder f.eks. gnavende larver væk.

Heller ikke økologer holder af insekter, der gnaver i avlen, selv om vi accepterer en vis procent angreb. De angrebne planter fortæller os, at de ikke har fået de optimale betingelser der, hvor de har groet. De er blevet „sløje" og har derfor ligesom menneskene et dårligt immunforsvar og er lette ofre for dårligdom. Det må vi forsøge at afhjælpe.

Fugle hjælper også med at „passe" træer og buske, og de får en sundere yngel, når de bor økologisk, ligesom det er påvist ved forsøg, at økologiske dyr og mennesker får en bedre avlsevne end andre. Idealet for husdyrene er, at de skal have et liv så tæt på det naturlige som muligt med adgang til det fri og en kost, der minder om, hvad de naturligt ville finde.

Gødning og plantemateriale omsættes og komposteres, før det lægges ud på avlsstykkerne. Det halvkomposterede lægges ud om efteråret. Så er der føde til regnorme og mikroorganismer, som viderbearbejder gødningen, så den er klar til optagelse i planterne til foråret. Den helomsatte kompost bruges til såbede og drivhuse.

Afveksling på arealerne opnås ved sædskifte, så en afgrøde ikke gror på samme stykke oftere end hvert 4. – 5. år. På den måde undgås overvintring af sygdomme i jorden.

Meget af dette har mennesker benyttet i årtusinder med større eller mindre slid. Og det var nok det hårde slid, der banede vejen for kemi-landbruget, for dette mindskede arbejdsbyrden.

I dag har vi fået mange mekaniske hjælpemidler, og i løbet af de sidste 50 – 60 år har vi set, at alt for meget ødelægges ved kemisk avl, så denne er på vej væk igen.

Fremtiden for de økologiske dyrkningsmetoder afhænger af, om vi kan udbygge den økologiske tanke og fastholde samspillet med natur og miljø, så vi ikke igen springer over, hvor gærdet er lavest og siger, at det såmænd er godt nok, hvad vi allerede har opnået.

Vi behøver stadig bedre og nye tanker og ideer, stadig større forståelse for hvordan, vi kan leve med naturen og universet og ikke på trods af det.
Sidste opdatering: 16:31 24/03 2009