Om "pseudovidenskab" og "fake news" på sundhedsfronten
Af Charlotte Ryø, May Day
Når lægerne svigter, søger patienterne andre veje. Og hvad finder de? En alternativ verden, der tager imod dem med åbne arme og en meget stor mængde viden baseret på god forskning og megen evidens, som faktisk afhjælper patienternes problemer. Et fond af viden, som danske læger, lægemiddelstyrelsen, sundhedsstyrelsen og styrelsen for patientsikkerhed nægter at undersøge, anerkende eller tage alvorligt.
Forældre til dødssyge børn, der er vaccineret med HPV-vaccine. Lægen mener ikke, at sygdommen stammer fra vaccinen. "Jamen det er da mærkeligt," siger de tillidsfulde forældre, "for symptomerne kom jo ca. 1 uge efter vaccinationen, og der er ikke sket andre særlige ting i familien." Lægen: Jamen fordi der kommer symptomer efter en vaccination, er det ikke bevist, at den er ÅRSAGEN."
Hvad skal forældre stille op? Forældrene beklikkes på deres almindelige sunde fornuft og står tilbage med et barn, der lider usigeligt. Havde det været et symptom som diarre vil lægen helt naturligt spørge om mad, indtag osv. før maveondet og ville da ikke hævde, at "der ikke er evidens for, at …" og så ikke behandle. Eller hvis vedkommende havde taget farlige stoffer og skulle til udpumpning – "Nej,vi afventer evidens for, at din manglende evne til at trække vejret, kommer af de nye stoffer, der er kommet på gaden. Gå hjem og vent på at høre fra os." Og imens døde patienten.
Men sådan er det med vaccinationsskader, og mon ikke det har at gøre med, at det er staten, der skal betale erstatning, hvis det kan bevises, at der er skader. "HPV-ramte" forældre bliver ikke taget alvorligt, får ikke lov at registrere de oplagte bivirkninger, og derfor optræder de hyppige bivirkninger behændigt ikke i nogen statistik. "HPV-ramte" bliver nu sendt over i psykiatrien, fordi det må være hovedet, den er gal med, ikke lægerne, og de kan så opretholde deres status som eksperter, der har sat en stor fed label på de syge: Syg i hovedet! Så er den ordnet, og ansvarsforflygtigelsen har fået et dække og et navn.
Hvad med folk, der har allergier pga. mælk? Det kan man ikke have i et dansk landbrugsland, så fra lægestand udbasuneres, at der IKKE er evidens for, at god dansk sødmælk skulle være allergifremkaldende. Men ingen evidens betyder bare IKKE UNDERSØGT. Den alternative verden står derimod parat med masser af emprisk viden om det modsatte og også forskningsevidens fra lande, der ikke lever af at eksportere sødmælk. Og folks allergier forsvinder, når de stopper med at drikke mælk – er det ikke evidens nok??
Alternative opfattelser om mad, diæt, naturlige behandlingsformer, vitaminer, mineraler osv. udspringer ikke af grådige kvaksalveres enorme behov for rigdomme – her kunne man passende nævne, at tyv tror, hver mand stjæler – men af utallige eksempler på, at det faktisk virker med en bedre diæt eller et manglende vitamin. De alternative behandlere har enorm søgning, fordi de behandler, retter op og redder en masse stakkels patienter, som ikke kan få eller har fået hjælp i systemet. Og deres behandling baserer sig i høj grad på forskning – men ikke forskning i Danmark, hvis største tilskud til BNP – ja, du har gættet rigtig, er medicinalvarer, og ikke forskning foretaget af medicinalindustrier, for de kun kan tage patent på nye syntetiske stoffer og kan ikke tjene penge på "diæter" eller "naturbehandlinger".
Rigtige helbredere er drevet af et ønske om at hjælpe deres medmennesker, men bliver beklikket af industrien, som taber penge, som mister troværdighed, og som beskytter sig selv ved at sende artikler ud om "fake news" og "pseudovidenskab" med indbygget latterliggørelse. Ak ja, det er ikke rart at blive pillet ned af piedestalen og opleve troløse undersåtter, der søger over til "fjenden".
Men "fjenden" har bedre metoder, bedre medicin, bedre behandlinger – og derfor søges de i stigende grad af patienterne, der svigtes i systemet. De patienter betaler SELV for deres behandling, og belaster dermed ikke det offentlige sygevæsen. Ville flere og flere gøre det, hvis de ikke blev helbredt?
CR 21-02-2017
Skriv et svar