Kommentar til tandlægers advarsel mod fluorfri tandpasta.

 

Af tandlæge og forfatter Dorte Bredgaard, 22/11/2016

 

Jeg læste en artikel i Politikken den 19/11 2016, hvor tandlægerne advarer mod at bruge tandpasta uden fluor. Med udsagn som: ”Den samlede faglige ekspertise fastslår, at det er hamrende effektivt og fuldstændig uskadeligt at bruge tandpasta med fluor.” Og ”Men naturtandpasta rammer nok den her helsebølge, vi ser overalt, hvor man fravælger noget, der beviseligt er sundt, fordi man tror eller føler, det er usundt.”

 

Fluor er et biprodukt i aluminiumsindustrien. Det er en miljøgift, som er mere giftig end bly og næsten lige så giftig som arsenik. Desuden hæmmer fluor optagelsen af vigtige enzymer. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når fluor bliver betegnet som ”SUNDT”. Selv om bly eller arsenik vil være forholdsvis uskadeligt i små doser, vil de færreste af os formentlig betegne det som ’sundt’. I bedste fald er formanden for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisberg, uvidende. I værste fald, bevidst vildledende. ”Fuldstændig uskadeligt” er en sandhed med modifikationer.

 

Endvidere står der: ”Alan Richards, der er lektor ved Sektion for Tandsygdomslære på Aarhus Universitet, sammenligner fluortandpasta med vand, der er livsvigtigt men dødelig i enorme mængder”. At sammenligne vand og fluor i forhold til livsvigtigt/skadeligt? Det er ren manipulation.

 

Nuvel, lad os prøve at følge tandlægernes tankegang omkring fluor. De siger, at fluor er livsnødvendigt for at holde vores tænder sunde. I den tankegang forudsættes, at vi som mennesker er skabt uperfekte fra naturens hånd – som den eneste art blandt millioner af arter? Det giver ikke mening for mig.

 

Lad mig fortælle om mine egne erfaringer med fluor. Jeg er datter af en tandlæge, og da jeg havde rigtig gode tænder, blev jeg fritaget for den fluorskylning, som mine klassekammerater var tvunget til at gurgle. Jeg havde ingen huller. Dog fik jeg to huller, da jeg var 15-16 år. Var det så den manglende fluors skyld? Hvorfor fik jeg så kun to huller? Hvorfor fik jeg ikke huller i alle tænderne, når jeg nu havde udeladt den ’vigtige’ fluor? Som voksen brugte jeg naturligvis fluortandpasta. Alligevel fik jeg to huller, da jeg var 35-36 år. Dvs. der var reelt ingen forskel på med og uden fluor i mit tilfælde. Jeg er fuldt ud klar over, at videnskab ikke bygges på et enkelt eksempel. Men hvad med god gammeldags logik – den er vel ikke gået af mode, selv om vi har fine ord som ’evidens’? Evidens, som skal lyde som ’bevist’, men hvor ’overvejende sandsynligt’, er langt mere dækkende. Dvs. bevidst vildledende ordvalg. Hvis noget er beviseligt, skal det ske i 100 % af tilfældene. Punktum.

 

Endvidere står der i artiklen: ”Fluortandpasta forebygger huller, fordi det gendanner emalje, lammer bakteriers evne til at omsætte sukker i munden til syre og styrker tænderne generelt.” Fluor gendanner emalje? Nej, det gør det ikke. Der er ikke noget udefrakommende, der danner noget som helst i vores krop. Hvis noget bygges op, er det vores egne celler, der bygger. Var det tilfældet, ville det vel heller aldrig være nødvendigt at bore. Så kunne vi bare putte fluor på og vupti, nydanne emalje. ”Lammer bakteriers evne til at omdanne sukker”? Her forudsættes det, at det er sukker, der giver huller i tænderne. En sandhed, som man hårdnakket holder fast i. I dag er sukker langt mere tilgængeligt, end det nogensinde har været før, og de unge menneskers tænder burde være tilsvarende dårlige. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. De fleste unge mennesker har perfekte tænder.

 

Læs også: Sådan får du sunde tænder

 

Da jeg arbejdede som almindelig tandlæge, kunne jeg observere, at der ingen sammenhæng var mellem sukker og karies. Der findes forskning, der understøtter dette. I 00’erne blev der offentliggjort forskningsresultater, hvor man netop havde forsket i sammenhængen mellem sukker og karies og ikke fundet nogen sammenhæng! Kun i tilfælde, hvor der blev indtaget rigtig mange sukkerholdige mellemmåltider, kunne man se en sammenhæng. Hvis sukker er skyldneren, skal man kunne bevise det altid og ikke kun på et lille udsnit. Desværre blev konklusionen, at årsagen til karies måtte være multifaktoriel [som skyldes flere faktorer].

 

Det ville efter min mening være mere autentisk at konkludere, at det ikke er sukker, der er den skyldige part. Men det ville formentlig være for angstprovokerende, for hvor kan vi så placere skylden? At sukker giver karies er en gammel ”sandhed”, som man stædigt holder fast i. Den omtalte forskning har ikke rykket tandlægernes opfattelse af sukkerets skyldighed, eller endog fået dem til at tvivle. Det kaldes faktaresistens – et nyt lækkert ord, jeg netop har fået kendskab til. Faktaresistens betyder ’uimodtagelighed over for fakta’. Og et faktum er, at der ikke er sammenhæng mellem sukker og karies. Det ville tandlægerne hurtigt opdage, hvis de ønskede det. De kunne fx starte med at spørge alle deres patienter, om deres forhold til sukker.

 

Jeg er selv uddannet tandlæge i 1985, og da jeg var ung og helt nyuddannet, var jeg fuld af entusiasme. Entusiasmen blev dog hurtigt kølet en smule af, for jeg oplevede en række af tilfælde, hvor jeg ikke kunne besvare mine patienters spørgsmål. Fx havde Lone konstant tandkødsbetændelse, selv om hun gjorde præcis, som jeg skitserede. Eller Palle, som var angrebet af svær paradentose, selv om han børstede tænderne bedre, end hans kone gjorde. Eller Birgitte, der hvert år fik nye huller, selv om hun ikke brød sig om søde sager. Hvad skulle jeg give dem af forklaring, når det ikke engang gav mening for mig selv? De huller jeg fik midt i mine 30’ere gjorde det nødvendigt for mig at finde en forklaring, som stemte overens med virkeligheden, så jeg dels forstod mine egne huller, dels kunne besvare mine patienter spørgsmål.

 

De svar jeg fik, ændrede mit liv!

 

Jeg opdagede, at al sygdom kommer indefra. Den største fejl, naturvidenskaben har gjort, er at adskille krop og psyke. ’Indefra’ betyder fra tanker og følelser. Vi kan ikke adskille det fysiske og det psykiske. Alle følelser mærkes i kroppen. Hvis man fx er tæt på at køre galt, oplever man, hvordan hjertet banker hurtigere, håndfladerne er svedige og munden tør. Det er fysiske reaktioner på en følelsesmæssig hændelse. Det er ikke hændelsen i sig selv, der udløser reaktionen, men vores følelsesmæssige reaktion på hændelsen. For nogen vil det fx udløse en voldsom reaktion at køre en kat over, mens andre er helt upåvirkede. Dvs. der er en følelsesmæssig forskel på samme hændelse, og det er blot et eksempel for at understøtte min påstand.

Jeg har forsket i følelserne virkning på tænderne de sidste 12 år, og i dag ved jeg, at der er en grundfølelse bag enhver tandsygdom. Får vi styr på følelsen, får vi samtidig styr på tandsygdommen. Jeg har set tandkødsbetændelse forsvinde nærmest fra minut til minut. Jeg har set paradentose forsvinde som dug for solen, når patienter har taget livsændrende beslutninger. At karies kan gå i sig selv er en kendt sag, og jeg er overbevist om, at vi i fremtiden helbreder vores egne huller, når vi ser, hvilket mønster der genererer hullerne, og som skal ændres. Huller kommer indefra. Jeg ved godt det lyder chokerende. Men i dag er jeg ikke i tvivl.

 

Et andet faktum er, at bakterier er 0,1 my og tandbørstehår er 6-8 my. Dvs. det enkelt børstehår er 60-80 gange større end bakterierne. Det svarer til, at vi forsøger at fjerne 10 cm bolde med en kost, hvor hvert hår er 6-8 meter i diameter. Det siger sig selv, at det er en umulig opgave. Vi kan aldrig fjerne alle bakterier. Huller kommer desuden ’ulogiske’ steder, dvs. ikke kun de sværeste steder at børste. Alene det faktum bør få enhver tandlæge til at undre sig over ”sandheden omkring mundhygiejne”.

 

Når al sygdom kommer indefra, er der kun os selv til at tage ansvaret. Her vil jeg gerne understrege, at der er forskel på ansvar og skyld. Skyld fastholder os i ’ugerningen’, mens ansvar sætter os fri – fri til at handle, fri til at tage bedre valg og beslutninger. Fri til at vælge de ting, der er rigtige for os selv. Og fri til at skrotte Flinkeskolen, som ikke gavner nogen.

 

Gode tænder handler ikke om at bade dem i fluor. Ej heller om at undlade sukker eller at bruge tandtråd. Gode tænder har vi, når vi er gode til at melde vores følelser klart ud. Uden ironi og sarkasme, uden at få dem ud mellem sidebenene. Klar tale er klar tale. Punktum.

 

Læs også: Kan kviksølv være medårsag til sklerose?