Protest mod overgreb – ung kvinde fortæller om sine oplevelser med HPV-vaccinen
Katharina Linds beretning
Eftersom jeg flere dage har set i medierne at HPV-vaccine skadede, nu bliver tiltalt som folk med ''Funktionelle lidelser'', ønsker jeg at I læser min historie som beskriver min ungdoms fortid og fremtid.
I 2010 fik jeg HPV-vaccinen som bestod af 3 vacciner med Gardasil. Det var af følgende datoer: >28/6-10<, >30/8-10< og >29/12-10<. Efterfølgende gik det ned ad bakke, da jeg langsomt ikke kunne følge med i min hver dag og derfor måtte stoppe som konkurrencesvømmer da jeg mistede alt energi. Mellem 0,5 – 1 år efter mærkede jeg for første gang konsekvenserne da jeg mistede synet en almindelig skoledag, og efterfølgende fik at vide at synsforstyrrelsen var pga. migræne.
I 13-14 års alderen begyndte jeg et vekslende forløb med gode og dårlige perioder. I forløbet har jeg i sær været plaget af besværet vejrtrækning og manglende overskud. Efter optrapning i gennem årene blev det også tungere vejrtrækning, manglende overskud, vekslende anfald af kvalme, hovedpine – samt en energiforladt og humørforladt krop.
Min krop har flere gange vist at der har været noget galt, da jeg i perioden efterfølgende har døjet meget med at jeg får helt blå fødder, ben og hænder. Det er flere gange blevet undersøgt, men det er kun de gange hvor jeg har haft eksrem snorren og smerte i ledene det er blevet taget seriøst hos undersøgeren.
Igennem det sidste årstid er det blevet generelt forværret med ekstreme smerter, svimmelhed, kvalme og hedeture. Jeg fungerer kun akkurat i gymnasiet – da jeg får en KÆMPE hjælp fra mine omgivelser, som nærmest gør alting for mig.
Da jeg får nogle år siden, fik problemer med mit hjerte blev jeg henvist til Hamlet som kunne videresende mig til Rigshospitalet i København som flere gange har påsat Holter som har vist ventrikulære ekstrasystoler, hvor der blev op startet medicinsk behandling som kun gjorde det værre.
Jeg blev efterfølgende henvist til Medicinsk Dagafsnit i Roskilde som skulle være et "HPV-center". Mit første besøg hos dem, var helt forfærdeligt – jeg blev mødt med at jeg bestemt ikke skulle tro at jeg var syg mm., hvor jeg anden gang blev mødt med åbne arme og lægen fortalte at hun godt kunne se at mit liv var totalt overskueligt, men at hun simpelthen ikke kunne gøre noget på nuværende tidspunkt for at hjælpe mig.
Det eneste jeg nu kan gøre, er at vente på at bivirkningerne forsvinder af sig selv.
Jeg lever derfor på nuværende tidspunkt et næsten uuholdeligt liv, hvor jeg skal tænke mig om hver gang jeg skal lave den mindste bevægelse. Jeg kan knapt være i gang psykisk og fysisk i en lille time, før at min krop siger fra enten med en besvimelse eller med andre hårde bivirkninger. Jeg kan selv se og mærke på min krop, at den bliver værre og værre dag for dag. Jeg kæmper hver eneste dag for ikke at besvime – og samfundets svar er at de ikke kan hjælpe mig.
Jeg går hos en kiropraktor som hjælper mig med at få min krop på plads, trods at jeg er der ca. hver 14 dag, kan vi starte forfra hver gang jeg kommer. Min krop er så låst, at jeg ikke engang kan nå mine knæ med mine hænder når jeg sidder på numsen med strakte ben.
Hvilke anden 18 årig kan ikke det? Kan det her virkelig være rigtigt? Hvorfor kan det danske samfund ikke hjælpe mig?
Jeg står nu som et kæmpe spørgsmålstegn da vores sundhedssystem ikke kan hjælpe mig mere, og at vores politikere vender det blinde øje til og løber fra ansvaret. Det eneste jeg vil, er at have hjælp ligesom alle andre.
Det værste af det hele er at vores samfund har latterliggjort HPV-vaccine ramte, ved at rotere det til alle mulige andre sider. Jeg kan mærke at jeg mangler anerkendelse.
Jeg kan ikke sige til folk at jeg er HPV-vaccine ramt, for så ender de det blå øje til, og tager det som en undskyldning for at være pivet eller opfatter det som noget useriøst. Jeg forstår ikke hvordan der kan opstå sådan en skandale i Danmark!
Medierne har haft på stor påvirkning, og har åbnet for muligheden om at det "bare" er funktionelle lidelser. TRODS at nogle mennesker er så sikre i deres sag – kan jeg stadig ikke få tilbudt psykologhjælp, da det ikke engang er en mulighed – selvom jeg skal høre på at jeg har en funktionel lidelse.
HPV-vaccinen er skadelig, og jeg håber virkelig at Danmarks befolkning tænker sig om før de lader deres børn eller dem selv vaccinere uden lige. Pas på – og vær opmærksom, eller overvej i det mindste om et liv med hjerteproblemer, kronisk hovedpine og træthed samt problemer med at bevæge sig er det du vil opnå eller tør at risikere.
Tak for din opmærksomhed 🙂
Med venlig hilsen
Katharina Lind
Katharina har skrevet sin beretning på opfordring fra læge Stig Gerdes. Opfordringen kan læses under denne artikel
[May Day kender Katharina Linds identitet]
MWI 03-07-2016
Skriv et svar