Allerede Hippokrates sagde: Lad din mad være din medicin. Men længe før har man kendt til og brugt mad, urter, blade, rødder og andre naturlige midler til at behandle sygdom og bevare sundheden med. Princippet har klart været at styrke det enkelte menneskes sundhed og dermed modstandskraft og selvhelbredende kræfter. I Kina fik lægerne kun betaling, så længe deres patienter var raske.

 

De sidste hundrede år er lægevidenskaben accelereret voldsomt, og fra at benytte naturlige midler og rådgivning om en sund måde at leve på, er behandlingen med kunstigt udviklede lægemidler og kirurgiske indgreb blevet næsten enerådende i behandlingen af sygdom. Medicinalindustriens produktion stiger og stiger, der bliver flere læger, flere bliver indlagt, og flere føler sig så syge, at de går til læge.

 

Danskernes middellevetid, der har været stagnerende de sidste 25 år, og en overgang var faldende, er først steget en smule i de seneste to år. Utvivlsomt på grund af det faldende tobaksforbrug, en sundere kost og mere motion, ikke på grund af lægemidlerne, der fører til flere og flere dødsfald på grund af bivirkninger. Mere end hver niende, der i dag indlægges på Danmarks ( og andre vestlige landes) sygehuse, bliver det på grund af bivirkninger af lægemidler.

Der er mange årsager til, at sundhedsudviklingen i Danmark ikke har kunnet følge med andre europæiske landes. Mange mennesker lægger ikke så megen vægt på at have en sund livsstil, som man var nødt til at have i gamle dage, hvor lægerne ikke kunne gøre så meget i retning af effektiv behandling.

 

Mange sætter i dag deres lid til, at lægen nok skal klare de negative konsekvenser af deres usunde livsstil. Det er også gratis at gå til læge og at blive behandlet på sygehus, så det økonomiske incitament til at holde sig rask er ikke stort. Mange føler ikke, at de har tid til at leve sundt.

 

Lægernes uddannelse er ensidigt rettet mod sygdom og behandling, mens forebyggelse og sundhed fylder meget lidt. Det er fx mikroskopisk, hvad lægerne i deres uddannelse lærer om ernæring, vitaminer, mineraler og andre kosttilskud. Det er også på grund af travlhed og dårlig planlægning yderst begrænset, hvor megen tid der er til at tale med patienterne om deres liv og livsstil, hvor hovedparten af årsagerne til sygdom skal findes.

 

Lægerne har ydermere lært meget lidt om pædagogik, kommunikation og adfærdspsykologi, og mange af dem taler stadig et sprog, der er præget af latin og andre uforståelige ord, som deres patienter ikke forstår. Efter en samtale hos en læge er det højst 2-3 ting, som patienten kan huske, når han eller hun går ud ad døren.

 

Det har fx vist sig, at hovedparten af ældre patienter tager deres medicin forkert, tager anden medicin end den, lægen har ordineret, og oven i købet får de så meget medicin, at det er almindeligt, at de forskellige slags medicin modvirker hinanden. Noget af den sløver dem så meget, at de mister deres evne til at overse og styre deres liv.

 

Det er ikke gået op for hverken lægerne eller befolkningen, at det er empowerment, der skal til, den nødvendige viden og kunnen til at kunne tage vare på sit eget liv, til at kunne søge efter årsagerne til, at man har det dårligt, og til at kunne gøre noget ved det selv – sammen med sine nære medmennesker.

Samtidig med, at medicinalindustrien har fået en meget stor indflydelse på lægernes måde at tackle sygdom hos deres patienter på, og at den varetager en meget stor del af lægernes efteruddannelse, har den ved lobbyisme og på anden måde fået gennemtrumfet, at det i Danmark ifølge Fødevarelovens paragraf 28 er forbudt at anføre sundhedsmæssige fordele ved forskellige næringsstoffer og kosttilskud.

 

Man må ikke engang, hvis man skal følge denne lov, oplyse i butikkerne, at det er sundt at spise meget grønt og frugt, hvilket danskerne heller ikke gør. Det er kun 4 %, der spiser de 600 gram grønt og frugt dagligt, som anbefales, og højst en trediedel af de unge får frugt dagligt.

 

En undersøgelse på Århus Amtssygehus har vist, at en trediedel af unge mangler kalk i deres knogler på grund af en dårlig kost og alt for megen cola og sodavand.

 

Ernæringsrådet og Fødevaredirektoratet, der er domineret af læger, melder ud, at man ”bare” skal spise sundt og varieret, så får man alt det, man har brug for. Men der er ”bare” det problem, at det er der ingen, der gør.

 

Vi lever også i en kemisk og stressfyldt tid, hvilket øger behovet for vitaminer, mineraler og antioxidanter meget betydeligt, og det gør sygdom (og behandling med lægemidler) også. I resten af verden vrimler det frem med videnskabelige undersøgelser, der påviser, at kosttilskud har en række meget positive virkninger.

 

I bogen ”Mad din mirakelmedicin” af Jean Carper er der refereret over 10.000 videnskabelige undersøgelser, der viser at ændringer af kosten og næringsstoffer kan hjælpe væsentligt ved næsten samtlige sygdomme.

 

Men videnskaben i Danmark er blevet så fuld af tvivl, at den ikke engang tror på det, den selv har forsket sig frem til, og derfor heller ikke på det, som tusinder af biokemikere, diætister, fysiologer og andre rundt om i verden har fundet frem til. Det skal for at blive anerkendt her i landet være publiceret i et lægevidenskabeligt anerkendt tidsskrift.

 

Et strålende eksempel er det naturlige, svovlholdige stof glukosamin, som man allerede i begyndelsen af 80-erne i Italien, Spanien og Portugal har vist virker udmærket mod slidgigt.

 

Det var først, da der kom en videnskabelig artikel i lægetidsskriftet The Lancet, at man fik øjnene op for den positive virkning. Og vips – så skal det registreres som lægemiddel, og vups – røg det ned fra hylderne hos Matas og i helsekostforretninger. Nu skal det gennemprøves, før det kan registreres som lægemiddel herhjemme, hvilket tager tid og er dyrt, og det gør det garanteret heller ikke billigere.

 

Glukosamin er totalt uskadeligt og findes normalt i brusk. I landene omkring os er de mere fornuftige. Der kan man købe det frit, indtil det bliver registreret som lægemiddel, og siden helt sikkert i håndkøb.

 

Man lægger fra Fødevaredirektoratets side megen vægt på at anse alle naturlige midler for at være farlige og giftige. Det kunne jo være, at de kunne have bivirkninger. Men det er overordentlig sjældent, at kosttilskud og naturmedicin har farlige bivirkninger, hvis de tages i den rigtige dosis. Men denne dosis må heller ikke oplyses i relation til sygdom.

 

Man henviser ofte fra direktoratets og Ernæringsrådets side til en undersøgelse af betakaroten, der er et forstadium til A-vitamin. Det har i en finsk undersøgelse vist sig at kunne forværre lungekræft, men denne og en anden tilsvarende undersøgelse er noget videnskabeligt makværk, der er dårligt planlagt og gennemført, ligesom de strider imod en masse andre undersøgelser, der viser at naturligt betakaroten er meget vigtigt for bl.a. immunforsvaret.

 

Men det er interessant, at man fra lægeside ikke tvivler på denne dårlige undersøgelse. Det er så sjældent, at kosttilskud har medført skader og farlige bivirkninger, at der bliver skrevet en artikel for hver gang, det sker. Hvis det samme skulle være tilfældet med lægemidler, skulle lægetidsskrifterne være på tusind sider per nummer.

 

Det er urimeligt at tro, at almindelige mennesker er så dumme, at de ikke kan forstå en ordentlig information om, hvad fx urter og kosttilskud kan medføre af positive virkninger, og hvad et overforbrug kan medføre af skader. Det er derimod let at tro på, at folk kan komme galt afsted med dem, hvis de overhovedet ikke må få noget at vide om dem.

 

En lang række af dagligdags gener og sygdomme kan påvirkes meget positivt af vores mad, specielle næringsstoffer og kosttilskud. Glukosamin sammen med brug af leddene ville således kunne overflødiggøre mange lægebesøg, ventelister på undersøgelse hos ortopædiske speciallæger og operationer med udskiftning af led.

Det er imod menneskerettighederne at bevare Fødevarelovens paragraf 28. Mennesker har ret til fuld viden om, hvordan de med deres mad og naturlige kosttilskud, naturmedicin mm. kan behandle sig selv på en uskadelig måde og styrke deres modstandskraft og selvhelbredende kræfter.

 

Det må være på tide, at denne paternalistiske og bedrevidende paragraf bliver slettet, og der bliver givet en meget bedre information om madens og vore tilskuds positive virkninger. Det vil garanteret medføre en nedgang i udgifterne til lægemidler, der nærmest eksploderer i disse år og ødelægger amternes økonomi.

 

Desværre er der også udefra en trussel mod borgernes ret til at købe og bruge fuldstændig uskadelige kosttilskud og naturmidler, idet EU er i gang med at skulle vedtage et nyt kosttilskudsdirektiv, der vil betyde en alvorlig indskrænkning i antallet af tilladte naturlige midler.

 

Det er på høje tid at protestere mod denne undertrykkende indgriben i retten til selv at bestemme, hvad man vil bruge, når man er syg eller vil bevare sundheden.

 

De eneste, der vil have gavn af dette direktivforslag, hvis det bliver vedtaget, er medicinalindustriens medlemmer, der ved at presse på både FN’s Codex Alimentarius og EU har medført dette forsøg på harmonisering og undertrykkelse af det frie salg af erfaringsmæssigt gavnlige og naturlige stoffer.

 

Da det er sundhed, det handler om, burde det ifølge traktaten høre under de enkelte lande og ikke under EU. Det mener flere juridiske professorer med indsigt i EU-ret også.

 

Lad Danmark selv bestemme og vær med til at påvirke de danske folketingspolitikere til at få slettet den formynderiske paragraf 28 i Fødevareloven!

 

(Artiklen har tidligere været bragt i Århus Stiftstidende og gengives her med forfatterens tilladelse).