Digitalisering er mere en ideologi end en teknologi. Den fratager brugerne deres frihed.
Blog af Alexander Grau(AG) Nr. 37 / 10.9.2022 DER SPIEGEL https://www.spiegel.de/netzwelt/web/totaldigitalisierung-wir-brauchen-das-grundrecht-auf-eine-analoge-existenz-a-8db3e557-144d-490f-8570-5c3980392a0b
Resumé
Forfatteren til denne blog i det tyske blad Der Spiegel beskriver den voksende digitalisering som en slags fetich for folk. Alle falder på maven for hver ny smartphone, hvert nyt styresystem eller enhver anden teknisk innovation og falder i svime over fremtidsvisioner som selvkørende biler og Internet of Things. Der er næsten ingen, der spørger, om det hele giver mening. Der er ikke mange kritiske røster – bortset fra enkelte udviklingspsykologer, som sjældent høres. Alle er mere optagede af IT-branchens løfter.
Han siger: “Digitalisering er blevet mindre en teknologi og mere en ideologi.” Den skal fremstå som nutidens absolutte højdepunkt med et løfte om selvrealisering, frihed og demokrati.
Men den form for frigørelse, der kræver teknologi, er ikke frigørelse, påpeger forfatteren, men i bedste fald en afhængighed, der føles god. Hans bekymring går på, om folk kan kende forskel på, hvilket køb der svarer til deres egne ønsker, og hvilke der bare præsenteres for dem som deres egne af diverse algoritmer. Det er næsten ikke længere muligt at adskille ægte personlige behov fra den digitale indflydelse, og et liv uden smartphones og internet kan de fleste nok slet ikke forestille sig. “Løftet om grænseløs frihed truer med at ende i et bur af algoritmer og datastrømme. Den autonomi, som digitaliseringen lover, viser sig at være en illusion,” siger AG.
Han henviser til en bog af den amerikanske politolog Patrick J. Deneen “Why Liberalism Has Failed”, hvori Deneen bl.a. kritiserer den amerikanske liberalisme – også kaldet libertarianism. “Vi er,” siger han, “autonome og frie og alligevel underlagt de teknologier, der får os til at føle os uafhængige”.
Vi har svært ved at slippe ud af digitaliseringens greb, fordi den så intenst er blevet indarbejdet i vores hverdag af økonomien og staten. Man har nemlig påstået, at det var “uundgåeligt” eller en økonomisk “nødvendighed“, og dermed er vi blevet spundet ind i et net af regler og standardiseringer, siger AG. Både virksomheder og tænketanke har i årtier forsøgt at skabe det indtryk, at “teknologiske udviklingsprocesser ikke følger menneskelige hensigter og overvejelser, men derimod en skæbnesvanger dynamik”. Den gennemsyrer alt i vores liv: Vi køber digitalt, arbejder digitalt og forelsker os digitalt, og som borgere er vi alle tvunget ind i en verden af log-ins og passwords osv.
AG mener, det er farligt, fordi det truer med at ændre os som personer. De hidtidige teknologier som dampmaskinen, elektriciteten osv. har haft stor indflydelse på vores liv, men på en mere ekstern måde, påpegerer han. “De gjorde vores liv mere behageligt og luksuriøst …. De påvirkede vores handlinger, vores daglige rutiner og vores livsidealer. Men de manipulerede ikke vores tankegang. Digitale teknologier er anderledes. De styrer vores tanker og designer vores drømme.”
Digitaliseringen sammenføjer simpelthen det økonomiske system med statslige institutioner, kultur og hverdagsideologi til en stålhård legering, der kun tillader liv inden for de rammer, og det, mener AG, undergraver grundlaget for de liberale demokratier, fordi vi alle bliver “brugere” og ikke rigtige personer med vores gundlæggende rettigheder. Og vi kan ikke undslippe. AG: “Kun den person, der har mulighed for at leve et analogt liv, er fri i ordets egentlige forstand.” Det er statens opgave at beskytte den frihed, men det gør den bare ikke, fordi den i stedet ofrer den til fordel for såkaldt “nødvendige” økonomiske og teknologiske interesser. AG mener, at det kun er muligt at leve et værdigt liv, hvis den enkelte selv kan bestemme, hvilke aspekter af livet vedkommende ønsker at forme digitalt. Men er det overhovedet muligt, når digitalisering truer med at overtage alle livets områder (betaling, sundhedsvæsen, uddannelse mm.) Også børn opdrages i den logik, hvor en smartphone synes umulig at undvære. “Hvilken anklage mod enhver form for pædagogik,” skriver han.
Ældre mennesker kan allernådigst få lov at leve lidt analogt fx i forhold til deres bankforretninger, men AG’s pointe er, at det er vigtigt at se på fremtiden, hvor retten til et analogt liv for de kommende generationer er meget mere afgørende og grundlæggende.
Og ydermere: De gamle teknologier har man kunnet melde sig ud af og flygte fra, hvis man ville leve uden telefon og elektricitet, men det er umuligt med de nye teknologier. “De æder sig ind i alle områder af den individuelle og sociale virkelighed som en kræftsvulst.” Konsekvenserne for det enkelte individs sundhed og udvikling og for samfundet er uoverskuelige. Men mantraet hedder fortsat: Digitalisering først, bekymringer dernæst.
“Alle skal have ret til at holde de digitale teknologier ude af deres liv og stadig deltage fuldt ud i sundhedssystemet, i forbruget eller i det offentlige og politiske liv. Vi har brug for den grundlæggende ret til en analog tilværelse, ” slutter Alexander Grau.
Kilde: Nr. 37 / 10.9.2022 DER SPIEGEL https://www.spiegel.de/netzwelt/web/totaldigitalisierung-wir-brauchen-das-grundrecht-auf-eine-analoge-existenz-a-8db3e557-144d-490f-8570-5c3980392a0b
Borgere uden mobiltelefon mister muligheden for at handle online fra 1. november men der er ingen hjælp at hente før tidligst en gang i det nye år. Læs mere her
