Af Children’s Health Defense Team 13/10/2021
Senator Rand Paul kritiserede mandag medierne og dr. Anthony Fauci for at sprede usandheder om COVID og for deres rolle i at forårsage unødvendige dødsfald ved at politisere videnskaben omkring COVID-vacciner og -behandlinger.

“Dr. Fauci spreder usandheder over hele landet og siger, at vi er nødt til at tvangsvaccinere børnene”, sagde Paul. “Der er ingen videnskab bag noget af det.”
Paul beskyldte CNN og andre for at vildlede offentligheden om en lang række COVID-relaterede spørgsmål, herunder behovet for at vaccinere børn:
“For eksempel er en af sandhederne, man ikke får fortalt, at en 85-årig har 10.000 gange større chance for at dø [af COVID] end en 10-årig. Men nu mener man, at vi skal behandle dem ens. Hvis du var læge, mener du så, at en 10-årig bør få den samme behandling og de samme recepter som en 85-årig? Det giver ingen mening overhovedet.”
NY Times rettede en artikel, der sagde, at næsten 900.000 børn er blevet indlagt med COVID i USA, mens det faktiske antal er 63.000, og data fra en kronik i samme avis beskriver, at uvaccinerede børn har mindre risiko for at blive smittet med virus end en fuldt vaccineret 70-årig.
– Robert F. Kennedy Jr (@RobertKennedyJr) 12. oktober, 2021
Paul, som sagde, at han nægtede at få COVID-vaccinen, fordi han allerede havde virusset og har naturlig immunitet, har været en åbenlys kritiker af Fauci og Biden-administrationen for deres håndtering af pandemien.
I juli beskyldte han Fauci for at have løjet over for Kongressen om at have godkendt finansiering af forskning i ’gain-of-function’ [virus gøres mere smitsom, o.a.] på Wuhan Institute of Virology, og opfordrede det amerikanske justitsministerium til at undersøge sagen.
Paul sagde desuden til Senatet, at det er på tide at holde op med at censurere folk, bare fordi de stiller spørgsmål om COVID-politikker, og vende tilbage til den klassiske liberalismes idéer, hvor “vi debatterer ting”.
Han sagde:
“Men hvis man er kollektivist og tror, at alle medicinske beslutninger kommer fra toppen og nedad fra Dr. Fauci, og at hvis han ikke ønsker, at man skal flyve, så må man ikke flyve …altså, hvis et flyselskab har en politik, som jeg ikke kan lide, så ville jeg måske vælge ikke at flyve. Men tanken om, at vi skal begrænse alles adfærd på grundlag af, hvad de beslutter, hvad bliver så det næste?
“Folk spiser for mange cheeseburgere. Vi vil ikke give dem en stentbehandling af hjertet, fordi vi mener, at de ikke har opført sig ordentligt, og at de ikke har lyttet til lægerne om, hvad de bør spise. Der er ingen ende på det her.”
Se videoen her:
Oversat og redigeret af May Day
Skriv et svar