Holland vil have undtaget nye GM-teknikker fra loven
Holland har foreslået, at nye GM-teknikker bør stå uden for EU's GMO-direktiv.
Det vil betyde, at produkter udviklet ved hjælp af disse teknikker ikke vil blive underlagt EU's GMO-regulativer og ikke ville blive mærket som GMO'er.
Sammen med andre fortalere for disse teknikker omtaler Holland dem som "Nye Planteavlsteknikker" (NPBTs), tilsyneladende for at undgå udtrykket GM, som er en varm kartoffel.
De nye teknikker indbefatter CRISPR-Cas, oligonukleotid-rettet mutagenese, zinkfinger nukleaseteknologi, TALEN og omvendt avl. Disse teknikker er kendt for at have off-target-effekter (utilsigtede virkninger) – hvilket kan give anledning til uventet toksicitet (forgiftning) i fødeafgrøder.
Europa-Kommissionen har udsat at træffe beslutning om de nye GM-teknikker i årevis. Der har været få politiske drøftelser i ti år, og Kommissionen har aldrig offentliggjort den juridiske analyse, den har bestilt.
Kommissionen har anmodet sin Videnskabelige Rådgivningsmekanisme (Scientific Advice Mechanism, SAM) om en rapport om de nye GM-teknikker, og det skal diskuteres på en konference i Bruxelles den 28. september.
Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis ønsker at lancere en offentlig debat.
Holland foreslår, at der anvendes en fritagelsesklausul i Direktiv 2001/18 / EF, der regulerer GMO'er. Det hollandske forslag siger, at "konsekvente politiske tiltag er nødvendige for at forbedre det indre marked i Europa i overensstemmelse med Direktivets formål og samtidig sørge for sikkerhed for menneskers sundhed og for miljøet."
Det hollandske forslag tager sigte på at fritage produkterne med nye GM-teknikker fra den "procesbaserede" regulering, der for øjeblikket anvendes på GMO'er i EU, der tager hensyn til de usikkerheder, der er involveret i GM-processen. Forslaget ønsker udelukkende at anvende produktbaseret regulering. Kritikere påpeger dog, at produktbaseret regulering kun ser på de påtænkte virkninger af den genetiske modifikationsprocedure og på den måde ikke få fat i utilsigtede virkninger.
Medlemsstaterne er delt
EU-landene er delt i spørgsmålet, hvor nogle mener, at de nye GM-teknikker falder ind under direktivets anvendelsesområde og således skal reguleres som GMO'er, mens andre siger, at de ikke gør det.
Enhver ændring af GMO-direktivet vil kræve fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet. Det nederlandske dokument foreslår imidlertid ændringer i et bilag til direktivet. Det er endnu uklart, om det også vil kræve enighed fra Parlamentet.
Den hollandske delegation siger, at den vil starte en diskussion om, hvorvidt beslutningstagere kan acceptere ikke at regulere planter produceret med de nye GM-teknikker som GMO'er, forudsat at disse planter er "mindst lige så sikre som planter opnået ved traditionel avl". Dette er imidlertid en antagelse, der ikke er bevist videnskabeligt, da der ikke er foretaget nok forskning på produkter med de nye GM-teknikker.
EU-Domstolen på vej med en afgørelse
EF-Domstolen skal tydeliggøre fortolkningen af direktivet med hensyn til mutagenese og forskellige gen-redigeringsmetoder.
EU-Kommissionen har angivet, at den ikke vil give en juridisk fortolkning af de nye GM-teknikker, men vil vente på Domstolens afgørelse.
De nederlandske myndigheder ser imidlertid ikke nogen grund til afvente Domstolens afgørelse for at kunne indlede en politisk debat om de nye GM-teknikker.
Mange ngo'er er stærkt imod at undtage de nye GM-teknikker fra GMO-lovgivningen og mener, at de bør reguleres på samme måde som andre GM-teknikker.
Kilde: http://gmwatch.org/en/news/latest-news/17841
Kommentar:
Selv om der er tale om nye teknikker, så er processen og resultatet stadig, at gener er blevet ændret, og dermed er produktet genmodificeret. Det er svært at få det til at blive noget andet. Lad os håbe, at Domstolen bevarer fornuften.
Oversættelse mv. CR16/9/2017
Skriv et svar