Af Christina Santini, Ernæringsspecialist i Biologisk Medicin
Vidste du, at noget så simpelt som skimmelsvamp er linket til migræne, “tågehjerne”, depression, fordøjelsesgener, hudsår, bihulebetændelse, cancer, østrogendominans, ledsmerter og vægtproblemer?
Ja, symptomerne (1,2,3,4,5,6) spænder bredt, og hvilke vi udvikler afhænger af vores genetiske dispositioner og øvrige biokemiske ubalancer i kroppen. For nylig blev der skrevet en artikel i BT om et tilfælde med en kvinde, der sågar havde mistet synet grundet skimmelsvamp. Og trods det, kan vi ikke via det offentlige system, vi har betalt skat til, gå hen og blive testet for disse ting. Ikke så mærkeligt vi har så mange såkaldte “kroniske lidelser”, når vi ikke tilbydes, at vi kan få undersøgt mulige giftstoffer involveret i disse lidelser. Det er dyrt at ignorere årsager og kun behandle symptomer, og for patienter er der stor risiko for at blive fastlåst i evige patientroller og blive kronificeret (tilstanden bliver kronisk).
Problemet med skimmelsvamp er, at de danner mykotoxiner. Mykotoxiner finder jeg hos en stor del af de klienter, jeg undersøger specifikt for kræftfremkaldende stoffer.
Mykotoxiner ændrer cellemiljøet og giver cancerceller mulighed for uhindret at formere sig. Med alle disse symptombeskrivelser, som de fleste sygdomme er, skal vi først og fremmest identificere årsagen til vores symptomer. Gør vi ikke dette, så ender vi med at behandle symptomerne: Migrænemedicin, binyrebarkhormoner for hududslæt, antidepressiva for tågehjene og latterlige kalorie-tælle-kure for at holde bare en tilnærmelsesvis slank linje.
Jeg har personligt været ramt af mykotoxinforgiftning, og det tog mig et års tid at klarlægge, hvad der var årsag til de symptomer, jeg oplevede kom “ud af det blå”. Det drejede sig blandt andet om kroniske hudsår, der mest af alt lignede, at jeg var blevet spist af små dyr over hele kroppen. Det konventionelle system havde ikke andet at tilbyde mig end binyrebarkhormoner. Jeg takkede pænt nej til dette. Endvidere havde jeg fordøjelsesgener, østrogendominans og massive migræneanfald med synsforstyrrelser og opkast, der lagde mig ned 3 dage hver måned.
Jeg var delvist invalideret af diverse symptomer, som ingen kunne forstå. På det tidspunkt var mykotoxiner lige blevet frigivet til laboratorietest. Det havde ikke strejfet mig indtil da at undersøge dette aspekt – men af nød bliver man tvungen, så heldigvis var det løsningen på de nævnte symptomer. Kilden viste sig at være vores hus – og jeg må blot sige: der var ikke kæmpe synlige spor på skimmelsvamp, hvilket jeg ville have troet, såfremt det ligefrem kunne føre til en mykotoxinforgiftning. Vi havde blot en gammel kælder og det var et gammelt hus – som så mange andre.
Når jeg tester folk i dag, kan jeg desværre se, at mange er ramt af skimmelsvamp, som de ikke er klar over hænger sammen med deres skavanker.
Først når vi får teknikere ud til at undersøge deres bopæl/arbejdsplads, bliver det klart at dette er kilden. Det er et stort problem – og har man een eller flere af de nævnte symptomer, bør man få dette aspekt undersøgt. Der er naturligvis andre kilder til mykotoxiner, men skimmelsvamp fra fugtskader i hus er en af de store.
At få mykotoxiner ud af kroppen er heller ikke en lineær behagelig proces.
Man får af og til kraftige tilbagefald i forbindelse med, at man afgifter. Det er tegn på, at man skal have hjælp til at justere på detox-programmet, så kroppen kan følge med. Når man afgifter, frigives giftstoffer ud i blodet og tarmene og kroppen reagerer, som om den bliver forgiftet udefra. Det er ikke behageligt, men nøglen er at finde et tempo og nogle midler, der matcher, hvad ens krop og nervesystem kan klare. Ingen mennesker er ens. Forgiftningsproblematikker er aldrig ens, og dermed bliver behandlingen også forskellig, for at den skal være effektiv og holdbar. Det man skal være klar over som er særligt ubehageligt med mykotoxiner er, at de nedbryder myelin, som beskytter vores neuroner og dermed kan mykotoxinerne påvirke informationsbanen til hjernen. Det åbner op for en række af ubehagelige effekter også under afgiftning i forhold til midlertidig symptomforværring. (7)
Hvorfra kommer mikrober, som flere og flere af os døjer under?
De primære kilder er skimmelsvamp i fugtskadede huse, candidasvamp og fødevarekilder som økologisk rødvin, jordnødder samt instant kaffe og vores fancy espressomaskiner er også problematiske (2). Espressomaskiner er på OBS listen, fordi rørene aldrig tørrer helt ud inde i maskinen. Ja, pesticiderne hjælper til med at dræbe mikrobevæksten, derfor er økologisk rødvin desværre et mekka for mikrober. I de mængder de fleste af os drikker rødvin, er det dog ikke nødvendigt at være hysterisk i forhold til, hvilken vintype man drikker – det er alt andet lige et spørgsmål mellem pest(icider) eller kolera (mykotoxiner). Konklusionen her er: vælg en vin, du holder af at drikke, og skær ned til et par glas ugentligt, og så behøver du ikke bekymre dig yderligere over dén kilde.
Jeg finder heldigvis ikke mykotoxiner hos flertallet af dem jeg tester, der bare kommer ind for et top-til-tå sundhedstjek i forebyggelsesmæssigt øjemed.
Det er ikke sådan, at vores fødevarer er en farlig kilde til mykotoxiner, så længe man blot spiser varieret og lige tænker lidt over ikke at spise sandwiches med jordnøddesmør hver eneste dag eller drikke en halv flaske økovin hver aften. Mejeriprodukter kan dog også være problematiske, fordi de indirekte kan fungere som kilde til det klasse 1 karcinogene mykotoxin, som er aflatoxin. At drikke mælk i litervis fra industrikøer med betænkelige levevilkår og endnu mere betænkeligt foder (som vi så indirekte ender op med at spise – og derfor indtager aflatoxin), kommer aldrig på listen over sunde gøremål. (8,9)
Bor man i et 3.verdens land er situationen langt alvorligere, da landenes opbevaringskrav i forhold til fødevarer ikke er optimale, og mikrober i fødevareprodukter er et reelt problem. (10)
For dem af os, der nyder kaffe, er det en god ide, at vi er klar over nogle simple regler for at kunne nyde vores kaffe med god samvittighed (11,12):
Kaffe skal være friskkværnet. Det vil sige kværnet og drukket inden for en måneds tid – kværn den selv nede i supermarkedet.
Undgå instant kaffe
Drik kaffe som stempelkande kaffe eller via kaffemaskine eller slow-pour
Elsker du din espressomaskine grundet det lækre crema der dannes, er det forståeligt – gør dog skaden mindre ved at huske at rense din maskine med eddikesyre minimum 1 x ugentligt
Når det så er sagt, så vil kroppen i høj grad kunne udrense mykotoxiner, der stammer fra fødevareindtag uden hjælp udefra.
Mykotoxiner behøver ikke at være et problem i sig selv, og vi er dagligt udsat for varieret grad af eksponering fra mykotoxiner.
Stammer de f.eks. fra candida, skal man behandle candida ved at finde ud af HVORFOR, der er overvækst af denne naturligt forekommende svamp i vores krop. Candidakure er symptombehandling. Candida er opportunistisk og benytter sig gerne af tungmetalforgiftninger og andre biokemiske ubalancer – og ja, også hvis man har et absurd højt sukkerindtag. Men det er altså ikke nogle bananer eller et stykke groft brød med honning, der er årsagen til candida. Så ville vi alle rende rundt med problemet, hver gang vi tog en bid af et æble. Denne sammenkobling er ikke logisk. Kroppen og hjernen har brug for glukose til at fungere, så at tro, at vi skal skære alle grove kulhydrater og frugt ud for at holde candida nede – produkter som bl.a. netop leveren har brug for, for at kunne fungere optimalt og sørge for en ordentlig fordøjelse – nej, det er ikke en god idé.
Det virkelige problem med mykotoxinforgiftning opstår, når vi har sporerne inde i kroppen.
Når sporerne først har sat deres ”spor”, så forsvinder de ikke bare af sig selv – og de fortsætter med at producere mykotoxiner i et væk. Dvs. har man boet i en kælder som barn og fået skimmelsvampsporerne ind i bihulerne, sætter de sig gerne der og fortsætter ufortrødent med at danne mykotoxiner, indtil sporerne er fjernet. Med tiden giver dette massive problemer. Mykotoxiner sætter sig bl.a. i bihuler, galde og lever – resulterende i at vores galde bliver træg og dermed nedsættes vores fordøjelseskapacitet. Når fordøjelsen bliver nedsat, ja så sker der en dominoeffekt af problemer i kroppen: vi får bl.a. inflammationstilstande i tarmene, når maden ligger for lang tid og rådner i stedet for at blive fordøjet og transporteret videre i systemet. Som vi efterhånden alle ved, er problemer med fordøjelsen roden til alt ondt i forhold til, at vi ikke er, hvad vi spiser, men hvad vi fordøjer og optager. Der hvor mange af os går forkert og bruger for mange penge, tid og energi er, når vi begynder at fokusere på fordøjelsen som selve årsagen.
Spørgsmålet er stadigvæk: Hvorfor fungerer vores fordøjelse så ikke?
Løsningen er ikke i første omgang (men kan være i næste ombæring, når vi fokuserer på at genoprette balance og genopbygge kroppen), at tage tonsvis af fordøjelsesrelaterede tilskud. Dette hjælper jo ikke stort på sigt, såfremt grunden til nedsat fordøjelse ligger i træg galdeudskilllelse grundet mykotoxinophobning. Så er løsningen derimod at fjerne sporerne og mykotoxinerne og dermed blokeringen i systemet. Samtidig skal sikres, at kilden til mykotoxiner er fundet og behandlet. Derefter kan vi få fuldt udbytte af at stimulere galden med bitterstoffer som grapefrugt, citroner, bladgrønt, mælkebøttesaft samt genoprette mavetarm-balance med hjælp fra præbiotika og probiotika.
Sporerne kan fjernes effektivt med æteriske olier fra timian, rosmarin eller nellike (13,14,15). Disse æteriske olier fortyndes i koldpresset sesamolie, og man bruger det således som næsedråber dagligt for at få bugt med sporerne. Youtuber man på ordet “nasya oil” vil man kunne finde videoer, der viser, hvordan dette gøres i praksis – men det er altså kun de nævnte olier, der virker for skimmelsvampsporer.
Afgiftning for mykotoxinforgiftning vil afhænge af, om der er andre giftstoffer til stede f.eks. tungmetaller og andre miljøgifte.
Der opstår synergi mellem forskellige typer af giftstoffer, og hvis der ikke tages højde for dette, og også for hvordan nogle giftstoffer vil påvirke udskillelsen af andre giftstoffer, så kan man ikke lave et afgiftningsprogram, der er garanteret at virke. Yderligere bør man undersøge, hvorvidt ens cellemembraner fungerer – er der tegn på nedsat membranintegritet, så kan cellerne ikke holde på næringsstoffer, og de kan ej heller udskille giftstoffer optimalt. Jeg får dagligt emails fra folk, der beder mig komme med et par midler, de kan tage for at blive afgiftet. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne skrive en gør-det-selv-bog til afgiftning, men den kommer jeg aldrig til at skrive, fordi det ikke kan lade sig gøre uden overvejende sandsynlighed for at a) det ikke virker, fordi det er for generelt og ikke tilpasset netop de typer af giftstoffer, man har i kroppen, og som der bør tages højde for i forhold til, hvor de sidder i kroppen, hvilke organers funktionsevne der er påvirket mht. til afgiftningsevne b) man har cellemembranskader, der gør at man ikke kan afgifte, før der er rettet op på dem c) man får permanente skader på nyrerne eller omdistribution af giftstofferne, fordi man afgifter forkert og med forkerte midler.
Det kan være med midler, der ganske vist afgifter, men hvis nyrerne ødelægges i processen, er det katastrofalt, fordi nyrerne ikke er i stand til at gendanne beskadigede nefroner (nyrernes filterenheder).
Man er også nødt til at vide, hvad der ellers sidder i leveren af giftstoffer for at vurdere, hvilket middel der er det rette at bruge. Cholestyramin kan f.eks. være brugbart for nogle, mens det ikke må bruges, i fald man har forhøjede levertal (16). Aktivt kul fungerer ikke, hvis folk har et meget sensitivt nervesystem. Bentonitler binder mange af toxinerne, men ikke alle, så det skal kombineres. Zeolit når kun ud i blodet, hvis det er i nanoform. Naturligt forekommende zeolit har en partikelstørrelse på ca. 10-40 mikron, og dette vil kunne hjælpe med at afgifte i fordøjelsessystemet, men for at have effekt på væv, skal det have en størrelse på ca. 0,3 mikron for at nå ud i blodet. Endvidere er det kritisk med zeolit, at man tjekker om mærket har gennemgået laboratorietest for renhed – kontamination er et problem, da zeolit optager tungmetaller i det miljø det forekommer i – og det skal vi jo helst ikke også indtage (17,18,19). Så ja, der er nogle forholdsregler. Desuden er det vigtigt at tage højde for, om personen tilhører den gruppe i befolkningen, der har MTHFR-gen mutation (nedsat glutathion produktion og dermed afgiftningskapacitet), og hvordan status er for cellemembranerne – uden et program målrettet disse ting, vil afgiftningsprocessen være markant nedsat.
Har man symptomer på forgiftning, bør man udredes, såfremt man skal tage hensyn til alle de individuelle forskelligheder og forgiftningskombinationer, vi render rundt med i dag.
Den gode nyhed er dog, at vi har mulighed for at blive testet for disse giftstoffer, og – udover kviksølv som stadig tager ufatteligt lang tid at få ud af kroppen på en sikker måde – så har vi på nuværende tidspunkt tilstrækkelig med erfaring både via egen praksis og fra forskningen til at kunne afhjælpe mange af de kroniske lidelser, der bunder i forgiftningsproblematikker, så vi undgår at skulle medicineres ind i døden.
Referencer:
Front Immunol. 2017; 8: 382. Severe Sequelae to Mold-Related Illness as Demonstrated in Two Finnish Cohorts. Tamara Tuuminen et al.
Clin Microbiol Rev. 2003 Jul; 16(3): 497–516. Mycotoxins. J. W. Bennett et al.
Environ Health Perspect. 2007 Nov; 115(11): A536. Mental Health: Molding a Link to Depression. Carol Potera
Carcinogenesis. 2010 Jan; 31(1): 71–82.Mycotoxins and human disease: a largely ignored global health issue. Christopher P. Wild.
Toxins (Basel). 2013 Apr; 5(4): 605–617. Detection of Mycotoxins in Patients with Chronic Fatigue Syndrome. Joseph H. Brewer et al.
J Toxicol Pathol. 2014 Apr; 27(1): 1–10. Mechanisms of Mycotoxin-induced Dermal Toxicity and Tumorigenesis Through Oxidative Stress-related Pathways. Kunio Doi.
Neurotoxicology. 1999 Feb;20(1):41-8. The naturally occurring food mycotoxin fumonisin B1 impairs myelin formation in aggregating brain cell culture. Monnet-Tschudi F
Van Egmond, H. P. 1989. Aflatoxin M1: occurrence, toxicity, regulation, p. 11-55. In H. P. Van Egmond (ed.), Mycotoxins in dairy products. Elsevier Applied Science, London
Smith, J. E., and M. O. Moss. 1985. Mycotoxins. Formation, analyses and significance. John Wiley and Sons, Chichester, United Kingdom
Policy forum: public health. Reducing liver cancer–global control of aflatoxin. Henry SH, Bosch FX, Troxell TC, Bolger PM. Science. 1999 Dec 24; 286(5449):2453-4.
J AOAC Int. 2016 Mar-Apr;99(2):469-74. Measuring Ochratoxin A Concentrations in Coffee Beverages with Immunoaffinity Columns and Ultra-Performance Liquid Chromatography/Tandem Mass Spectrometry. Chen WL et al.
Food Chem Toxicol. 1995 May;33(5):341-55. The occurrence of ochratoxin A in coffee. Studer-Rohr et al.
Braz. J. Microbiol. vol.32 no.2 São Paulo Apr./June 2001. ANTIFUNGAL PROPERTIES OF CLOVE OIL (EUGENIA CARYOPHYLATA) IN SUGAR SOLUTION. Lidia Núñez et al.
Lett Appl Microbiol. 2007 Jan;44(1):36-42. Antifungal activity of thyme (Thymus vulgaris L.) essential oil and thymol against moulds from damp dwellings. Segvić Klarić M et al.
Lipids Health Dis. 2017; 16: 190. Chemical composition, anti-biofilm activity and potential cytotoxic effect on cancer cells of Rosmarinus officinalis L. essential oil from Tunisia. Marwa Jardak et al.
BMC Pharmacol Toxicol. 2014 Aug 3;15:42. Benign elevations in serum aminotransferases and biomarkers of hepatotoxicity in healthy volunteers treated with cholestyramine. Singhal R et al.
J. L. Flowers, S. A. Lonky, and E. J. Deitsch, “Clinical evidence supporting the use of an activated clinoptilolite suspension as an agent to increase urinary excretion of toxic heavy metals,” Nutr. Diet. Suppl., vol. 1, no. 1, pp. 11–18, 2009.
H. Karl, “Application of natural zeolites in medicine and cosmetology,” 2010.
M. Tatlier and H. Akc, “In vitro evaluation of the use of zeolites as biomaterials : effects on simulated body fluid and two types of cells,” J Mater Sci Mater Med, vol. 18, no. 1, pp. 1557–1562, 2007.
Christina Santini er ejer af The Nutrition Doctor Sundhedsklinik www.christinasantini.com
Skriv et svar