Drastisk fald i HPV-vaccinationer: Forældre skal have et brev med opfordring
Politiken kunne den 15. marts fortælle, at forældre snart kan vente, at et brev dumper ind ad brevsprækken fra deres læge, der opfordrer til at få deres 12-årige vaccineret. Brevet er efter alt at dømme et led i den oplysningskampagne, som Sundhedsstyrelsen har planlagt sammen med organisationer som bl.a. Kræftens Bekæmpelse. Kampagnen skal være med til at aflive nogle af de myter, som myndighederne og organisationerne mener, der er opstået gennem årene på grund af de mange bivirkningsindrapporteringer.
Vi har i den anledning modtaget nedenstående fra dyrlæge Hanne Koplev, som har sendt det til flere medier, der har dækket tiltaget med brevskrivningen.
Mange forældre til unge piger vil modtage dette brev:
"Kære forældre.
Jeres datter fylder snart 12 år. Derfor vil jeg gøre opmærksom på, at hun nu kan få hpv-vaccine mod livmoderhalskræft. Helt gratis. Verdens første vaccine mod en kræftsygdom. Livmoderhalskræft er en seksuelt overført sygdom. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at piger får den i 12-årsalderen eller før seksuel debut. Så overvej tilbuddet nøje. I kan altid komme forbi til en snak om effekten og bivirkninger.
Med venlig hilsen
Din praktiserende læge"
Men er de praktiserende læger klædt på til opgaven om at informere om mulige bivirkninger? Har de praktiserende læger modtaget uvildig videnskabelig og dokumenterbar information om HPV-vaccinen?
Hvis man som forældre ønsker information, som ikke kun er propaganda fra vaccineindustrien, kan man læse videre.
1) Mistanken om, at de danske piger kunne have fået POTS og CRPS efter HPV-vaccination blev afvist af EMA (European Medicines Agency), men EMA's rapport var grundlagt på undersøgelse af Cervarix, og de danske piger var på det tidspunkt vaccineret med Gardasil. Gardasil og Cervarix er fremstillet markant forskelligt, og det vil være uvidenskabeligt at anslå, at deres bivirkningsprofiler er ens.
Korrespondance fra Nordic Cochrane Center
Citeret her:
På grundlag af ovenstående må det kunne konkluderes, at det ikke kan afvises, at de danske piger kunne have fået bivirkningerne POTS og CRPS efter vaccination med Gardasil-vaccinen.
2) Der er ikke foretaget sikkerheds-undersøgelse af mulige bivirkninger for aluminium-adjuvansen i Gardasil, da der i undersøgelsen blev brugt et placebo-middel indeholdende vaccinekomponenter på nær ”virus-delen”. Dette betyder, at mulige bivirkninger af tilsætningsstofferne (f.eks. aluminium, Polysorbat 80, Borat) er kamufleret.
FDA rapporten.
https://www.fda.gov/downloads/BiologicsBloodVaccines/Vaccines/ApprovedProducts/UCM111263.pdf
Aluminium er et kendt neurotoksisk stof.
Ved et placebo-middel vil man normalt forstå et uvirksomt stof. Vaccineindustrien følger derfor ikke normal procedure.
Både i Gardasil og Cervarix er aluminium-adjuvansen på nano-partikel-form. Jo mindre partikler…jo mere giftigt er et stof.
Nano-partikler har en ødelæggende effekt på blod-hjerne-barrieren.
http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=406&artikel=807754
Om Gardasil og Cervarix vacciners indhold af aluminium på nano-partikel form med videre.
http://medcraveonline.com/IJVV/IJVV-04-00072.pdf
Der er helt generelt ikke foretaget et forsøg, hvor man sammenligner HPV-vaccinerede med en ikke-vaccineret (gældende også andre vacciner) gruppe!
På grundlag af ovenstående må det kunne konkluderes, at der endnu ikke foreligger en sikkerheds-vurdering af Gardasil-og Cervarix-vaccinen med hensyn til mulige bivirkninger af de anvendte vaccine-tilsætningsstoffer.
3) Når det afvises, at danske piger kunne have bivirkninger som følge af HPV-vaccination, synes afvisningen at foregå efter myten om, at det er et psykisk fænomen, også kaldet medie-hysteri. De fleste HPV-centre henviser da også pigerne til psykiatrien under de ”funktionelle lidelser”. Fagligt kvalificerede udenlandske læger finder ved undersøgelse af danske HPV-ramte piger f.eks. allergier overfor vaccinen / vaccine-komponenterne, autoimmun lidelse, mitokondrie-skader, kemisk hjernebetændelse med videre. Alle skader, som kunne tyde på klare vaccine-skader og hvoraf flere også ses ved vaccine-forsøg på mus. Det skal bemærkes, at de bivirkninger, som de danske piger klager over, er i overensstemmelse med de bivirkninger, som står beskrevet i produkt-resumé af Gardasil og Cervarix-vaccinen. Læs gerne produktresumeerne.
Jeg medsender en forkortet udgave af en journal på en dansk HPV-ramt pige, som har / har haft symptomer, som beskrevet i Gardasil produktresumé. Journalen er anonymiseret, da det desværre er oppe i tiden at stigmatisere HPV-ramte piger og deres forældre.
Journalen viser typiske tegn på vaccine-skade
På grundlag af ovenstående må det kunne konkluderes, at der kan konstateres vaccine-bivirkninger, såfremt der undersøges med relevante test-metoder.
4) Det påpeges gang på gang, at der er foretaget en stor dansk-svensk undersøgelse, som ikke kan påvise nogen alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccination. Den dansk-svenske-undersøgelse er en register-undersøgelse, hvilket betyder, at kun symptomer / sygdomme med diagnose-kode registreres. Jeg kunne foreslå, at man sammenligner de angivne bivirknings-symptomer, som beskrives i produktresumé med de diagnoser, som er brugt i register-undersøgelsen.
http://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2088853
På grundlag af ovenstående må det konstateres, at en register-undersøgelse ikke generelt kan bruges til afvisning af vaccine-bivirkninger.
Det ses, at flere ansatte fra Statens Serum Institut står som forfattere på ovennævnte register-undersøgelse. Jeg kan ikke se nogen deklaration for interessekonflikt, hvilket er bemærkelsesværdigt, da SSI på daværende tidspunkt må anses for at være en kommerciel virksomhed, der sælger og producerer vacciner.
5) Jeg vil til slut gøre opmærksom på, at det er uvidenskabeligt at konkludere på omvendt bevisførelse. Læge Jens Søndergård bruger her i denne artikel udtrykket: ”når jeg ikke kan se elefanten, så er den der ikke”. William Cowper (1731-1800): "The absence of proof is not proof of absence".
Når vaccine-industrien eller dens fortalere ikke finder en sammenhæng mellem HPV-vaccination og vaccine-bivirkninger, kunne det skyldes måden, hvorpå vaccine-industrien har sat deres bevisførelse op på!
Materialet med kravspecifikationer til udbudsprocessen omkring kampagnen kan læses her
22/03/2017 MWI
Skriv et svar