Tag hovedvejen til helse og helbredelse

Ved Erik Kirchheiner, May Days nyhedsbrev nr. 2 / 1997

HEALTH TRENDS 2000 – Dens mennesker og hvad de kan tilbyde

I midten af august 2000 oplever København en skelsættende begivenhed på helsefronten. Det drejer sig om dagene 15. til 17. august, hvor HEALTH TRENDS 2000* har inviteret en lang række af verdens førende forskere til at fortælle os, hvad der allerede nu kan gøres for effektivt forbedre sygdomsbehandling og -forebyggelse.

Deres budskab er bogstaveligt grænseoverskridende ikke alene ved at gå midt imod den ortodokse lægevidenskabs etablerede metoder og menneskeopfattelse, men også ved at blotlægge de økonomisk, kommercielle og bureaukratiske kræfter, der hindrer veldokumenterede forskningsresultater i at blive indført i den offentlige sygdomsbehandling og i lægeuddannelsen.

Nogle af de personer, der deltager i kongressen er gamle kendinge, i hvert fald for nogle af os. Det gælder dr. Alexander Schauss fra USA. Han har i det sidste tiår besøgt Danmark talrige gange og generøst givet af sine erfaringer og opdagelser. Her kan nævnes så ‘spændende områder som sammenhængen mellem kost og kriminalitet, mellem mental sygdom og mineralmangel og mellem ernæring, børns udvikling, ydeevne, intelligens og eksamensscoringer.

Ingen af disse emner er rigtig trængt igennem i den danske helsedebat på trods af Schauss’ talrige forsøg på at kommunikere med det officielle Danmark. Vi må håbe, at det giver resultater, når han kommer i dette regie,

Sagen er af den allerstørste vigtighed, som det også. tydeligt fremgår af den stadige debat i medierne om kriminalitet, vold i samfundet, unges indlærings- og tilpasningsvanskeligheder og alle de dermed associerede problemer, som i dag ikke blot koster os milliarder, men også megen smerte og personlige sorger for den enkelte borger.

Schauss’ forskning burde på dette tidspunkt have opklaret nogle af de store misforståelser, som ligger i vores behandlingssystem, ja i hele vor synsvinkel på de sociale problemer, der hele tiden er oppe i debat, men aldrig får tilført de korrekte data.

Det er ikke noget nyt, nej, det er tværtimod en temmelig gammel historie, at man har erkendt en sammenhæng mellem kriminalitet og ernæring, ernæringsfejl, forgiftninger, tungmetalbelastninger’ osv.

Disse data har været tilstede, veldokumenterede i den videnskabelige litteratur, i årtier; Schauss har samlet den i flere af sine bøger, og man må undre sig over, at denne information ikke er trængt igennem blandt de myndigheder; ‘som officielt er meget interesserede i ‘ at løse problemet og i hvert fald er meget interesseret i at opnå indlysende besparelser indenfor kriminalforsorg og -prævention.

Et andet område, hvor man burde have lyttet, drejer sig om såkaldte mentale lidelser. F.eks. spiseforstyrrelser – anorexi og bullimi. Alexander Schauss’ doktordisputats såvel som flere andre af hans skrifter har afsløret den væsentlige synder i dette spil. Det er ikke i første række en psykologisk faktor. Det er en ernæringsfaktor, og grundstoffet zink er helt afgørende i denne sammenhæng.

Men området anorexi og bullimi er som besat af psykologer og socialarbejdere med en helt anden holdning og med interessebelastninger. Dette gør det umuligt for disse nye veldokumenterede opdagelser at trænge ind, og dermed umuliggøres også den rationelle behandling af disse patienter.

Derfor er det altid så nødvendigt, at borgeren deltager i konferencer som disse, at ikke-specialisten kommer ind udefra og hører om disse videnskabelige landvindinger og kræver at de bliver benyttet, bruger sin politiske indflydelse og sin sociale vægt og tvinger myndighederne til at gøre noget rationelt ved problemerne.

Et andet stort socialt problem som Schauss har belyst i sine bøger, vedrører skolebørn og unge mennesker, der har vanskelighed ved al tilegne sig viden, kundskaber og træning.

Der foreligger meget fyldig dokumentation for at underernæring, fejlernæring og andre biokemiske belastninger er ansvarlige for disse tilstande, og at en rationel ernæringsterapeutisk behandling af hele den gruppe af børn og unge mennesker, der er under uddannelse, ville give resultater, som vi aldrig tidligere har set.

Først og fremmest ville det aflaste en stor sektor, der i øjeblikket beskæftiger sig med at løse problemer, som de ikke har forudsætninger for at løse, nemlig hyperaktive og adfærdsvanskelige børn, børn med dårligt indlæringsmønster og asocial adfærd.

Det utrolige er, at kommunale såvel som andre politikere, sidder og har svært ved at finde pengene til disse ekstraudgifter, ikke lytter og opgiver deres ørkesløse politik, der i årevis ikke har ført til egentlige resultater, for at genoptage behandlingen på et mere videnskabeligt og rationelt grundlag.

Allerede ud fra disse punkter ses det klart, at konferencen vil handle ligeså meget om sociale og politiske forhold, såvel som positive, der er ansvarlige for vort nuværende sygdomsmønster.

Ralph W. Moss, Ph D, en anden bemærkelsesværdig deltager, som har skrevet dybt chokerende og afslørende bøger om den hæmmende og korrumperende virkning industrielle, kommercielle og politiske faktorer samt andre sociale kræfter, har på cancer.

Ralph W. Moss ved hvad han taler om, idet han i mange år sad som informationschef for måske verdens største cancerforskningscenter: Memorial Sloan Kettering i New York. Han forlod denne post, tydeligt nok af lede ved den situation, han var havnet i.

Han gjorde sig selv til en fri mand, og en af hans første handlinger derefter var at skrive bogen: "The Cancer Industri" (Kræftindustrien). Det er forbløffende, at denne bog ikke er mere kendt i Danmark, hvor vi dog til stadighed debatterer enmer omkring cancer; forebyggelse af cancer, behandling af cancer og det nuværende systems utilstrækkelighed.

Ralph W. Moss påviser ud fra et enormt og veldokumenteret materiale, at den nuværende internationale cancerpolitik og de investeringer og den forskning, den afføder, ikke har at gøre med at skaffe patienten den bedst tænkelige forebyggelse, behandling og helbredelse. Kræfter, som drejer sig om politik, om uddannelse, om penge og social prestige er væsentligere for den fremgangsmåde, der i dag benyttes i hospitalsbehandlingen af cancer.

Hans afsløring er blevet fulgt op af en række andre bøger, først og fremmest "murstenen": "Cancer Therapy", som også kaldes "Den uafhængige’ forbrugers vejledning til ugiftig behandling og forebyggelse af kræft".

I bogen skriver han bl.a. i indledningen ‘følgende: "Denne bog fortæller i detaljer om næsten 100 ikke-giftige eller meget lidt giftige behandlingsformer for cancer, deres effektivitet og ufarlighed. Alle disse metoder er omhyggeligt dokumenteret gennem næsten 1000 undersøgelser, som foreligger udgivet i videnskabelig litteratur af den mest ukontroversielle standard.

På den måde er det blevet demonstreret en gang for alle, at ikke-giftige behandlingsformer er den mest lovende vej inden for cancerforskningen og langt fra bør opfattes som kvaksalveri. Denne bog ville ikke være nødvendig, hvis den konventionelle cancerbehandling i almindelighed havde succes. Desværre er dette ikke tilfældet.

Mens man har gjort store fremskridt i behandlingen af et lille antal cancerformer, så vil størstedelen af de mennesker, der i dag får kræft, stadigvæk dø af denne sygdom. Og skønt adskillige milliarder dollars er blevet anvendt på kræftforskning, må vi drage den slutning., at man faktisk har gjort meget ringe fremskridt i behandlingen af denne tragiske sygdom”.

Inden for samme område finder man på programmet en anden. international stjerne. Det er professor Samuel Epstein, som i dag i sin høje alder stadigvæk er overordentlig aktiv, og aggressiv i sit angreb på de faktorer; industrielle, statslige, akademiske og pengemæssige, som blokerer, ikke blot for en rationel behandling af cancer, men også for at lukke de kilder til "cancerforurening" som til stadighed vælder deres gift ud over den intetanende befolkning.

Det var Epstein, der som en af de første påpegede faren ved hormonlignende reaktioner fra plasticmaterialer. Hans dokumentation har klargjort utvetydigt, at plasticbranchen i talrige år har været vel vidende om denne fare. Den er tilmed indgående omtalt og velbeskrevet, ikke blot i branchens egne videnskabelige tidsskrifter, men også i lægetidsskrifter og biokemiske artikler. Disse oplysninger nåede aldrig ud til befolkningen, før Epstein tog hul på dette pinlige emne. I dag ved, vi også fra den hjemlige debat, at man herhjemme omsider også i nogen grad er blevet opmærksomme på dem.

Men endnu er der intet gjort for at lukke for denne kilde til en af de værste sygdomme, mennesket nogen sinde har kendt, og en sygdom, der trods forskning og nye metoder stadigvæk breder sig med stigende hast i samfundet.

Der er mange andre kilder til cancer, så som tungmetalforgiftning, og Epstein kender talrige af dem. Hans holdning til situationen, som den er i dag, er meget lidt optimistisk. Hans forelæsning hedder rent ud: ,"Hvorfor tabte vi krigen mod cancer"? Det er en sønderlemmende anklage mod det etablerede akademiske samfund og dets politiske- og forretningsmæssige forbindelser.

En del danskere vil nikke genkendende, når de hører, at professor Karl Folkers også kommer på visit i København i disse dage. Det vil de, fordi de har hørt Karl Folkers nævnt i forbindelse med det meget yndede kosttilskud coenzym Q10. Hans arbejde er imidlertid meget bredere end man kunne ane ud fra denne omta1e.

Han har beskæftiget sig med B-vitaminer en stor del af sit liv og har været med til at opdage og videreudvikle B6-vitaminet pyridoxin, som han mener er af afgørende betydning for moderne menneskers helse og modstandskraft, og som han mener, vi får i alt for lidt af til at være i stand til at: modstå de belastninger vi møder i et nutidigt samfund.

Karl Folkers er også interessant i cancer-sammenhæng, idet han egentlig står bag ved de klinikker, som bl.a. herhjemme tidligere overlæge Knud Lockwood, hvor man behandler brystcancer med coenzym Q10 i store doser og tilsyneladende med forbløffende gode resultater. På konferencen vil han tale om sin Q10-forskning og de fremtidsperspektiver der ligger i den.

Dr. Thomas Rau fra Parcelsus Klinikken i Schweiz kommer også og taler om cancer, men hans indfaldsvinkel er en anden., Han taIer om syre-base-baIancen. Det vil sikkert interessere mange, da der er en lang tradition her i Skandinavien for interesse i dette forhold, der ligger til grund for en lang række terapier.

Og mens vi er ved cancer. Den belgiske læge dr. Vincent Castronovo vil tale om kroppens afgiftning i forbindelse med cancer. Dette er meget væsentligt, da der ikke er skygge af tvivl om, at en meget stor del af de cancertilfælde vi finder i dag simpelthen skyldes miljøforgiftning.

Dr. Majid Ali, der er professor i medicin i Washington D.C., skylder sit usædvanlige navn, at han er af pakistansk oprindelse. Han er også en fremragende patolog og biokemiker og har skrevet en række af de mest fascinerende bøger om den moderne situation inden for lægevidenskab, patientbehandling og helse.

Hans seneste, meget omtalte og kontroversielle bog hedder: "RDA, Rats, Drugs & Assumptions". Det kræver en del forklaring umiddelbart at oversætte den titel til dansk. RDA ("Recommended Daily Allowance" eller "Recommended Dietary Allowance") er den fastsættelse af menneskets daglige behov for vitaminer og mineraler, der går igen som et spøgelse i den danske "ADT" = "Anbefalet Daglig Tilførsel", som mange vil genkende fra deklarationerne på etiketterne på vore vitamin- og mineralpræparater.

Dette mærkelige begreb har været årsag til stor forvirring. Oprindelig er det et meget anbefalelsesværdigt initiativ, som gik ud på at fastlægge mindsteværdierne for en gennemsnitlig befolknings behov for vitaminer og mineraler og andre nutrienter. Dette skulle modvirke, at folk ikke blev syge og døde af egentlige fatale ernæringsmangler. Fra denne ydmyge oprindelse har "RDA" / "ADT" udviklet sig til en sand terror, idet" de benyttes som begrænsningsværdierne for menneskelig behov for de samme nutrienter. Altså en total uvidenskabelig fortolkning.

Derfor kalder Majid Ali også sin bog: "RDA, Rats, Drugs & Assumptions", oversat til "ADT, Rotter, Mediciner & Postulater". Han påviser i denne "munkesten" af et værk med talrige,videnskabelige referencer, på hvilket spinkelt grundlag disse ofte helt fejlagtige vurderinger foretages.

Han påviser, at "RDA", som er blevet en terror inden for rationel, ernæringsterapeutisk behandling, i virkeligheden er et helt fejlagtigt koncept, og at værdierne bør forhøjes ganske betydeligt, hvis den individuelle borger og patient skal have noget udbytte af ernæringsterapi. Han taler under konferencen om et andet begreb, som han kalder "ODA", eller den Optimale Daglige Anbefaling / tilførsel, og at det er dette begreb vi bør stræbe imod, mens vi med rimelighed kan kassere det forældede begreb RDA / ADT. Vi imødeser hans forelæsning med stor interesse.

I samme forbindelse bør vi også nævne en anden amerikansk forsker og læge, dr. Michael Janson fra Cambridge i Massachusetts. For de overvejelser, Majid Ali gør sig om den optimale tilførsel af nutrienter, vil vi kunne videreføre i Janson’s regie, når han taler om, hvad vi spiser; om vi spiser junk food (møjmad) eller rigtig føde eller en blanding af begge dele.

Michael Janson har i sin sidste bog: "The Vitamin Revolution In Health Care" udformet en rationel måde at benytte nutrienterne på som lægemidler over for en lang række af vore alvorlige sygdomme.

Han har gjort et stort stykke arbejde for at finde de rigtige nutrienter i de rigtige kvaliteter, i de rigtige doseringer til at behandle med stor succes sådanne lidelser som forhøjet blodtryk, allergier og astma, kredsløbsforstyrrelser – herunder åreforkalkning, fordøjelseslidelser, præmenstruelt syndrom, svampeinfektioner, hjerteanfald, sukkersyge, CFS = Kronisk Udmattelsessyndrom, hovedpine, ledegigt, seksuelle problemer og mange andre sygdomme.

Dr. Derrick Lonsdale er en ganske anden type læge og forsker. Engelskfødt, men med størstedelen af sin karriere i USA, har han koncentreret sig hovedsageligt om et enkelt vitamin, nemlig det første i rækken af B-vitaminer.

Hans bog: "The Nutritionist Guide To The Clinical Use Of Vitamin Bl" eller "Ernæringsterapeutens vejleder i den kliniske brug af BI-vitamin" er en klassiker i sin art og beskriver blandt mange andre ting, hvordan han ved at bruge et B-vitamin af en optimal molckylær struktur, har været i .stand til at helbrede mange mærkværdige kroniske, hårdnakkede lidelser.

Det er svært at uddrage kvintessensen af hans arbejde, som er meget specifikt og dybt videnskabeligt. Men i sidste instans handler det om, hvordan organismen, tilført den rette energi, er i stand til at udbedre sig selv, altså helbredelse ud fra et af de ældste, erkendte principper inden for lægevidenskaben, naturens egen medicinske kraft udtrykt gennem legemets sårhelende evne. Undertitlen på hans forelæsning i København er da også: Energimedicin.

Der er også danske forelæsere på programmet. Professor dr. med. Jørgen Clausen fra Roskilde Universitets Center taler om antioxidanter i alderdommen. På linie med dr. Majid Ali stiller han spørgsmålet om RDA./ ADT skal opjusteres, i dette tilfælde i forhold til den enkeltes alder.

Dr. Uffe Ravnskov, docent ved universitetet i Lund taler om mættede fedtsyrer. Og for folk, som igennem de sidste år har lyttet til diskussionen om umættede kontra mættede fedtstoffer i ernæringen, vil hans forelæsning nok blive en stor og forbløffende overraskelse.

Vi hører ofte om, hvor stort vort behov er for jern, selvfølgelig i forbindelse med god bloddannelse. Sjældnere hører vi om, at jernet kan være en belastning. Om dette taler dr. Jukka Salonen fra Finland. Han redegør for, hvilket belastende element jern kan være i hjerte-kredsløbssygdommene og hvorfor. Dette forhold er, på trods af sin alvor og sine tragiske konsekvenser stadigvæk data, som konsekvent overses af det etablerede lægesystem.

På linie med Salonen, men fra en lidt anden vinkel, taler dr. Peter van der Sehaar fra Holland om kelering med EDTA som en terapi mod hjertekredsløbssygdomme. Kelering, som har mange helsebringende effekter, sigter også i første række på at fjerne de farlige former for jern fra organismen og dermed stoppe for en ofte fatal udvikling af hjerte-karlidelser.

Ovenstående er blot et lille udpluk fra det kommende program i HEALTH TRENDS 2000 og dets persongalleri. Konventionen kan få banebrydende betydning for sundhedspolitikken her i landet – NOTA BENE – hvis de rette personer kommer, lytter OG derefter handler! Er det for meget at forvente? – Forhåbentlig ikke!

Litteraturhenvisninger

• Ewan Cameron, Linus Pauling: Cancer And Vitamin C. Linus Pauling Institute og Science and Medicine 1979. ISBN 0-393-50000-4.

• Derrck Lonsdale, M.D.: A Nutritionist´s Guide to the Clinical Use of Vitamin B-1. Life Science Press 1987, I ISBN 0-943685-02-8.

• Michael Janson, M.D.: The Vitamin Revolution, Arcadia Press 1996. ISBN 0-9649236-9-6.

• Ralph W. Moss: The Cancer Industry, Paragon House, ISBN 1-55778-439-6.

• Majid Ali, M.D.: RDA: Rats, Drugs and Assumptions, Life Span Books. ISBN 1-879131-07-2.

• Alexander G. Schauss and Carolyn Costin: Zinc and Eating disorders, Keats publishing 1989. ISBN 0/87983-507-9.

• Alexander G. Schauss: Multidimentional assesment of Body Image Changes in Recovered Bulimia Nervosa Patients, California Coast University 1992.

• Alexander G. Schauss, Barbara Friedlander Meyer and Arnold Meyer: Eating for A´s. Pocket books 1991. ISBN 0-671-72814-8

* Arrangør: Speciallæge Claus Hancke.