Mistanke om bivirkninger efter HPV-vaccination: Tidsmæssig sammenhæng mellem vaccination og fremkomst af symptomer i Japan
Abstrakt
Introduktion
I Japan oplevede et betydeligt antal teenagepiger, efter at have modtaget humant papillomavirusvaccination (HPV), forskellige symptomer, hvoraf størstedelen er blevet beskrevet som kronisk lokalt smertesyndrom, ortostatisk intolerance [problemer med at stå oprejst] og / eller kognitiv dysfunktion. Der er dog ikke konstateret årsagssammenhæng mellem HPV-vaccination og udvikling af disse symptomer.
Formål
Formålet med denne undersøgelse var at afklare det tidsmæssige forhold mellem HPV-vaccination og forekomsten af postvaccinationssymptomer.
Metoder
Fra juni 2013 til december 2016 undersøgte vi symptomer og objektive fund hos 163 kvindelige patienter, som havde modtaget HPV-vaccination. Vi anvendte nyligt definerede diagnostiske kriterier for nøjagtig inkludering af patienter, der oplevede bivirkninger efter HPV-vaccination; disse diagnostiske kriterier blev oprettet til dette studie, og dermed er deres gyldighed og pålidelighed ikke blevet fastslået.
Resultater
I alt blev 43 kvindelige patienter udelukket. Blandt de resterende 120 patienter blev 30 diagnosticeret som havende klare vaccine-relaterede symptomer, og 42 blev diagnosticeret som sandsynlige. Blandt disse 72 patienter var alderen ved indledende vaccination fra 11 til 19 år (gennemsnitlig 13,6 ± 1,6 år), og alderen ved symptomfremkomst varierede fra 12 til 20 år (gennemsnit 14,4 ± 1,7 år). Patienterne modtog den første HPV-indsprøjtning mellem maj 2010 og april 2013. Den første berørte pige udviklede symptomer i oktober 2010, og de sidste to berørte piger udviklede symptomer i oktober 2015. Tidspunktet for udbrud efter den første vaccinedosis varierede fra 1 til 1532 dage (gennemsnit 319,7 ± 349,3 dage).
Konklusion
Perioden for HPV-vaccination havde et betydeligt overlap med en unik udvikling af efterfølgende vaccinationssymptomer. Baseret på disse sekventielle hændelser ser det ud til, at HPV-vaccination er relateret til den kortvarige høje forekomst af de tidligere nævnte symptomer, herunder kronisk lokalt smertesyndrom og autonome og kognitive dysfunktioner i de vaccinerede patienter.
Kilde: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5688202/
Oversat af CR 7/10 for May Day
Skriv et svar