Til striden om tandklinikassistenterne og kviksølv
af Hanne Koplev, dyrlæge, Tjele
Bragt i Arbejderen den 24. april 2009
Følgegruppen havde på forhånd politisk bestemt, at tandklinikassistenterne ikke var blevet syge af at arbejde med kviksølv, men at det var "et fænomen opstået på grund af mediehysteri".
Jeg har aktuelt deltaget i mødet ‘Nordisk konference 14.-15. april 2009 København: Klinikassistenters og tandlægers mulige sundhedsskader som følge af lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv’, idet jeg har repræsenteret foreningen Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin [1].
Det er mit generelle indtryk af mødet, at følgegruppen (de ‘magthavende læger/myndigheder med flere’) på forhånd havde politisk bestemt, at tandklinikassistenterne ikke var blevet syge af at arbejde med kviksølv, men at det var ‘et fænomen opstået på grund af mediehysteri’.
Samme antagelse har endvidere ligget til grund for undersøgelsen [2] af de 733 tandklinikansatte.
I den arbejdsmedicinske undersøgelse af tandklinikansatte har arbejdsmedicinerne kun set på akutte symptomer på kviksølvforgiftning og har udeladt typiske symptomer på kronisk kviksølvforgiftning. Dette er klart kritisabelt og uvidenskabeligt.
Der anvendes udtrykket ‘lavdosis udsættelse for metallisk kviksølv’ i rapporten og som overskrift til konferencen.
Nogle af arbejdsfunktionerne, som tandklinikassistenterne har/har haft – blandt andet fremstilling af kobberamalgam, assistance ved udboring af amalgam – bevirker en særdeles høj udsættelse for kviksølv.
Faktisk er belastningen ved fremstilling af kobberamalgam så stor, at belastningen ikke kan måles af den grund, at måleinstrumenterne ikke kunne måle så høje niveauer af kviksølv.
Urealistisk forbehold
Der er i rapporterne taget det forbehold, at undersøgelsen kun angår metallisk kviksølv, hvilket er et urealistisk forbehold, idet metallisk kviksølv kan omdannes i kroppen til metylkviksølv, hvilket har stor betydning, idet metylkviksølv har andre biokemiske egenskaber end metallisk kviksølv.
Endvidere så angår rapporten kun kviksølv, hvilket ligeledes er en urealistisk forbehold, idet amalgam indeholder andre giftige metaller end kviksølv. Der anvendes tillige andre giftige stoffer i en tandklinik.
I rapporten af arbejdsmediciner Jesper Bælum [3] er der lagt vægt på urinmålinger for kviksølv.
Der er ingen videnskabelig dokumentation for sammenhæng mellem urinens indhold af kviksølv og patientens symptomer [4], hvorfor hele grundlaget for Jesper Bælums rapport er fejlagtig.
Metallisk kviksølv fjernes hurtigt fra blodet, idet halveringstiden er to døgn. Urinens indhold af kviksølv vil afspejle blodets indhold.
At kviksølv ikke længere findes i blodet/urinen betyder ikke nødvendigvis, at kviksølv er udskilt fra kroppen, men kan også betyde, at kviksølv er blevet deponeret i kroppen – for eksempel i hjernen – og derved ikke længere ses i en blodprøve/urinprøve.
Jesper Bælum skriver endvidere (citatet oversat fra engelsk): ‘Hele kroppens halveringstid for mennesker er cirka 58 dage, varierende fra 35-90 dage…’. Men i udenlandsk litteratur beskrives en halveringstid for kviksølv deponeret i nervevævet på op til 30 år.
Endvidere mangler der beskrivelse af kviksølvs andre indgangsveje ind i kroppen end gennem de to beskrevne (indånding af kviksølvdampe og optagelse gennem huden).
I udenlandsk litteratur findes der beskrivelse og dokumentation for, at kviksølv kan optages gennem næseslimhinden med mulighed for direkte indtrængen i hjernen
Fagligt mangelfuld
I Jesper Bælums rapport anvendes der endvidere den antagelse, at der findes ‘sikre niveauer’ for belastning med kviksølv. I følge en rapport fra WHO fra år 1991 [5] så findes der ikke en mindste dosis, ved hvilken kviksølv ikke kan siges at være giftigt.
Generelt forekommer Jesper Bælums rapport derfor at være mangelfuldt fagligt funderet og grundlagt på urealistiske forbehold.
Konklusionen fra undersøgelsen af de danske tandklinikansatte er desuden i modstrid med resultaterne i den norske rapport af professor Bente Moen. [6]
Deltagerne til konferencen fik udleveret en register-rapport [7]. Også denne viser, at forfatteren mangler generel viden om tungmetaller/tungmetalforgiftninger.
Mit generelle indtryk af følgegruppen, som har stået for udformningen af konsensuspapiret, [8] er, at gruppens medlemmer hviler deres faglige viden om tungmetaller på gammeldags og fejlagtig viden, og man har i denne uvidenhed ledt efter kviksølv, hvor det ikke findes.
Jeg har ikke bemærket viden fra følgegruppen, som er i tråd med den viden om tungmetaller, der er fremkommet, når jeg har deltaget i internationale kongresser om tungmetaller.
Kilder
1. www.DSOM.dk
2. www.dasamnet.dk/Dokumenter/06%20prof_rapport_29.11.pdf
3. Baelum J., Pöckel H. Reference document on exposure to metallic mercury and the development of symptoms with emphasis on neurological and neuropsychological diseases or complaints.
4. Joachim Mutter; Johannes Naumann; Corina Guethlin – Comments on the Article ‘The Toxicology of Mercury and Its Chemical Compounds’ by Clarkson and Magos (2006)
6. www.thsf.no
8. www.bm.dk
Skriv et svar