Danskernes nattesøvn er udfordret

Sover mennesker ikke om natten, bliver deres immunforsvar lynhurtigt udfordret

Det er efterhånden almindeligt kendt, at brugen af elektroniske artikler såsom mobiltelefoner, tablet-computere, bærbare computere og andre gadgets ødelægger menneskers nattesøvn. Især de unge mennesker med et højt forbrug har store problemer med søvnløshed og med generel søvnmangel – de sover ganske enkelt alt for lidt. Enkelte er endvidere så afhængige af udefrakommende stimuli, at de kun kan sove foran et tændt TV, som både udsender flakkende lys og med lyden skruet op.
Det er stærkt bekymrende i et land, der har nogle af verdens højeste forekomster af en lang række kræftsygdomme. Kræft er som bekendt en tilstand, hvor kroppens immunforsvar har kapituleret og tillader autonom cellevækst at ske uden den evner at gribe ind og bremse dette.
En lang række andre immunudfordringer, psykiske problemer, depression, adfærdsforstyrrelser, indlæringsproblemer og kognitive forstyrrelser kan føres direkte tilbage til udfordringer, der kan tilskrives søvnmangel og miljøpåvirkninger – måske endda i kombination.

I en lang række artikler her, her, her, her, her og her bekræftes det gang på gang, at brugen af disse teknologier ødelægger døgnrytmen, forstyrrer nattesøvnen og forhindrer pinealkirtlen i at danne det livsvigtige signalstof melatonin, som er en af de vigtigste komponenter i forhold til at bevare et sundt og velfungerende immunforsvar. Men alle artikler præsterer at undgå omtale af den altoverskyggende faktor, der er årsagen til de sundhedsskadelige effekter af brugen. Den sidste artikel i listen omtaler et velkendt fænomen, nemlig det blålige lys, som mobiler, tablets og computere primært benytter sig af på skærmene, som værende ÅRSAGEN (og den eneste) til søvnproblemerne.
Men samtidig undgår man behændigt at undres over, hvorledes både mobiler, tablets og computere formår at påvirke så meget kraftigere, end et almindeligt TV-apparat gjorde før i tiden. 

Et fjernsyn udsender dog trods alt også en pæn mængde lys, men TV-kiggeri før sengetid giver ikke de samme problemer med nattesøvnen, som mobilsurfning, tablet-swiperi og bærbar-computer-klikning er årsag til.

Kunne man forestille sig, at den massive internationale forskning, der godtgør, at EMF-signaler fra trådløse teknologier påvirker menneskers nervesystem, deres hormonproduktion, tankemønstre, humør, kognitive egenskaber og immunforsvar, kan være på rette spor, når det bliver afdækket at danskernes søvnproblemer stiger ligefrem proportionalt med brugen af trådløse gadgets i de private hjem ?

Mange aner ikke engang, at deres WiFi-router og den trådløse telefon sender uophørligt 24 timer i døgnet med frekvensmodulerede og pulserede signaler, som gennemtrænger alle byggematerialer og faste stoffer uden problemer. 
For hvem skulle fortælle dem det ? Vore myndigheder benægter pure enhver sammenhæng mellem strålingen fra trådløse teknologier og helbredsproblemer, herunder søvnmangel, idet man påstår, der ikke kan forekomme ikke-termiske skader, fordi de internationale grænseværdier overholdes, og fordi man udelukkende anerkender termiske skader.
Grænseværdierne tager således udelukkende højde for opvarmningseffekter, det vil sige teknologien skal formå at opvarme kroppens væv fysisk, så der kan måles en temperaturstigning. 
Alle andre påvirkninger, der hidhører fra signaler under grænseværdien sorteres fra, og mennesker, der angiver at kunne mærke eller bliver syge af strålingspåvirkninger, forsøges parkeret på psykiatriske diagnoser under den opdigtede betegnelse "Funktionelle Lidelser", som stammer fra en selvlært psykiatriprofessor ved navn Per Fink. 
Man kan læse en del mere om denne opdigtede samle(skraldespands)diagnose, som med den store rive forsøger at fange en lang række af de sygdomme ind, som det etablerede system ikke formår at tage kampen op med, idet man ikke erkender og anerkender de reelle årsager til folks problemer, eller fordi der er en pengestærk lobby, der forbyder forskerne at grave de reelle årsager, herunder miljøpåvirkninger, frem fra tabu-skuffen.

Psykolog Bente-Ingrid Bruun skrev forleden et brev til Statens Institut for Folkesundhed i kølvandet af offentliggørelsen af en storstilet befolknings- og sygehlighedsundersøgelse, der konkluderede, at danskerne får langt mindre nattesøvn i dag end for blot få år siden. Bente-Ingrid undrer sig naturligt over, at undersøgelsen ikke spørger danskerne om deres vaner mht. brugen af trådløse teknologier før sengetid, når det har været kendt længe, at der er etableret en klar årsagssammenhæng mellem disse to fænomener.
Videnskabelig assisten Heidi Amalie Rosendahl Jensen svarer således på henvendelsen:
 

Tak for din henvendelse og  dine gode input.

Planlægningen af Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne går typisk i gang mere end et år, før dataindsamlingen starter, og udviklingen af spørgsmålene til undersøgelsen i 2013 fandt således sted slut 2011/start 2012. Brugen af smartphones er først de senere år blevet et anerkendt problem i forhold til søvn. Dette – kombineret med en begrænset plads til spørgsmål – har formentlig været grunden til, at det ikke var muligt at angive brugen af smartphones/tablets osv. som årsag til manglende søvn i vores undersøgelse fra 2013. Dog var der mulighed for at angive dette under svarmuligheden "Andet". Andelen, der har svaret ”Andet”, fremgår af vores rapport. Dog ville årsagen til ”skærmtid” inden sengetid i nogle tilfælde kunne tilskrives arbejdsrelaterede problemer, f.eks. hvis  man er nødt til at lave noget arbejde ved computeren eller svare på mails.

Vi vil tage dit forslag om at inkludere muligheden for at svare "Smartphones/tablets o.lign." til efterretning i forbindelse med forberedelserne til  den næste Sundheds- og sygelighedsundersøgelse, som finder sted i 2017.

Med venlig hilsen
Heidi Amalie Rosendahl Jensen
Videnskabelig assistent, Statens Institut for Folkesundhed

Tlf.	+45 6550 7792
Email	harj@sdu.dk

 

Dansken er i flere årtier døset hen foran flimmerkassen, uden at det i sig selv har ødelagt nattesøvnen eller påvirket helbredet. Det er tankevækkende, at forskere til stadighed kan konkludere, at det udelukkende er det blå lys fra skærmen, der spolerer alt for danskerne, når de prøver at hvile sig i deres seng. Kunne det tænkes, at selv danskere, der ikke aktivt bruger teknologien, men måske blot sover med en router under sengen eller op ad væggen ind til naboens trådløse netværk – har de samme søvnproblemer, rytmeforstyrrelser, blodtryksproblemer og neurologiske gener, som dem, der lige skal tjekke mails på mobilen 5 minutter før de lægger hovedet på puden ?
Det burde man måske undersøge videnskabeligt… men det er der næppe nogen producenter, der ønsker at finansiere forskningen i…

Billedet til venstre stammer fra de danske skolepigers karseforsøg, hvor det blev påvist med en simpel forsøgsopstilling, at levende organismer, her karsefrø, påvirkes negativt af pulserende frekvensmoduleret stråling fra trådløse netværks signaler.

Mon mennesker har det lige sådan ? Alle de anvendte signaler i forsøget var under grænseværdierne for opvarmningseffekt. Ingen af karseprøverne var opvarmet i forsøget.

Psykolog Bente-Ingrid Bruun er forfatter til bøgerne: De trådløse samfund, Helbredsskadelige bestrålinger og Liaisonpsykiatri & TERM-modellen

Mads Wedel-Ibsen

25. september 2015