May Day om trådløse teknologiers helbredspåvirkninger
Trådløse teknologier baseret på elektromagnetiske pulserede mikrobølgesignaler er en trussel mod folkesundheden.
Herunder vil der løbende blive lagt artikler og links til materiale, der oplyser om disse teknologiers risiko, og hvilke forholdsregler man som borger og bruger bør iagttage i forhold til trådløs teknologi generelt.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at de nuværende grænseværdier for eksponering med ikke-ioniserende stråling som pulserede mikrobølgesignaler er utidssvarende og uegnede til at yde beskyttelse.
[Definition] De ikke-termiske [ikke varmerelaterede] skader er biologiske, biokemiske, bio-fysiologiske og neurologiske, som opstår på baggrund af signalernes pulserede frekvensmønstre, der interagerer med kroppens celler og vævs interne kommunikation. De forårsages ved feltstyrker, der ligger langt under de gældende grænseværdier, som udelukkende er defineret ud fra akut opvarmning. Det er således også udelukkende forskning baseret på disse akutte opvarmningseffekter, der danner grundlaget for myndighedernes årelange affejning af problemet. Sandsynligvis er denne vildfarelse opstået på baggrund af effektivt lobbyarbejde fra økonomiske interesser bag det trådløse samfund, herunder producenter og militære interessenter med aktiviteter inden for overvågning, efterretning og adfærdsforskning, sådan som flere offentliggjorte dokumenter fra den kolde krig afslører.
Den russiske forsker Igor Belyaev har i 2005 skrevet lidt mere om termiske / ikke-termiske effekter af pulserede mikrobølger her (powerpoint) og her (videnskabelig artikel i bladet Microwave Review)
Om grænseværdier
Professor Olle Johansson fra Karolinska Instituttet i Stockholm skriver således om netop problemet med de såkaldte ICNIRP grænseværdier [International Commission on Non-Ionozing Radiation Protection] og SAR-værdien for trådløst udstyr:
"Som alle inden for biokemisk forskning ved, lever de nuværende retningslinjer om grænseværdier ikke op til de mest basale krav i forhold til at være i stand til at yde befolkningen beskyttelse i forhold til eksponeringer fra trådløse teknologier baseret på pulserede mikrobølgesignaler.
ICNIRPs nuværende "grænseværdier" er udelukkende baseret på AKUTTE termiske effekter – inden for 6 minutter – i et vilkårligt (teoretisk) væv og anslået i laboratorier ved hjælp af såkaldte "fantom-hoveder" – væskefyldte plastic-dukkehoveder.
[*På et møde i London for få år siden (2005) udtalte Paulo Vecchia, leder af ICNIRP, med stor vægt, at disse SAR anbefalinger aldrig har været ment som medicinsk "sikre" værdier. (Citat:) Han sagde om ICNIRPs eksponerings retningslinier – at det er de IKKE. De er IKKE obligatoriske forskrifter for sikkerhed. De er ikke "sidste ord" i spørgsmålet om stråling, og de må IKKE bruges som forsvar for industrien eller andre.]
HURTIGT krævede vi derfor biologisk-baserede grænseværdier og intensiverede studier af effekten af strålingseksponering. (Jeg var den første til at udtale, at den eneste acceptable hygiejniske grænse er den naturlige baggrundsstrålings intensitet.)
Derfor konkluderede vi tidligt:
- Svage signaler (ikke-termiske) viser biologiske effekter, og uhensigtsmæssige helbredseffekter ses ved strålingsintensiteter signifikant under de nuværende standarder (grænseværdier)
- ICNIRP og IEEE/FCC's officielle grænseværdier er utidssvarende og er uegnede i forhold til langvarige udsættelse for svage signaler.
- Det haster med nye biologisk-baserede sikre grænseværdier for at beskytte befolkningens sundhed på verdensplan.
- Det er IKKE i befolkningens interesse at se tiden an."
Hent pdf her (højreklik og vælg "gem som") Rettelsesblad
Temadag om stråling i 2013
May Day arrangerede i 2013 en temadag om elektromagnetisk stråling, hvor bla. Ørjan Hallberg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, EHS-foreningen (elektrohypersensitive) og Kræftens Bekæmpelse deltog.
Se mere om arrangementet her
Opdateret udgave af temahæfte om BioInitiative rapporten fra 2012 (september 2016)
Diverse artikler
Formanden for EHS-foreningen Christina Funch Mellgren, som også arbejder som organist, havnede i en mediestorm omkring skærmningsteknologier på hendes job. Læs Fyens Stiftstidendes artikel om episoden her
Vi er blevet gjort bekendt med nedennævnte artikel fra 1995 i Ingeniørernes nyhedsmagasin på nettet ing.dk, der adresserer problemstillingerne med de trådløse teknologiers helbredspåvirkninger. Læs artiklen på ing.dk her
Derudover omtales i følgende dokument en lang række ord og begreber, som flyver rundt i debatten omkring trådløse teknologier, miljøfaktorer, EMF/EMR og helbredspåvirkninger. Især er oplysningerne om cellerne, nervesystemet, resonans og frekvensmønstres altoverskyggende indflydelse på levende organismer højst interessante. Læs dokumentet her
Dokumentet indeholder endvidere en lang række links, som også er indsat herunder for lettere tilgang (i tilfælde af du ikke kan åbne ovenstående pdf-fil).
Links fra dokumentet:
Referencer
1) http://www.neilcherry.com/
Neil Cherry's officielle hjemmeside med en masse videnskabelige
oversigtsartikler ("reviews") om elektromagnetisk påvirkninger og
helbredseffekter. Komplette artikler koster penge, men abstracts (korte
opsamlinger) er gratis.
2) http://www.partei-aufbruch.de/mobilfunk/
En beskrivelse af risici ved mikrobølgestråling fra mobiltelefoni. Der er
mange gode referencer tilføjet artiklen, som er forfattet af Neil Cherry.
3) http://pages.britishlibrary.net/orange/cherryonexplevel.htm
En lang tekst af Neil Cherry om sikre grænseværdier. Det er en grundig
dokumentation af de skadelige helbredseffekter fra EMF og EMR, og en
gennemgang af den uholdbare situation med de nuværende grænseværdier.
4) Nielsen, Jørn (1994): Stresszoner – Den tavse elektromagnetiske trussel
mod menneskets sundhed. Forlaget Kimos. Det er en glimrende, lille bog,
der omhandler typer af såvel som effekter fra elektromagnetiske felter og
stråling.
5) http://www.safe-habitat.com/emr/expchrt.html
En oversigt over stigningen i eksponering for elektromagnetisk stråling det
sidste århundrede.
6) http://www.medikament.nu/PDF-filer/1-03/biologiska_effekter.pdf
”Rapport från en internationell workshop: Biologiska effekter av elektromagnetiska fält”. Teksten giver en opdatering af tilstanden indenfor forskning i fortrinsvis højfrekvent elektromagnetisk stråling.
7) http://www.c-a-r-e.org/tower2.html Hjemmeside for en lokal borgergruppe i USA, der arbejder for at informere om
helbredsrisici fra RF/MW sendefaciliteter i lokalområdet. Siden indeholder en oversigt over
studier, der dokumenterer en sammenhæng mellem RF/MW stråling og helbredseffekter.
8) http://www.grn.es/electropolucio/hallberg041203.pdf
Der dokumenteres en klar og tydelig sammenhæng mellem installation af
RF/MW sendefaciliteter i Sverige gennem det 20. århundrede og udvikling
af bestemte cancere (blære-, prostata-, tarm-, bryst-, lunge-,
melanoma/modermærke-) samt astma.
9) http://www.emf.dk/Santini.htm
En fransk undersøgelse som dokumenterer en dosis-effekt sammenhæng
mellem nærhed til mobiltelefon-basestation og neurologiske problemer,
såsom søvnbesvær.
10) http://www.grn.es/electropolucio/TheMicrowaveSyndrome.doc
Navarro, E.A. et al.: “The Microwave Syndrome: A Preliminary Study in
Spain” i Electromagnetic Biology and Medicine (tidl. Electro- and
Magnetobiology), Volume 22, Issue 2, (2003): 161 – 169. Artiklen
afrapporterer en ny spansk undersøgelse, der viser en direkte sammenhæng
mellem eksponering for mikrobølgestråling (målt direkte i hjemmet) og
neurologiske symptomer.
11) http://www.feltfri.dk/Holunders.pdf
En hollandsk regeringsundersøgelse af helbredseffekter fra 3.g mobiltelefoni. Undersøgelsen er velkendt herhjemme og dokumenterer neurologiske helbredseffekter fra 3.g mobiltelefoni (også kaldet UMTSteknologi).
12) http://www.feb.se/EMFguru/Research/emf-emr/EMR-Reduces-Melatonin.htm
En tekst af dr. Neil Cherry om EMF-/EMR-effekter på melatonin-niveauer i dyr og mennesker.
Læs i øvrigt mere om elektromagnetiske felter og elektromagnetisk stråling på følgende hjemmesider
Denne hjemmeside indeholder mange gode EMF-EMR-links inddelt efter emne
www.ehsf.dk
Hjemmeside for den danske forening for eloverfølsomme
www.feb.se
Hjemmeside for den svenske forening for eloverfølsomme
www.aaronia.de
Tysk firma, der sælger kvalitetsmåleinstrumenter til en fornuftig pris
www.lessemf.com
Amerikansk firma, der sælger måleinstrumenter og alverdens andre ting af relevans for denne problematik
http://www.kvicksilver.org/
Svensk hjemmeside med fokus på amalgam samt elektromagnetiske felter og stråling. Der er tilknyttet en glimrende mailliste, hg-listan, til siden.
http://groups.yahoo.com/group/EMR-EMF/
En mailliste om helbredseffekter fra elektromagnetiske felter og stråling. Der er et godt arkiv på hjemmesiden.
http://health.groups.yahoo.com/group/eSens/
En mailliste om eloverfølsomhed ved påvirkninger fra elektromagnetiske felter og stråling. Der er et godt arkiv på hjemmesiden.
Ikke-samtykke erklæring vedrørende brugen af trådløse teknologier i skoler og institutioner
Skriv et svar