23. september 2021
En nyligt offentliggjort undersøgelse har vurderet efterspørgslen efter komplementær og integreret behandling af forældre til børn i klinisk primær sundhedspleje. Den viste, at 40 % allerede bruger de behandlinger til deres børn derhjemme, og mange ønsker, at de skal indarbejdes i den kliniske primærbehandling. Homøopati er den mest populære integrerede lægebehandling, som forældre anvender til deres børn.
Blandt de 40 % af forældrene, der allerede anvender komplementær behandling til deres børn i hjemmet, var den hyppigst nævnte behandling homøopati (næsten 60 %), efterfulgt af osteopati og fytoterapi. Størstedelen af forældrene (mere end 80 %) erklærede, at de gerne ville benytte sig af et udvidet udbud af integreret behandlingsmuligheder på hospitalerne. Homøopati var den metode, som forældrene ønskede mest, efterfulgt af osteopati, fytoterapi og massagebehandlinger. 88 % af forældrene sagde, at de ville være villige til selv at betale privat for yderligere omkostninger, hvis den specifikke terapi ikke er dækket af deres forsikring.
1323 forældre deltog i undersøgelsen, som blev gennemført på børneafdelingen på Elisabeth Hospital i Essen og på børnehospitalet St Marien i Landshut, begge i Tyskland. Forældre til både ambulante og indlagte patienter blev interviewet.
Andre undersøgelser viser, at over halvdelen af de tyske børn, både raske og kronisk syge, behandles med komplementær og integreret medicin, især homøopati, fytoterapi, antroposofisk medicin, vitaminer og akupunktur.
Undersøgelsen konkluderer, at der er et presserende behov for uddannede fagfolk med en evidensbaseret viden om mulighederne og risiciene ved komplementær og integreret medicin og for at fremme institutionaliseringen af disse behandlingsformer.
Yderligere oplysninger
Integrative pediatrics survey: Parents report high demand and willingness to self-pay for complementary and integrative medicine in German hospitals, Anheyer et al, Complementary Therapies in Medicine, Volume 60, August 2021, 102757, https://doi.org/10.1016/j.ctim.2021.102757
Kilde: https://echamp.eu/news-and-events/news/german-parents-want-more-homeopathy-for-their-children
Oversat og redigeret af May Day september 2021
Skriv et svar