Undersøgelsens detaljer er udeladt her. Hele artiklen kan rekvireres fra The Lancet og findes i vol. 353, 1st of May 1999, pages 1485 – 1488.

Ændringer i børneinfektioner, vaccinationsprogrammer og tarmenes mikroflora har været diskuteret i forhold til stigningen af medfødte sygdomme. Folk som holder fast ved en antroposofisk levevis bruger mindst mulig antibiotika og får færre vaccinationer. Som følge heraf optræder mæslinger i Sverige først og fremmest i antroposofiske samfund.

 

Ydermere bruger det antroposofiske samfund oftest lokale fødevarer, som er produceret i overensstemmelse med biodynamiske principper. Grøntsager der er fermenterede og indeholder levende laktobaciller, som kan påvirke tarmens mikroflora, er et almindeligt diætisk element i den antroposofiske livsstil, selv for små børn.

 

Dette studies formål var, at fastsætte størrelsen i forekomsten af medfødt overfølsomhed hos børn opdraget i antroposofiske familier.

I et tværsnit studie blev 295 børn i alderen 5 – 13 år fra to antroposofiske Rudolf Steiner skoler i Stockholmsområdet sammenlignet med 80 børn i samme alder fra to naboskoler, hvad angik deres historie af medfødt overfølsomhed, infektionssygdomme samt brug af antibiotika og vaccinationer såvel som sociale- og miljømæssige variabler.

Klinisk medfødt overfølsomhed blev defineret som bronkial astma og ved overfølsomhed typiske luftvejssymptomer, allergier, betændelse i næseslimhinde, fødevareallergi, akutte nældefeberangreb, hudreaktioner samt gentagen opkast og diarre efter indtagelse eller kontakt med særlige madtyper eller allergener. Desuden medfødt overfølsomhed.

Hudpriktests, der blev udført på 99 % af alle børn, inkluderede svampe, allergener i fødevarer, pollen, planter og dyr.

Der blev taget blodprøver af en meget stor del af børnene samt fra en af børnenes forælder. Sidstnævnte for at afdække en historie om medfødt overfølsomhed. Man undersøgte blodet for i alt 22 forskellige allergener.

Lidt over halvdelen af børnene i de antroposofiske Rudolf Steinerskoler (RS) havde aldrig nogensinde indtaget antibiotika sammenlignet med 90 % af børnene i kontrolskolerne (KS). Kun 18 % af RS-børnene havde fået kombineret immunitet mod mæslinger, fåresyge, røde hunde i vaccination sammenlignet med 93 % af KS-børnene. 61 % af RS-børnene havde haft mæslinger.

 

Mælkesyrede grøntsager, som indeholder levende laktobaciller blev spist af 63% af RS-børnene sammenlignet med 4,5 % af KS-børnene. RS-børnene havde mindre medfødt overfølsomhed baseret på serologi – læren om antigener, antistoffer og/eller SPT – og forskellen var endog mere udtalt for kliniske symptomer og de historisk medfødte overfølsomhedssygdomme.

 

Amning i barndommen var af længere varighed blandt RS-børnene. Der var ingen klare forskelle i risikofaktorerne for medfødt overfølsomhed mellem de to grupper, såsom alder, køn, arvelighed, rygende forældre eller kæledyr med pels i hjemmet.

 

Det var vanskeligt at udrede effekter af enkelte udløsende faktorer blandt de antroposofiske børn pga. af mulige sammenhænge mellem faktorerne, men en klar relation sås mellem en antroposofisk livsstil og mindre risiko for medfødt overfølsomhed.

Dette studie påpeger, at livsstilsfaktorer er afgørende for (en mindre) udbredelse af medfødt overfølsomhed hos børn, klinisk såvel som serologisk/SPT. Adskillige faktorer må desuden tages i betragtning ved fortolkning af disse fund.

 

Mæslinger har været omvendt relateret til medfødt overfølsomhed, og en mæslingeepidemi i 1995 kunne have spillet en rolle for den lavere udbredelse af medfødt hudoverfølsomhed blandt RS-børnene. Den restriktive brug af antibiotika og vaccinationer hos RS-børn taget i betragtning, skulle også have vist en større hyppighed i andre børnesygdomme indenfor gruppen med en antroposofisk livsstil.

 

Diætfaktorer kan muligvis have haft en betydning for de færre tilfælde af medfødt overfølsomhed blandt RS-børn, især den hyppige brug af mælkesyrede grøntsager, med en mulig indvirkning på børnenes tarmflora.

 

Endvidere kan forskellen i varighed af amning have haft en indflydelse, selvom amningens beskyttende effekt for aldersgruppen i studiet kan diskuteres. Andre karakteristika ved den antroposofiske livsstil, som ikke blev undersøgt, kunne også have bidraget hertil.

Det lader til, at livsstilsfaktorer i forbindelse med en antroposofisk levemåde formindsker risiko for medfødt overfølsomhed i barndommen. Siden denne livsstil involverer flere træk, som for nogle årtier siden var mere almindelige, kan dette studie muligvis levere vigtige spor, som kan forklare den nylige stigning i medfødt overfølsomhed.

 

Yderligere undersøgelser af denne gruppe, kan være motiverende for en vurdering af strategier i forhold til allergi og forebyggelse af allergiske sygdomme.