Urtemedicin
Af Britt Søndergaard, forfatter og foredragsholder, 2001
Paracelsus sagde: "Der findes ikke en sygdom, der ikke har en helbredende plante!"
Paracelsus var en af de kendte urtemedicinere, der bl.a. plukkede sine lægeurter afhængig af årstiderne og tog hensyn til planeternes stilling på aftenhimlen. Når Saturn fx dominerede stjernehimlen ville han aldrig gå ud og samle sine helbredende urter og planter.
I dag kaldet fytoterapi
Fytoterapi betyder lægeplanternes indvirkning på kroppens biokemiske forhold og navnet kommer oprindelig fra den amerikanske Samuel Thomson, som oftest startede behandlingen med udrensning i form af lavementer, dampbade, opkastningsmidler, efterfulgt af urter med stimulerende virkning.
Fytoterapi bruger hele den ubearbejdede plante, i modsætning til den traditionelle lægevidenskab, som med udgangspunkt i plantens komplicerede kemi isolerer enkeltstoffer. Der fremstilles så syntetiske efterligninger, hvorefter medicinen produceres. Det er herved at bivirkningerne opstår.
Fytoterapi arbejder holistisk og udfra at planterne har en naturlig balance af forskellige aktive stoffer. Et eksempel er syntetisk vanddrivende midler, som reducerer blodets kalium indhold betydeligt, som igen må udlignes med et tilskud kalium. Fytoterapi bruger fx mælkebøtteblade, der er en af de mest vanddrivende planter, men samtidig indeholder store mængder kalium, så kroppen stadig er i balance.
Følgende punkter er kendetegnende for fytoterapien:
-
Medicin bør ikke være giftig
-
Livskraften er grundlaget for livet
-
Medicin er stoffer, der aktiverer bioplasma under sygdom (enzymer, immunsystem, hormoner, nerveimpulser)
-
Formålet med behandlingen er at genoprette homøostasen.
-
Den centrale urtebehandling består i at afspænde, stimulere, sammentrække eller styrke væv.
-
Behandlingen bygger på observerede fysiologiske fænomener
-
Symptomer er et produkt af sygdom og ikke sygdommen selv.
-
Forskellige urter kan blandes for at opnå den ønskede virkning.
-
Effektivitet af behandling afhænger af præparaters kvalitet.
-
Intensiteten skal tilpasses patientens vitalitet.
-
Kroppens funktioner genoprettes når livskraften genoplives.
-
Medicin er specifik for en speciel fysiologisk tilstand, ikke en bestemt sygdom.
-
Behandlingen bør altid være individuel.
-
Ved eksem vil fytoterapeuten fokusere på årsagen, fx tarmsystemet ikke fungerer som det skal. Derfor står der udrensning, opbygning af immunforsvar og genopbygning af fordøjelsen på programmet.
-
Desuden fjerner og reducerer fytoterapeuten alle hindringer for sundhed, så kroppens egne helbredende kræfter sættes i gang.
Klienten er derfor personligt involveret, tager ansvar for sin egen tilstand og er forberedt på at ændre på de årsager som har skabt ubalancen.
Planternes aktive stoffer
Antibiotika findes især i svampe og udvindes til penicillin, streptomycin, biomycin og bruges til at dræbe fremmede bakterier. Fytoncider betyder plantedræber og er oprindelig til for at beskytte selve planten mod mikrober og dræber insekter og skræmmer gnavere væk.
Fx hvidløg som virker aktivt 200-300 timer efter det er knust og som de færreste bakterier kan overleve. Hvidløg kaldes også af den grund for naturens penicillin.
Vitaminer er ofte til stede i planterne, fx som antioxidanten askorbinsyre også kaldet C-vitamin som man finder i bladene hos bl.a. brombær. A-vitamin er tit til stede i form af provitaminer, forstadiet til selve vitaminet, som fx betakarotin der er vandopløselig og derfor lettere at optage end A-vitamin.
C-vitamin findes især i rød peberfrugt, papaja, jordbær, appelsin og i de fleste andre frugter. E-vitamin er i koldtpressede planteolier, specielt hvedekimsolie og solsikkeolie og i nødder og frø, specielt solsikkekerner, valnødder og mandler.
Mineraler som jern i brændenælden. Mangan hos blåbær. Jod i tang. Kalcium i bønner (pinto, hvide, soja), figner og honning. Kalium i mørk ahornsirup, honning, avocado, cantaloupmelon, bananer og svesker. Selen i paranødder, solsikkekerner, fuldkornshvedemel, hvidløg og de fleste frø og kerner. Zink i græskar og squashfrø og i de fleste kornprodukter.
Karotiner kalder man planternes farvestoffer og der findes mere end 700 af slagsen. Betakarotin er én af de mere kendte som bl.a. giver gulerødder den flotte farve. Den er et forstadie til A-vitamin og virker ligesom over 100 af de andre karotiner endnu mere effektive end selve A-vitamin.
I de planter/grøntsager/frugt med stærke farver er der særlig meget karotin. Det er bl.a. det, der giver den røde peberfrugt sin farve. Der har været en del skriverier om betakarotins skadelige virkning og i den forbindelse vil jeg blot nævne, at det som altid kun er det syntetisk fremstillede betakarotin, der kan give negative symptomer og bivirkninger.
Gode kilder til karotin : gulerødder som netop derfra har fået sit navn karotte, abrikoser (tørrede, undgå svovlbehandlet), ferskner, grønkål, spinat, rødbeder, mango, græskar, specielt hokaido (græskar, red.).
Klorofyl også kaldet grønkorn er også nogle af planternes farvestoffer, som virker stimulerende på stofskiftet og det meste af kroppen. Det styrker iltoptagelsen og forhøjer antallet af leukocytter og hæmoglobin i blodet.
Brændenælden fx indeholder udover C, K og B2-vitamin op til 5 % klorofyl i bladene. Green blood kaldes navnet på saften fra hvedegræs i Californien fordi det indeholder særlig meget klorofyl der her kan sammenlignes med plantens hæmoglobin. Den serveres i små bægre, da den er enormt koncentreret og bare 10 ml får hele kroppen til at føles stærkere. Det er en meget populær drik i bl.a. forskellige steder på den helseorienterede amerikanske vestkyst.
Garvestoffer virker sammentrækkende, lokalbedøvende og gør at bakterier får mindre gunstige kår i det sammentrukne væv. Disse midler bruges ved slimhindebetændelse, som blodstillende middel ved sårbehandling, som middel til at stoppe diarré og ved for meget mavesyre og sved.
Af urter indenfor denne gruppe kan nævnes perikum, vejbred, enebær, salvie og malurt. Findes især i bark som fx hos egetræet måler 20 % og ved på træer og buske. Bruges bl.a. ved metal og alkaloidforgiftning og virker P-vitaminaktiverende.
Alkaloiderne påvirker nervesystemet. Blandt alkaloiderne er en række organiske kvælstofforbindelser, der i kroppen danner uopløselige salte. Der findes flere farlige gifte, der skal bruges med omtanke og derved kan være værdifulde lægemidler som fx kokain, morfin, kinin og stryknin. Natskyggefamilien som fx tomat og kartoffel og andre urter som stormhat indeholder netop mange alkaloider.
Flavonoider og glykosider er enten søde eller bitre og påvirker både vores hjerte og fordøjelse. Glykosider omdannes til druesukker i kroppen og giver derved energi. Den giftige digitalisplantes aktive stoffer er netop glykosider. Bitterstofferne stimulerer fortrinsvis appetitten, og indvirker på nerve- og fordøjelsessystem. Bruges fx i forbindelse med nedsat mave/tarmfunktion. Bitterstoffer findes i særlig stor grad i fx mælkebøtte, røllike, rosmarin og kamille.
Flavonoiderne, som virker som antioxidanter og neutraliserer de frie radikaler. De har betydning for kredsløbet, styrker hele immunforsvaret og beskytter mod kræft og hjertesygdomme. Flavonoider er nogle af de stærkeste antioxidanter der findes og det er dem, der får bl.a. teen til at smage lidt bittert. Flavonoiderne er også de garvesyrer der reagerer med kalcium i vandet og sætter sig som mørke rande på koppen og tepottens inderside.
Polysakkarider, som fx stivelse der omdannes til glukose og derved bliver den lettest optagelig sukkerform, der fremmer udskillelse af kolesterol og galdesyre og derved modvirker åreforkalkning. Insulin mod sukkersyge udvindes af både Chikorie og mælkebøttens rod, som består af 40 % insulin. Cellulose indvirker på muskelsystem i fordøjelseskanalen og fremmer dannelsen af en gruppe vitaminer som K-vitamin og flere B-vitaminer (B12). Gummi forstærker virkningen af visse hormoner.
Pektin, især de vandopløselige som fx er de fibre æblet er fyldt med, kan binde skadelige stoffer som kobolt og strontium, hvoraf størstedelen ikke optages og de skadelige stoffer som fx kolesterol udskilles.
Slimstofferne danner et beskyttende lag over nervespidserne, virker beskyttende på hud og slimhinder og bruges udvendigt som sårmidler og indvendigt ved mave og tarmkatar. Disse stoffer beskytter mod kemisk og mekanisk irritation og virker smertestillende. Slimstoffer findes især i hørfrø, lægestokrose, lungeurt, kongelys, følfod, islandsk mos og katurt.
Saponiner betyder sæbestoffer som opløser fedtstoffer og renser indvendigt som udvendigt. På slimhinderne virker de irriterende og er i almindelighed giftige for organismens indre. I små doser kan de dog anvendes ved sygdomme i luftvejene og ved svigtende kirtelfunktion. Denne gruppe omfatter bl.a. hestekastanje, sæbeurt, burrerod, ærenpris og sarsaparille.
Organiske syrer som salicylsyre, æblesyre, citronsyre, myresyre, eddikesyre, oxalsyre og vinsten.
Æterisk olie stimulerer nerve og hjerte og kan virke smertestillende. De æteriske stoffer virker ofte antiseptiske ved at trænge ind i og uskadeliggøre bakterier og kan virke irriterende på huden og slimhinderne ved overdreven anvendelse. Disse olier stimulerer appetitten og tarmfunktionerne og regulerer tarmfloraen. Brændenældens aktive stof og årsagen til at urten brænder er netop pga. det høje indhold af æteriske olie på op til 14 %.
Plantehormoner
Forskerne har nu kendskab til mere end 300 forskellige planter med østrogenlignende effekt. De hjælper til at regulere østrogenniveauet i kroppen og aktiverer kroppen til selv at danne hormon. Indtagelse af hvedeklid, grøntsager fra korsblomstfamilien (broccoli, blomkål, kål, rosenkål), bælgfrugter og selv alkohol kan få hormonbalancen til ændre sig. Havre, honning, æbler og ananas har også en mild østrogenlignende effekt.
Sojaprodukter som tofu, miso, sojabønner, sojamælk, men desværre ikke sojasovs øger østrogenniveauet. Frugt, frø og nødder, specielt hørfrø og jordnødder med et højt indhold af bor får ligeledes østrogenniveauet til at stige. Steroidhormoner i blodet stiger og den søde kartoffel, yams med højt steroidniveau har af samme årsag været kilde til p-pilleproduktion.
Fødevarer med højt indhold af C-vitamin og folinsyre, mangan, bor, kalcium og enkeltumættede fedtstoffer som i olivenolie betyder også noget for produktionen af hormoner. Østrogen bliver både dannet i æggeledere og fedtvæv, så manglende fedtvæv kan sætte denne forplantningsfunktion ud af kraft, jævnfør elitegymnaster.
To forskellige planteøstrogener er fundet i øl og nogle kilder påstår at 3-6 genstande øger østrogenniveauet med 10-20 %. Dette skyldes både alkohol men også at det er brygget på korn, humle og byg.
Endelig er der mange krydderier der sætter gang i kroppens egen produktion af hormoner. Fennikel, anis, kommen og perikum er nogle eksempler på noget, der får nybagte mødre til at danne mere mælk i brysterne.
Planterne påvirker også vores krop til at producere andre hormoner. Fx serotonin, der er søvndyssende, beroligende, afslappende. Eller noradrenalin, der er ophidsende, energigivende, forhøjer koncentration, tænkeevne, livslyst og kreativitet. Balance mellem de to er én vigtig faktor for sundhed i hormon-husholdningen.
Hvordan påvirker det altsammen mig?
Når man ser på rækken af aktive stoffer, er det jo egentlig ikke så mærkeligt at urtemedicin har en effekt. Planterne er fyldt med elementer som hjælper vores krop til selv at stabilisere de indre balancer. Og det er kun den mest fysiske side af sagen.
Hvis man så begynder at kigge lidt dybere ned i filosofien og ser på den mystiske iboende kraft hver enkelt plante har også kaldet arcana, så er man snart klar over at urterne behandler på mange planer.
Da alkymister i gamle dage forsøgte at udforske naturens hemmeligheder, delte de planterne op i de tre filosofiske principper. Plantens sjæl blev manifesteret i den æteriske olie og var det indre væsen og selve essensen af den enkelte plante. Derfor påvirker de måske også os mennesker åndeligt og kan fremhæve og skabe følelser og fjerne uro og spændinger.
Denne artikel kan også findes på Britt Søndergaards website:www.balancen.net
Den er et kapitel i en kommende selvhjælpsbog kaldet ”Balancen” af Britt Søndergaard, som forventes udgivet i 2003.
Skriv et svar