NU er det tid at sige stop!
Danskernes ret til privatliv og til samtykke ved deling af vores fortrolige patientdata er igen alvorligt truet!
Vi opfordrer derfor til en mailstorm til politikerne!
Staten og magtfulde interesser i samfundet ønsker fri adgang til danskernes personlige helbredsdata!
Sundhedsministeren har 1. aug. 2017 gjort det til lov, at staten må dele borgernes følsomme helbredsdata uden vores samtykke!
Sundhedsministeren har i august udstedt en bekendtgørelse og dermed oprettet et nyt superregister ved navn Nationalt Patientindex (NPI). Registeret er blevet præsenteret for offentligheden som noget ganske uskyldigt, der i et pilotprojekt fra 1. aug.- 17 kun skal indsamle mødeaftaler om undersøgelser, behandlinger og kontroller for borgere med komplicerede sygdomsforløb, men…..
Via sundhedslovens § 193 b. har Sundhedsministeren myndighed til når som helst at udstede en ny bekendtgørelse for NPI, som gør det lovligt at indsamle og dele alle helbredsdata fra alle danskere uden samtykke! Ikke alene med sundhedsvæsenet ca. 100.000 sundhedspersoner; – men også med forskere, medicinalindustri og andre private virksomheder. Og vel at mærke uden at lovændringen skal behandles og godkendes af folketinget, hvilket er uhørt i en demokratisk retsstat.
Sundhedsdatastyrelsen, som skal bestyre det nye register, kan tilmed sælge danskernes private helbredsdata kommercielt til industrien!
Staten ønsker at kikke med i vores fortrolige journaler hos den praktiserende læge!
Alle helbredsoplysninger må ifølge Sundhedslovens § 193 b indsamles i NPI: Medicinoplysninger, vaccinationsoplysninger, journaloplysninger, laboratoriesvar m.v. sammen med vores navn, adresse, civilstand, cpr. nummer, tlf. nr. samt vores besøg hos speciallæger og hospitaler og vores læges planer for os. Og da sundhedsministeren helt frit kan udvide den kreds, der må kikke med i vores privatliv, ser det ud til, at hensigten med det Nationale Patientindex er at samle alle borgernes helbredsdata i ét register for at kunne bruge dem til varierende formål uden borgernes samtykke!
Sundhedsoplysninger er en specielt sårbar del af borgernes privatliv, og de kan misbruges! Derfor skal vores fortrolige helbredsoplysninger ikke deles uden vores eget samtykke!
Eksempler: En arbejdsgiver, der får adgang til data om en tidligere alvorlig sygdom du har haft, vil måske undlade at ansætte dig. Og et forsikringsselskab kan på samme grundlag nægte at give dig den forsikring, du ønsker. Oplysninger om psykisk sygdom eller kønssygdom kan ligeledes lukke mange døre for dig, hvis oplysningerne deles uden dit samtykke.
Og får en kvinde f. eks. en abort efter et sidespring uden at fortælle sin mand om det, vil hun næppe ønske, at oplysningen står frit tilgængelig i det ny register. Desuden vil alle de sundhedspersoner, du har været i berøring med og vil komme i berøring med i fremtiden, kunne se alt om dig i det ny register!
Hvis du f.eks. har haft gonorré, vil du så bryde dig om, at f.eks. din tandlæge kan se det? Eller hvis du har AIDS, må hvem som helst så vide det? Både sundhedsvæsenet, medicinalindustrien og andre kommercielle selskaber, som kan finde på at kontakte dig om det?
Læs også: Sygdom er en privatsag – det skal ikke deles med alle
Da både lægeforeningen og de praktiserende læger er meget betænkelige over, at den nye bekendtgørelse ved lov fratager borgerne retten til samtykke til deling af deres private sundhedsoplysninger, har sundhedsminister Ellen Trane Nørby foreslået, at man evt. kan lave ”en blænding” af en borgers data i NPI, hvis borgeren ønsker det.
Men erfaringen viser, at selv hvis en person ikke ønsker at dele sine fortrolige oplysninger med f.eks. medicinalindustrien, videresender myndighederne alligevel oplysningerne ublændet!
Derfor skal borgerne have fri samtykkeret vedrørende registrering af deres helbredsdata i det ny register.
Andre europæiske lande har langt strengere regler for beskyttelse af borgernes ret til at bestemme over deres privatliv, end Danmark har. I Sverige kan borgerne for eksempel selv styre, hvilke af deres helbredsoplysninger de ønsker at dele med forskere og andre. Vi danskere har samme krav på ret til samtykke vedrørende deling af vores helbredsoplysninger som vores europæiske naboer.
______________________________
Se mere her:
OBS! I artiklen herunder kan man finde Sundhedslovens § 193 b som er lovgrundlag for NPI:
Tilladelsen er givet: Staten kan samle dine private patientdata uden at spørge:
http://denoffentlige.dk/tilladelsen-er-givet-staten-kan-samle-dine-private-patientdata-uden-spoerge
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9735054/tusindvis-kan-faa-adgang-til-danskernes-sygeaftaler/
Artiklen herunder handler om et nyt lovforslag til en dansk databeskyttelseslov:
http://ugeskriftet.dk/nyhed/laeger-og-kraeftforskere-lav-den-datalov-om
Sådan skriver du en mail til politikerne:
1. Skriv et par linjer, hvor du med dine egne ord protesterer mod, at den ny bekendtgørelse fratager borgerne retten til selvbestemmelse vedrørende deling af vores følsomme sundhedsdata.
(Brug ikke eksemplerne herunder. Hvis folk skriver det samme, tager politikerne det ikke alvorligt!)
Her er to eksempler:
a) Kære (navn)
Jeg er rystet over, at I vil fratage danskerne retten til selvbestemmelse og samtykke, hvad angår deling af vores private og følsomme sundhedsdata! Borgernes ret til selvbestemmelse over deres privatliv skal respekteres!
Venlig hilsen XXX
b) Staten skal ikke tage ejerskab over borgernes følsomme helbredsoplysninger. Danskernes private helbredsoplysninger skal ikke udnyttes af staten til formål, som den enkelte borger ikke har givet sit samtykke til! Regeringen bedes respektere borgernes ret til at bestemme, hvad de deltager i, og hvem der skal vide det.
Venlig hilsen XXX
3. Send jeres protest-mails til politikere fra partier, I stemmer på. I slutningen af denne mail finder I mail adresser på de forskellige partiers medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget. Kopier de adresser, I ønsker og sæt dem ind i adressefeltet i mailen. Tryk på Send! J
_______________
Her er politikernes mailadresser:
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET PR. 7.4 -2017
Dansk Folkeparti:
Venstre:
Liberal Alliance:
Kristeligt Folkeparti:
Socialdemokraterne:
christian.rabjerg.madsen@ft.dk
Enhedslisten:
Alternativet:
Radikale Venstre:
Socialistisk Folkeparti:
kirsten.normann.andersen@ft.dk
NB. DF ved Liselott Blixt har stillet spørgsmål til deling af borgernes helbredsdata uden samtykke. –Og Enhedslisten har senere også foreslået, at borgerne skal have ret til samtykke.
Her er links til et par artikler mere om deling af sundhedsdata:
http://jyllands-posten.dk/#ia9745004;finans
Venlig hilsen
Oplysningsforbundet May Day og Forebyggelses-og Patientrådet. FPR
Skriv et svar