Vil latter lindre lidelser?

Af Erik Kirchheiner, FRSA, 2003

Hjælper grin på gigt og allergi? Kan man le sig til et længere liv?

Gøgl, gags og grin er de nye våben nogle få alternativt orienterede læger lancerer, ikke blot mod det humør­forladte, følelseskolde, upersonlige og afstandstagende konventionelle behandlingsmiljø i hospitaler, klinikker og konsultations­værelser, men også som våben mod selve sygdommen. Og nyere forskning viser, at gøgl og latter virker!

Grin og allergi

I en undersøgelse omfattende 26 patienter, der led af støv­mideallergi, provokerede man en allergisk hudreaktion med et kommercielt støvmidepræparat før og efter forevisningen af en 87 minutter lang Charlie Chaplin film. Efter forestillingen var patienternes allergiske reaktion markant reduceret. En "placebo"-forevisning omhandlende vejrforhold førte imidlertid ikke til nogen ændring i den allergiske reaktion.

I sin omtale af undersøgelsen nævner den velkendte amerikanske læge og helsekommentator dr. Allan R. Gaby andre beslægtede iagttagelser, først og fremmest den næsten historisk berømte Norman Cousins, der flyttede ind på et hotelværelse og fik en sygeplejerske til daglig at læse morsomme historier højt for sig. Med 10 minutters daglig latter kunne han lindre sine smerter fra Bechterews sygdom. Med dette og anden alternativ behandling blev helbredt, og skrev og talte siden hen om sine usædvanlige erfaringer (1).

Men der foreligger også rapporter om, at en fornøjelig historie på en times tid ikke blot reducerede smerterne hos en gruppe gigtpatienter, men også sænkede deres blodkoncentration af interleukin-6 og interferon-gamma, og dermed gav helt klare testværdier, der fastslog at en faktisk biokemisk ændring, ikke blot en subjektiv vurdering, havde fundet sted (2).

At humør, latter og gemytlighed har stor teraputisk værdi er slet ikke nogen ny iagttagelse, tværtimod. Norman Cousins budskab for godt en snes år siden skabte en "latterbølge" og gav ham for en tid gurustatus; men allerede Henri Mondeville, professor i kirurgi, ordinerede vittigheder og besøg af muntre slægtninge efter oprationer.

Dette var i 1300-tallet! – efter pålideligste kilde, nemlig Nordisk Selskab for Medicinsk Humor 2000 (3). Senere har ideen ofte haft dårlige tider; men i disse år oplever den en dramatisk renæssance.

Mest opsigtvækkende er utvivlsomt den bølge, som den amerikanske klovnelæge, Patch Adams, har skabt. I 1998 fik han sin historie og sit glade budskab foreviget med en succesrig film, hvor hans rolle blev spillet af ingen ringere end Robin Williams.

Kærlighedens klovner

Filmen Patch Adams er blevet til en amerikansk dramakomedie, og rummer på godt og ondt mange af denne slidstærke genres forud­sigelige ingredienser. Heldigvis rummer den også PA’s budskab og hans opgør med det deprimerende og – bogstaveligt talt! – dødssyge hospitalsmiljø, der omklamrer netop de patienter, der allermest har brug for opmuntring, menneskelig kontakt og varme – og humør!

Det er miljøet, hvor patienten opløses som menneske, bliver et nummer og et tilfælde, hvor i en kreds omkring hospitalssengen mændene i hvidt står og snakker sort om det identitetsløse anonyme tilfælde, lige indtil PA spørger, om patienten har et navn!

Virkelighedens Patch Adams er uddannet læge anno 1971 – men han er også tidligere patient – samt uddannet klovn! Klovnen er altså den ægte vare. Han, der fylder et værelse med spraglede balloner, har rød kartoffelnæse, narrehat og gigantiske galocher.

PA tager ikke bare sit klovneri alvorligt i forbindelse med patientbehand­lingen; men også hele det holistiske univers, som han gør det til del af. Den enkeltes sundhed og velvære opfatter han som uløselig knyttet til miljøet, uadskillelig fra familien, samfundet, verden!

Med venner og kollegaer af samme holdning organiserede han gennem 12 år driften af et åbent hospital, der fungerede udelukkende på frivillig indsats og gaver.

Han grundlagde Gesundheit Instituttet, hvor man foruden klovneri bruger akupunktur og homøopati samt økolandbrug, komediespil, kunstterapi, naturoplevelser, venskab og morskab. "Gesundheit" er også titlen på hans bog, der dannede grundlag for filmen (4), (5).

Mange af PA’s tiltag kan virke lidt amerikansk overdimensionerede og vil næppe være garanterede successer hos patientbefolkninger af forskelligt nationalt temperament. I filmen dumper han med stor succes en ældre dame i en kæmpepøl af nudler, og vi har lidt svært ved at tro, at der ligger en autentisk terapeutisk begivenhed bag.

På den anden side skal det være historisk korrekt, at da hans moder kom ud af narkose efter at have fået amputeret et ben, var hans første bemærkning: "Nå, mamma – hvordan føles det så at have det ene ben i graven?" Vitsen skal være faldet i god jord, så den gamle western tradition for sort humor skal man nok også lige tage i betragtning.

Men sarkasme og kynisme er uønskede ingredienser i morskaben, og kernen i PA’s gøgleri og terapi er kærlighed. Sådan er budskabet også blevet opfattet og modtaget over hele kloden, for efter filmens fremkomst har bevægelsen vundet overvældende fremgang i alle verdensdele. I dette forløb har PA også besøgt Danmark.

Livgivende latter

Men den medicinske munterhed kommer i disse år fra flere verdenshjørner. Patch Adams klovner i Vest, mens en anden læges latter når os fra Øst. Med udgangsbase i sin beskedne konsultation-cum-lejlighed i Mumbai, Indien, og dens naboer og lokale park har dr. Madan Kataria skabt en verdensbevægelse for latterens fremme – Laughter Club, International (6), (7).

Eventyret begyndte i 1995, da MK satte sig for praktisk at afprøve, hvad daglig latter kunne gøre for sundhed og velvære. Da hans lokale gruppe ret hurtigt løb tør for vittigheder, måtte han ty til andre former for latterprovokation.

Han fandt inspiration i yoga og genopdagede og udnyttede i praksis den gamle iagttagelse: latter smitter! Jo flere man er om det og jo bedre man kommer igang, jo lettere og naturligere bliver det. So, – fake it until you make it!

Der findes som sagt adskillige videnskabelige vidnesbyrd om latterens både forebyggende og helbredende virkning. Latter styrker immunforsvaret ved blandt andet at fremme produktionen af NK-celler (natural killer cells), der hæmmer cancer. Latter reducerer smerter ved at øge kroppens produktion af endorfiner, organismens egne hormonalt dannede smertestillere.

Latter fremmer sårheling og forkorter rekonvalescens og har en positiv virkning på stressrelaterede hjerte-karlidelser og luftvejssygdomme. Dog kan der være en risiko ved at deltage i intensiv latterterapi ved sygdomme som svær forkølelse og influenza samt angina pektoris og beslægtede lidelser.

Madan Katarias inspiration og Laughter Club, International har skabt en global latterbølge og oprettelsen af lokalafdelinger for sund latter, ikke blot i hundredevis i selve Indien, men over hele kloden. MK har også besøgt Danmark, og at deltage i en lattersession ledet af guruen selv er en kraftig og positiv oplevelse.

Et af de lande, der nok har taget bedst imod idéen, er netop Danmark. På latterens dag – første søndag i maj – lo 8200 danskere sammen på Rådhuspladsen i København. Det førte til en dansk Guinness. Manden bag dette gennembrud er Jan Thygesen Poulsen, der helt og holdent har viet sit liv til sund latter og skrevet en befriende åben og hjertelig bog om sin egen vej til latteren (7).

Ikke al latter er dog sund og acceptabel. Hånlig, hoverende, hadefuld latter og grin af samme skuffe frasorteres. Billige grin kan bruges i nødsfald, blot de er positive; men den rette livgivende, lykkebringende latter er sagen.

Den er sund og – efter alt at dømme – livsforlængende. Det sidste kræver lidt tid for at blive bevist. Men når det er gjort, kan vi også med rette omskrive det gamle hævngerrige ordsprog: Den der ler sidst, ler bedst! – til det langt mere positive: Den der ler bedst, ler sidst!

Og inden da kan vi trygt fastslå: Flere er døde af medicin, end der er døde af grin!

Referencer:

1. COUSINS; Norman: Anatomy of an Illness as Perceived by the Patient; Bantam Books; 1991.
2. Townsend Letter for Doctors and Patients; vol.216, july 2001, p. 13.
3. Nordisk Selskab for Medicinsk Humor 
   – se: http://www.latterinstituttet.dk 
4. www.chy.com.au/patch.htm 
5. Townsend Letter for Doctors and Patients; vol. 180; july 1998, pp. 86-90.
6. KATARIA; Madan: Laugh For No Reason; 1999.
7. Laughter Yoga
8. Thygesen Poulsen; Jan: Le nu! – Åbenhed, Kærlighed og Latter; Aschehoug; ISBN 87-11-11483-5.