Vitaminer: Forvirrende signaler skræmmer befolkningen

Af Knut Flytlie, speciallæge, oktober 2004

Er vitaminer som definitionen siger "kemiske forbindelser livsvigtige for et normalt stofskifte som kroppen ikke selv kan producere" eller er de, som en dansk overlæge opskræmte verden med i sidste uge: Så farlige, at anslået 9.000 ud af en million brugere vil dø af dem?

Siden man i midten af 1900-tallet opdagede vitaminers betydning i behandling og forebyggelse af sygdomme, lige siden har man beskyldt kosttilskud for at være alt fra livsforlængende til livstruende.

Det vil måske undre nogle, at der er videnskabelig dokumentation for begge synspunkter. Hvordan kan man dokumentere farligheden af noget, der efter definitionen er livsnødvendigt og sundt? Det fik vi en demonstration af i sidste uge.

Her er opskriften: Man gennemgår den eksisterende forskning og laver statistik på en række gamle undersøgelser. Man må blot ikke foretage så mange krumspring, så det ligner en fordrejning af kendsgerningerne og skræmmer journalisterne.

De fire forskere, der står bag artiklen i det tidligere så seriøse læge-tidsskrift "The Lancet", har fjernet positive undersøgelser, der viste at antioxidanter (vitamin C og E, beta-caroten, selen) virker, med begrundelsen, at undersøgelserne var af "lav kvalitet".

Af de resterende syv undersøgelser fjernede de tillige den mest positive. Den viste, at dødeligheden var nedsat, men deres begrundelse for at udelukke den, var at "den gør materialet ujævnt". Formålet med de fire forskeres gennemgang skulle være, at belyse vitaminernes betydning i forebyggelsen af kræft i mave-tarmkanalen.

Regnefejl skaber ængstelse 
En høflig men kritisk kommentar i samme nummer af "The Lancet" konstaterer: Den negative konklusion bygger på en regnefejl! En regnefejl af denne art stresser og forskrækker den del af befolkningen, der har anvendt vitaminer til at genoprette sundheden og genvinde arbejdsevnen.

Mange af os andre har affundet os med, at der er behandlere, der af en eller anden grund finder det fornøjeligt, at lave kollektiv chokbehandling på de mest følsomme befolkningsgrupper. Vi må blot håbe, at når de har proklameret "ulven kommer" tilstrækkeligt ofte, bliver folk immune.

Risikoen for at gøre skade med vitaminer og mineraler er en brøkdel af risikoen ved Magnyl, Panodil og gigtpiller i håndkøb. Det er ikke dermed sagt, at tilskud vil hjælpe alle. En stor del af befolkningen er født med så gode arveegenskaber og spiser så sundt, at ekstra tilskud ville være spild af penge.

Omvendt er det vigtigt, at de skrøbelige blandt os, med en elendig kost og helbredsproblemer allerede fra barndommen, får professionel hjælp så tidligt som mulig. Måske kunne det bringe os nærmere vort egentlige mål, at undgå unødig lidelse og bremse udgifterne til sygdomsbehandling ved at forhindre sygdomme i at opstå.

Speciallæge Knut Flytlie, Formand for Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM), Gludsmindevej 39, 7100 Vejle. Tlf. 75 82 03 46