10 spørgsmål til miljøministeriet om kviksølvholdige lavenergipærer og lysrør
Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale, LNS og May Day:
Ti spørgsmål til miljøministeriet vedr. tilsyneladende modsætningsfyldte anbefalinger af kviksølvholdige lavenergipærer og lysrør samt besynderlig fortolkning af omgang med stærk gift.
Under henvisning til bl.a. Miljøministeriets BEK nr. 329 af 16/05/2002 søger Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale, May Day og LNS afklaret:
1. Hvorledes kan det stadigt være tilladt at produkter der indeholder kviksølv kan sælges og opbevares i almindelige supermarkeder side om side med almindelige fødevarer?
2. Hvorfor skal sådanne produkter ikke mærkes med symbolet ”Stærkt giftig” og forsynes med både R og S-sætninger?
3. Hvorfor tillader man stadig sådanne giftige produkter frit at sælges og opbevares uden at være mærket ”meget giftigt” og uden at være i børnesikret emballage?
4. Hvorfor er der ingen mærkning eller anvisninger på pakken der angiver, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af de går i stykker under brug?
5. Hvorfor er der ingen mærkning eller anvisninger på pakken der angiver, hvor og hvordan man skal affaldshåndtere dem?
7. Hvorfor er den danske anbefaling af affaldshåndtering mindre restriktiv end den tilsvarende amerikanske og svenske? Vurderes kviksølv mindre farligt i Danmark end i USA og Sverige?
8. Hvorfor skriver man på miljøministeriets hjemmeside, at sparepærer giver god farvegengivelse når en lang række tests viser det stik modsatte? Se danske test på www.taenk.dk
Længere nede på siden står der:
Konklusionen er, at hvis kviksølvfrie glødepærer erstattes med energieffektive, kviksølvholdige lyskilder, som opfylder miljømærkningens krav, vil der ikke tilføres Norden mere kviksølv end nu. For energibesparelsen giver en mindsket kviksølvemission, som svarer til den mængde kviksølv, der er indeholdt i de energieffektive lyskilder.
9. Har man i denne konklusion taget højde for at 43 procent af danskerne smider elsparepæren direkte i skraldespanden, når den er brugt op?
Ifølge en EU-rapport kasseres 80 % med det almindelige husaffald og brændes eller deponeres som almindeligt affald dermed.
10. Har man i undersøgelsen taget højde for at pærerne faktisk trækker flere Watt end angivet?
www.friskatag.net/reaktiv_belastning.aspx
*Artikel i Ingeniøren om problemet fra 15.1.2009
Med venlig hilsen
Pfv. Inge-Lis Marchant/Peter Johansen FmSD, May Day og LNS
Heat recovery
God artikel! Og hvis der også var ordentlig støtte til industriel varmegenvending – så kunne vi også spare meget CO2!