Af Mette Kenfelt
I 2016 afsatte Folketinget 7 millioner kroner fra Satspuljen til forskning i eventuel årsagssammenhæng mellem HPV vaccinen og alvorlige bivirkninger.
3 forskningsprojekter blev godkendt. Intentionerne var gode.
Umiddelbart burde man forvente, at de godkendte forskningsprojekter som minimum kunne indfange de patienter, der havde indberettet deres symptomer som mulige bivirkninger til HPV vaccinen.
Allerede i 2018 blev de første forskningsresultater offentliggjort på en kongres af Reimar Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., fra Aarhus Universitetshospital. Forsøget inkluderede alle 184.597 HPV vaccinerede piger i Danmark i årene fra 2008 til 2014, mellem 11 og 18 år. Se billede af poster.
Konklusionen lød:
”Vi fandt øgede hyppighed af et antal uspecifikke diagnoser hos HPV vaccinerede mod ikke vaccinerede piger”
Et år er gået, og der har været en del uro og uenighed om konklusionerne af de kliniske testforsøg og hele datagrundlaget for HPV vaccinen Gardasil.
Her tænker jeg blandt andet på sagen med Peter Gøtzsche, hans fyring, Cochrane Nordic og Lars Jørgensens phd.-afhandling på Københavns Universitet.
Diskussionerne bredte sig også til Århus, og på trods af offentliggørelsen i 2018 blev forskningshypoteserne ændret. En uenig forfattergruppe resulterede i, at læge Kim Varming trak sig fra forskningsprojektet.
I dag lyder konklusionen stik modsat:
”Der findes ikke nogen evidens for en årsagssammenhæng mellem det at have fået HPV vaccination og senere hospitalskontakter med diagnoser for uspecifikke symptomer”
Men hvordan kan det lade sig gøre, når der er tale om det samme forskningsprojekt?
Svaret er meget enkelt.
Forskerne ændrede blot kriteriet for datasøgning af hospitalsdiagnoser til max et år efter 1. vaccination, og dermed forsvandt målgruppen med formodede bivirkninger fra forskningsprojektet.
Mange HPV vaccineskadede har symptomerne, men egentlige hospitalsdiagnoser kommer først meget senere og slet ikke inden for 1 år. Desværre er det det eneste studie, der havde mulighed for at kæde vaccine sammen med bivirkninger.
Som eksempel kan jeg nævne min datters sygeforløb:
Hun var tidligere rask og sportslig aktiv på højt plan. I sygejournalen kan jeg læse, at hendes første kontakt med hospitalsvæsnet skete i 2007 efter et ledskred mellem skulderblad og nøgleben. Besøg på skadestuen fortsatte i årene 2008, 2009, og 2010 som følge af fraktur, fraktur og røntgen.
Gardasil blev givet hhv. 04-08-2011, 16-11-2011 og 28-02-2012.
I oktober 2012 (15 måneder efter 1. vaccination) blev min datter hospitalsindlagt for første gang efter 5 besvimelser på en uge. Symptomerne var mange og diffuse. Efter mange undersøgelser konkluderede Hillerød Børneafdeling, at min datters mange symptomer inkl. besvimelser skyldtes spændinger i nakke, skuldre og ryg som følge af de tidligere sportsskader. Lægerne kunne ikke give anden forklaring.
Herefter ændrede alt sig.
Journalen afslører et meget alvorligt sygeforløb, som i løbet af ganske få måneder resulterede i mistanke om kræft i centralnervesystemet, mistanke om epilepsi, mistanke om anden hjertelidelse, mistanke om toksisk effekt og mistanke om immunsygdomme.
Først efter 3. hospitalsindlæggelse i juni 2013 fik min datter sin første hospitalsdiagnose POTS på Synkopecentret. Der gik næsten 2 år efter 1. vaccination. Med udgangspunkt i de ændrede forskningskriterier indgår min datter ikke i de præsenterede forskningsresultater, hvilket desværre også gør sig gældende for mange andre HPV vaccineskadede, som jeg har kendskab til.
Flere HPV vaccineskadede har ved fælles hjælp fået lavet en intern undersøgelse om hospitalsdiagnoser i den lukkede Facebook gruppe HPV-bivirkningsramte.
Her viser det sig, at kun en enkelt person ud af 22, har fået en relevant diagnose inden for et år. Hos halvdelen går der mere end 3 år, inden de får en diagnose på et hospital, og nogen har slet ikke været på hospital.
Man finder ikke det, man ikke leder efter. Og når målgruppen ikke indgår i forskningen, er det irrelevant at undersøge for sammenhæng mellem HPV vaccinen og eventuelle bivirkninger. Konklusionen er derfor misvisende og giver anledning til en tolkning, der fejlagtigt frikender vaccinen for alvorlige bivirkninger.
I følge Sundhedsstyrelsen er der pr. 30. november 2019 2.736 personer, som har indberettet formodede bivirkninger, heraf 1.153 klassificeret som alvorlige. Bemærk, at der i tallet allerede indgår 80 drenge/mænd!
Men det stopper ikke her. Vi ved, der eksisterer et stort mørketal. Dels er der mange, som ikke er opmærksomme på sammenhæng til HPV vaccinen, og mange andre ønsker ikke at blive stemplet med funktionel lidelse i deres journal, når de nu alligevel ikke får hverken hjælp, behandling eller erstatning.
Jeg har desuden fået kendskab til flere mødre, som godt ved, at HPV vaccinen er synderen til deres datters alvorlige sygdom, men de har valgt at beholde den viden for sig selv.
Tilbage står vi med de syge piger, som ikke bare er tal, man kan manipulere med i databaserne. Flere deltog i TV2 dokumentaren ”de vaccinerede piger”.
Hvis det ellers var muligt at se eller gense TV2 dokumentaren, så ville du kunne høre professor Niels Gregersen fra Århus Universitetshospital udtale sig om min datters mitokondrietal, hvor han sagde ”denne pige er meget alvorlig syg”.
Men efter et massivt pres, som blev igangsat af få personer på Twitter, har TV2 fjernet dokumentaren. Det samme gjorde sig gældende for DR1, som også efter pres på Twitter, fjernede Lasse Spang Olsens dokumentar om alternativ behandling og HPV vaccinen.
Heldigvis er det 3. forskningsprojekt ikke baseret på et forudbestemt dataudtræk.
Det er speciallæge og seniorforsker på Rigshospitalet, Jesper Mehlsen (tidligere leder af Synkopecentret / HPV center), som har stået for forskningen og undersøgelsen af biologiske og patofysiologiske faktorer hos piger/kvinder med symptomer, der mistænkes som bivirkninger efter HPV vaccination.
Jesper Mehlsen har undersøgt 845 piger / kvinder. Konklusionen er klar, pigerne er alvorligt syge. 92 % af patienterne har sågar et eller flere sjældne antistoffer, som dokumenterer alvorlig sygdom, og som forklarer de meget omfattende symptomer, pigerne har.
Jesper fortæller også bekymrende om kontrolgruppen, som er HPV vaccineret og uden symptomer. Undersøgelsen viser, at 28 % i kontrolgruppen også har de sjældne antistoffer. Ingen ved, hvad det vil betyde for den enkelte pige i fremtiden.
Og nej, det er ikke et dansk fænomen. Samme sjældne antistoffer er også konstateret hos japanske HPV vaccineskadede piger. (Du kan lytte til Jesper Mehlsen efter ca. 41 min. i optagelsen fra formidlingsmødet)
Jesper Mehlsen er ikke i tvivl. HPV vaccinen er årsag til meget alvorlig autoimmun sygdom. Jesper Mehlsen har flere gange udtalt, at han aldrig har set så syge mennesker før. Og han er bekymret. Hvad med de andre syge piger fra de andre HPV Centre, som blot blev lukket ned? Mange piger blev sågar stemplet som hysteriske og med funktionel lidelse. Det er hovedrystende, og det er formentlig ikke kun pigerne, som blev undersøgt på Synkopecentret, der har sjældne og alvorlige antistoffer.
Det er Jesper Mehlsens håb at kunne finde frem til de biomarkører, som vil kunne identificere de personer, som kunne blive syge af HPV vaccinen.
På trods af sundhedsmyndighedernes kendskab til Jesper Mehlsen forskningsresultater, så oplyser Lægemiddelstyrelsen, at der ikke er modtaget resultater i de tre indsendte afrapporteringer, som ændrer på Lægemiddelstyrelsens vurdering af sikkerheden ved HPV vaccinen.
Nej, for resultaterne er jo som ønsket, og Jesper Mehlsen kan ikke bevise, at HPV vaccinen er årsag til pigernes alvorlige sygeforløb. Og hver gang myndighederne skal vurdere om bivirkningerne / symptomerne er relateret til HPV vaccinen, så vil de til enhver tid kunne henholde sig til de indrapporterede og ufuldstændige bivirkninger fra de kliniske forsøg. Hvilket betyder, at det i bund og grund er sundhedsmyndighedernes oprindelige godkendelse af Mercks utilstrækkelige og mangelfulde forskningsprotokoller af Gardasil i de kliniske testforsøg, som er hovedårsagen til, at man ikke kan dokumentere en sammenhæng til vaccinen.
Sundhedsmyndighederne jubler og medie skriver:
”Dansk HPV-skandale afblæst: Piger blev ikke syge af vaccinen”
Det er en uanstændig udmelding, som ikke er korrekt. De mange syge og deres pårørende havde håbet på anerkendelse, hjælp, diagnose, behandling og erstatning.
De syge, som før stolede på sundhedsmyndighedernes anbefaling og lod sig HPV vaccinere, har fået frarøvet deres liv og kæmper en urimelig kamp. Mange lever nu med dokumenterede sjældne antistoffer og opholder sig i mørke – og lydtætte rum.
Sundhedsmyndighedernes ageren og manglende ansvarlighed er bekymrende og gør, at vi som befolkning mister tilliden til myndighederne.
Pigerne er ikke hysteriske, men blev offer for et skandaløst vaccineprojekt, som hviler på et ufuldstændigt, mangelfuldt og inkompetent grundlag, og vi kommer det aldrig nærmere, før det bliver forlangt, at vaccinen skal undersøges i forhold til en ren placebogruppe bestående af saltvand.
Måske drejer det sig om en politisk beslutning, hvor hovedformålet er, at der ikke må skabes mistillid til HPV vaccinens sikkerhed for at opretholde en fortsat tillid til vaccinationsprogrammet.
”Twitterfolket” med speciale i pro-vaccine godter sig – missionen er fuldført.
Del af hjertet tak og hjælp andre….
Referencer:
Formidlingsmøde om forskning i bivirkninger ved HPV-vaccinen:
https://www.facebook.com/laegemiddel/videos/2653095434938251/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-hpv-skandale-afblaest-piger-blev-ikke-syge-af-vaccinen
Lars Jørgensens phd.-afhandling:
https://drive.google.com/file/d/1B823OIQ3-5pBlEqRvTpD5HAcu80o9vVP/view
Mere fra Jesper Mehlsen:
https://www.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=pyMTYzgN78I&app=desktop
May Day kommentar:
I USA har man “vaccine-court” som frigør producenterne for ansvar og lader skatteyderne betale. I Danmark gør man dette.