Autismebehandling med D-vitamin
Et nyt studie tegner godt for naturmedicinsk behandling af autisme og understreger behovet både for yderligere undersøgelse og bedre adgang til behandlere, der kan behandle med naturmidler.
En ny undersøgelse har vist, at D-vitamintilskud til mus under graviditeten forhindrede autistiske træk hos deres afkom. Det er spændende nyheder, som myndighederne bør følge op på med flere undersøgelser. Det gør de nok ikke, eftersom D-vitamin ikke er patenterbart på samme måde som medicin og andre nye produkter er. For at gøre sagen endnu værre begrænser sundhedsmyndighederne også vores adgang til behandlere, der er bedst i stand til at benytte videnskabeligt veldokumenterede metoder med naturmedicin til behandling af patienter.
Der er mere lovende forskning om autisme fra naturbehandlerne. Mange børn med autismespektrumforstyrrelse (ASD) oplever mave-tarm-problemer. De har signifikant anderledes tarmflora sammenlignet med dem, der ikke har ASD. Forskere har mistanke om, at ASD-barnets tarmflora – med dens billioner af bakterier, der er væsentlig for vores sundhed – bliver kompromitteret tidligt i livet. Denne forstyrrelse kombineret med miljømæssige påvirkninger og genetiske faktorer skaber den “perfekte storm”, der kan udvikle ASD. Det er også værd at huske, at børn født ved kejsersnit ikke modtager deres mors gunstige vaginale bakterier, hvilket også kan have betydelige negative konsekvenser. (Integrative og andre naturbehandlere var blandt de første til at anerkende vigtigheden af tarmflora for menneskers sundhed).
Forskning har også forbundet brug af tylenol (et paracetamolprodukt) og antidepressiver under graviditeten med autisme.
Endvidere har nyligt offentliggjorte beviser kastet mere lys på aluminiums rolle i autisme. Aluminium er en almindelig adjuvans i vacciner. Forskere har opdaget, at autistiske børn har op til ti gange mere aluminium i hjernen, end hvad der anses for sikkert hos voksne. Disse resultater bør følges op af yderligere undersøgelser, men myndighederne bekender sig til den ortodoksi, at vacciner på ingen måde overhovedet forårsager autisme.
Vi har brug for læger og behandlere, der ikke gør nar ad forskningen, men integrerer den i deres anbefalinger og behandlinger. Desværre er konventionelle læger bagefter. Den etablerede lægevidenskab er berygtet for fortsat praksis, der har vist sig at være ineffektivt eller skadeligt.
Forekomsten af autisme er steget støt de seneste år; CDC estimerer nu, at 1 ud af 59 børn har autisme. Nogle estimater forudsiger, at i 2025 vil halvdelen af alle børn være autister.
Konventionelle læger virker helt “lost” mht., hvordan den epidemi skal håndteres.
Så hvem kan give os det bedste råd? Holistiske læger er en god mulighed sammen med andre behandlere, der er udannet inden for naturmedicinsk videnskab som fx naturopatiske læger. Desværre tillader mange (amerikanske) stater ikke, at den slags læger praktiserer i forhold til deres uddannelse og færdigheder. Det forhindrer forbrugerne i at træffe informerede valg om den praktiserende læge, og de forhindrer i mange tilfælde forbrugere i at komme til andre behandlere end læger, der kun bruger konventionel medicin.
May Days kommentar: I Danmark er der mulighed for at gå til alternative/komplementære behandlere, men der er desværre alt for lidt information om, at de i mange tilfælde kan hjælpe det autistiske barn fx med genopretning af tarmen, afbalancering af kroppen, D-vitaminer og meget andet. I Danmark er der ikke ytringsfrihed mht., hvad en behandler må udtale sig om ang. sin praksis. På den måde er det svært at få spredt de gode budskaber om, hvad der kan hjælpe eller måske ligefrem afhjælpe autisme.
Kilde: http://www.anh-usa.org/common-vitamin-could-offer-autism-key/
Oversat og redigeret af cr@mayday-info.dk
Copyright ved May Day 22/2/2019
Må kun gengives med link til May Day
Grete
Helt enig med “MayDay”. Det er enormt frustrende at konsultere sin læge, angående brug af helsekost og naturmedicin, og så nærmest blive behandlet som en”gammel tosse”,( er 79 år ) Der står oven i købet ved al medicin , at hvis man vil tage Natur midler sammen med sin medicin, så “spørg din læge” først, og når man så gør det ,får man det “sørgelige” svar ,at det har de ingen kendskab til,og til spørgsmålet om ,hvor jeg så kan få noget at vide ,er svaret igen, at det ved de ikke .( Så må jeg indrømme , at jeg er ved at “springe i luften”,) Jeg har et meget stærkt ønske om,at læger og natur læger kunne arbejde sammen i disse nye såkaldte “Sundheds huse”.Og så må man FORLANGE, at man ikke kan blive læge, uden indgående kendskab til naturens gavnlige virkning på os som mennesker.Så tror jeg vores sundheds væsen ikke skulle kaldes “Det syge væsen”,med “påfyldning” af medicin, med alle dens bivirkninger, til stor SKADE for vores helbred,og det kalder man “sundhed”, undskyld ,der må være noget, JEG har misforstået.Tak for altid god info.