Brev til Dr. Peter Marks (FDA) og Dr. Tom Shimabukuro (CDC Vaccine Task Force)
fra Dr. Patricia Lee
28. september 2021
Kære Dr. Marks og Dr. Shimabukuro,
Som læge er jeg tvunget af min samvittighed til at skrive dette brev. Jeg er fuldt vaccineret mod Covid-19, men min erfaring i år med behandling af patienter på en travl intensivafdeling stemmer ikke overens med de påstande, som USA’s sundhedsmyndigheder har fremsat om sikkerheden for Covid-19-vacciner.
![](https://www.mayday-info.dk/wp-content/uploads/2021/10/Patricia-Lee.jpg)
Jeg er autoriseret læge, der praktiserer i staten Californien. Jeg fik min lægeeksamen fra University of Southern California og modtog min postgraduate uddannelse fra Georgetown University og Harvard-tilknyttede hospitaler. Jeg har været læge i mere end 20 år, og jeg har aldrig før i år været vidne til så mange vaccinerelaterede skader. Som fuldt vaccineret læge gør det ondt at skulle indrømme det. Men jeg er tvunget af min samvittighed til at fastslå nogle fakta, når de viser sig så tydeligt.
Nedenfor er nogle levende eksempler på skader i forbindelse med Covid-19-vaccinationen, som jeg har set på første hånd. Selv om det er vanskeligt at bevise kausalitet (at der foreligger en direkte årsag), er det min kliniske vurdering, at hver af disse skader blev forårsaget af en Covid-19-vaccine, fordi der ikke var nogen anden plausibel forklaring på skaderne end det, at patienterne for nylig var blevet vaccineret. Jeg havde et direkte læge-patient-forhold til hver af de nedenfor anførte patienter og har fjernet alle personlige oplysninger. For yderligere at sikre patienternes anonymitet er visse medicinske, men ubetydelige detaljer blevet tilbageholdt eller ændret for at sikre, at der ikke er nogen PII (personligt identificerbare oplysninger).
En ellers rask patient under 40 år fik lændesmerter og en periode med urininkontinens efter at have fået en Covid-19-vaccine. Dagen efter den anden dosis oplevede patienten følelsesløshed og prikken ned ad det ene ben. Symptomerne udviklede sig hurtigt, således at patienten et par dage senere blev indlagt på hospitalet for lammelse i begge ben. MR-scanning viste transversel myelitis (betændelsestilstand ved rygmarven). Ugentlige opfølgende billeder viste, at forløbet fortsat forværredes og steg på trods af maksimal medicinsk behandling. Til sidst blev patienten lam i både arme og ben, blind og fik anlagt en tracheostomi (hul i luftrøret). Patienten udviklede autonom dysfunktion (uregelmæssig hjertefrekvens og meget lavt blodtryk) og blev kognitivt svækket.
En normalt rask patient i begyndelsen af halvfjerdserne, ikke-ryger og uden tidligere lungesygdom fik en Covid-19-vaccine og udviklede generel utilpashed med appetitløshed og hoste. Ifølge ægtefællen tabte patienten mere end 15 pund i løbet af denne periode. Hosten forværredes i løbet af den næste måned, og patienten blev indlagt på hospitalet. CT-scanningen af brystkassen viste tosidet diffus uklarhed ligesom matteret glas, der er typisk for COVID-lungebetændelse. Patienten var imidlertid COVID-negativ ved gentagne tests. Patientens tilstand er blevet klinisk forværret, og han måtte intuberes (have tilført ilt gennem et rør i luftrøret med tilkoblet respirator). En bronkoskopi (kikkertundersøgelse af bronkierne) var positiv for lungebetændelse med pneumocyster, en sjælden opportunistisk infektion, som typisk kun rammer svært immunsvækkede patienter som f.eks. AIDS- eller transplantationspatienter. Patienten udviklede multiorgan-svigt.
En normalt rask patient i begyndelsen af halvfjerdserne fik en Covid-19-vaccine. Patienten udviklede derefter uklare mavetarmproblemer og fik diagnosen cytomegalovirus colitis (tarm-inflammation), som ikke kunne behandles ambulant. I løbet af de næste mange uger blev patienten gentagne gange indlagt på hospitalet til behandling. På trods af maksimal medicinsk behandling udviklede patienten dissemineret CMV (en slags herpesvirus), som normalt kun ses hos svært immunsvækkede patienter.
To kvinder i begyndelsen af halvtredserne blev indlagt på hospitalet efter at have udviklet akutte maveproblemer. Begge familier rapporterede, at kvinderne havde fået nogle uklare symptomer i tarmen kort efter deres Covid-19-vaccine, som derefter udviklede sig til at kræve akutte kirurgiske indgreb på indlæggelsesdagen. Begge kvinder blev bragt til undersøgelse på operationsstuen, hvor flere segmenter død tarm blev fjernet. Da den iskæmiske (manglende iltforsyning) og trombotiske (skaber blodpropper) proces tilsyneladende var i udvikling, måtte begge patienter have operationssåret i maven stående åben i de følgende dage med hyppige undersøgelser og gentagne indgreb, i alt fik de mere end fem undersøgende bugoperationer hver. Ingen af de to kvinder havde nogensinde røget. Ingen af kvinderne var disponerede for blodpropper. Alle deres undersøgelser var negative.
En mand i begyndelsen af tresserne fik Covid-19-vaccinen og udviklede svimmelhed, der blev værre over tid. Han var ikke-ryger og var ellers sund og rask. På dagen for indlæggelsen på hospitalet oplevede patienten en pludselig neurologisk forværring og krævede intubation for at beskytte luftvejene (indføring af rør i luftrøret). Billedundersøgelser af hovedet viste en cerebral venøs sinustrombose (blodpropper i hjernens vener). Det er en meget sjælden type slagtilfælde, som Johns Hopkins anslår til at være 5 pr. million om året, med et forhold mellem kvinder og mænd på 3:1. Over 85 % af patienterne havde mindst én identificerbar risikofaktor, såsom ondartet cellevækst eller infektion. Min patient havde nul risikofaktorer, bortset fra at han var blevet vaccineret mod Covid-19.
På min intensivafdeling har jeg i den seneste tid observeret en stigning i antallet af svangerskabskomplikationer. Generelt er det sjældent, at de patienter har brug for intensiv behandling på intensivafdelingen. Normalt tager jeg mig af 1-2 patienter i løbet af et helt år. I de sidste to måneder alene har jeg taget mig af mindst fire sådanne patienter, to med postpartum hæmoragisk shock (forblødning ved fødsel) og to med septisk shock (Svær blodforgiftning med efterfølgende organsvigt) som følge af chorioamnionitis (betændelse i moderkagen) efter for tidlig fødsel. Alle var vaccinerede.
Omkring halvdelen af de ovenfor beskrevne patienter døde. De, der overlevede, kæmper med langtidsfølger og en forringet livskvalitet.
Jeg er klar over, at ovenstående rapport afspejler en enkelt sundhedspersons erfaringer. Det forekommer imidlertid statistisk usandsynligt, at en enkelt læge skulle være vidne til så mange Covid-19-vaccineskader, hvis de føderale sundhedsmyndigheders påstande om Covid-19-vaccinens sikkerhed var korrekte. Jeg har talt med kolleger, som også har haft lignende oplevelser i forbindelse med behandling af patienter. Mens nogle synes villige til at acceptere disse vaccineskader som uundgåelige skader i et massevaccinationsprogram, er der mange, der udtrykker forfærdelse. Ingen af dem ville tale offentligt om deres erfaringer, idet førstnævnte ikke ønsker at øge tøven mht. vaccination og sidstnævnte frygter potentielle modreaktioner.
Derfor skriver jeg dette brev for at dele mine erfaringer. Jeg kan ikke længere acceptere de alvorlige skader, som Covid-19-vaccinerne forårsager, i stilhed. Det er mit oprigtige håb, at svaret på dette brev ikke vil være at fokusere på mig, men snarere at fokusere på at tage fat på de alvorlige sikkerhedsproblemer i forbindelse med de pågældende produkter, som De uden tvivl enten har overset eller vælger at ignorere.
I den forbindelse arbejder jeg sammen med en række frontlinjemedarbejdere, som har oplevet disse skader på første hånd. De arbejdede modigt gennem pandemien, og nogle har allerede haft Covid-19. Mange af dem har ikke modtaget Covid-19-vaccinerne, og der er hårdt brug for disse fremragende sundhedsmedarbejdere på alle hospitaler, men de har planer om at sige op eller lade sig afskedige frem for at modtage Covid-19-vaccinen. Jeg har ikke råd til at miste de medlemmer af mit team. I lyset af ovenstående er det desuden uetisk at have et generelt Covid-19-vaccinekrav uden at tage hensyn til den enkeltes medicinske risiko/fordel-profil.
Jeg beder Dem derfor om at ophæve statens Covid-19-vaccine-krav og opfordrer staten Californien til at gøre det samme. Vi skal vende tilbage til den praksis, hvor man indhenter informeret samtykke, som er resultatet af en privat samtale mellem læge og patient uden indblanding fra tredjepart.
Endelig vil jeg på vegne af de patienter og deres familier, der har lidt så meget på grund af denne vaccine, og på vegne af mine kolleger i sundhedssektoren, som har været vidner til disse ubeskrivelige lidelser, anmode Dem om i det mindste at anerkende deres smerte og skade. At nægte dem sandheden om deres oplevelser gør kun deres skade endnu værre.
Tak, fordi De har taget Dem tid til at læse dette brev, og det er mit oprigtige håb, at det fører til positive ændringer. Jeg kan kontaktes på … for at drøfte ovenstående patientberetninger og de andre alvorlige Covid-19-vaccineskader hos patienter, som jeg har behandlet direkte, men som jeg ikke har beskrevet i dette brev.
Med venlig hilsen,
Patricia Lee, MD
Bemærk: Dr. Lees advokater har lagt dette brev ud på deres hjemmeside og tilføjet en kommentar om, at hun ni dage efter at hun sendte brevet stadig ikke havde modtaget noget svar, og at ingen havde kontaktet hende. Officielle regeringsrapporter om vaccineskader i FDA’s VAERS-system viser over 16.000 COVID-vaccinerelaterede dødsfald til dato. Alligevel har et projekt, der er finansieret af den amerikanske sundhedsstyrelse, fundet ud af, at “mindre end 1 % af vaccineskaderne bliver indrapporteret” til FDA. Se snesevis af tragiske personlige vidnesbyrd fra de skadede på dette websted. Hvorfor bliver dette ikke omtalt vidt og bredt?
Oversat og redigeret af May Day oktober 2021
HISTORIEN FORTÆLLER IKKE NOGET OM HVILKEN VACCINE DER ER TALE OM.
Lægen er generelt bekymret over de injektioner, der kaldes vacciner mod Covid-19. Størstedelen af disse er mRNA-genterapi og således ikke engang at regne som vacciner.
Så det er formentlig uvæsentligt hvilken specifik “vaccine” der menes, da alle de anvendte produkter er stort set lige problematiske.