De medicinske kartellers historie

Artikel af Dr Rath oversat af MS

15. maj 1911

Højesteret i USA finder John Rockefeller og hans trust skyldige i korruption, ulovlige forretningsmetoder og bedrageri. Som et resultat af den afgørelse blev hele Rockefeller Standard Oil Trust, verdens største virksomhed på den tid, dømt til opløsning. Men Rockefeller var allerede dengang over Højesteret og bekymrede sig ikke om den afgørelse.

1913

For at lette det offentlige og politiske pres på sig og andre røverbaroner, bruger Rockefeller et trick kaldet “filantropi”, hvorved de ulovlige gevinster fra hans røver-praksis i oliebranchen benyttes til at starte The Rockefeller Foundation. Dette skatteparadis blev brugt til strategisk at overtage sundhedsvæsnet i USA.

Rockefeller Foundation gik forrest i et nyt globalt projekt for Rockefeller og hans medsammensvorne. Dette nye projekt blev kaldt den farmaceutiske investeringsindustri. Donationer fra Rockefeller Foundation gik kun til medicinske skoler og hospitaler. Disse institutioner var blevet missionærer for en ny type virksomheder: producenter af patenterede, syntetiske lægemidler.

Det var også på det tidspunkt, hvor de første vitaminer blev opdaget. Det stod dog hurtigt klart, at disse naturlige molekyler havde livreddende sundhedsmæssige egenskaber, og at de var i stand til at forhindre mange kroniske sygdomme. De første bøger udkom med forskning, der efterfølgende blev opgivet, om de sundhedsmæssige fordele af vitaminer. Disse nyopdagede molekyler havde kun én ulempe: de var ikke patenterbare.

Så i de første leveår stod den farmaceutiske investeringsindustri allerede over for en dødelig trussel: Vitaminer og andre mikronæringsstoffer, markedsført som folkesundhedsprogrammer, ville forhindre udviklingen af den farmaceutiske investeringsindustris betragtelige investeringer baseret på patenterede lægemidler. Det blev derfor et spørgsmål om liv og død for medicinalindustrien at få elimineret den uønskede konkurrence fra naturlige mikronæringsstoffer.

1918

Rockefeller Foundation bruger den Spanske Syge-epidemi – og medierne (som Rockefeller allerede på det tidspunkt kontrollerer) – til at starte en heksejagt på alle former for medicin, som ikke var omfattet af dens patenter.

Inden for de næste 15 år blev alle medicinske skoler i USA, de fleste hospitaler og American Medical Association (AMA) bønder på skakbrættet i Rockefellers strategi om at undertvinge hele sundhedssektoren under den farmaceutiske investeringsindustris monopol.

Forklædt som en “Mother Theresa” blev The Rockefeller Foundation også brugt til at erobre fremmede lande og hele kontinenter til den farmaceutiske investeringsindustri – ligesom Rockefeller selv havde gjort et par årtier tidligere med sin petrokemiske investeringsindustri.

1925

På den anden side af Atlanten, i Tyskland, blev det første kemiske / farmaceutiske kartel grundlagt for at kunne konkurrere med Rockefellers stræben efter kontrol af det globale medicinmarked. Ledet af de tyske multinationale selskaber Bayer, BASF og Hoechst blev IG Farben-kartellet grundlagt med et samlet antal medarbejdere på over 80.000. Kapløbet om global kontrol var i gang.

November 1929

Rockefeller-kartellet (USA) og I.G. Farben-kartellet (Tyskland) besluttede at opdele hele kloden i interessesfærer – den samme forbrydelse, som Rockefeller var blevet dømt for 18 år tidligere, da hans trust havde delt USA op i “interessezoner”.

1932/33

I.G. Farben-kartellet, der er lige så umættelig som Rockefeller-kartellet, beslutter sig for ikke længere at være bundet af begrænsningen fra 1929. De støtter en ny tysk politiker, der lover I.G. Farben, at han med militære midler vil erobre verden til dem. Med millioner af dollars som valgkampagne-donationer greb denne politiker magten i Tyskland, ændrede det tyske demokrati til et diktatur og holdt sit løfte om at starte sin erobringskrig, en krig, der snart blev kendt som Anden Verdenskrig.

I hvert eneste land, som Hitlers Wehrmacht invaderede, var den første handling at røve den kemiske, petrokemiske og farmaceutiske industri og overlade dem – gratis – til I.G. Farben-imperiet.

1942-1945

For at cementere sit globale lederskab inden for patenterede lægemidler tester I.G. Farben-kartellet sine patenterede farmaceutiske stoffer på de indsatte i koncentrationslejren i Auschwitz, Dachau og mange andre steder. Betalingen for at gennemføre disse umenneskelige forsøg blev overført direkte fra bankkonti hos Bayer, Hoechst og BASF til bankkonti hos SS, der drev koncentrationslejrene.

1945

I.G. Farbens plan om at få kontrol over de globale olie- og medicinmarkeder slog fejl. USA og dets allierede styrker vandt Anden Verdenskrig. Alligevel havde mange amerikanske og allierede soldater mistet livet under konflikten, og de allieredes belønning var lille i forhold til andres gevinsterne. Aktierne fra taberne, I.G. Farben, gik til Rockefellers Trust (USA) og Rothschild / JP Morgan (UK).

1947

I Nürnbergs krigsforbryderdomstol blev 24 ledere fra Bayer, BASF, Hoechst og andre ledere af I.G. Farbens kartel tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Disse forbrydelser omfattede: angrebskrig, indførelse af slaveri og begåelse af massemord. I sin sidste appel  opsummerede USA’s chefanklager Telford Taylor de forbrydelser, der var blevet begået af disse virksomheders forbrydere, med følgende ord: “Uden I.G. Farben ville Anden Verdenskrig ikke have været mulig.”

Utroligt nok fik de virkelige ansvarlige for 60 millioner menneskers død i Anden Verdenskrig – I.G. Farbens ledere – de mildeste domme. Selv de ledere, der var direkte ansvarlige for forbrydelserne i Auschwitz, fik kun maksimum tolv års fængsel. Overrasket? Det skal du ikke være.

I 1944 var Nelson Rockefeller allerede i toppen af den amerikanske regering. Han startede som departementschef i Udenrigsministeriet og endte et par år senere som Præsident Trumans særlige rådgiver for ”særlige anliggender” . Med andre ord, på kritiske tidspunkter i det 20. århundrede overtog Rockefellers interesser direkte magten. De besluttede, hvordan efterkrigstiden formede verden, og hvordan rigdomme skulle fordeles.

På den måde – under indflydelse af det amerikanske udenrigsministerium – kan dommene i Nürnberg mod I.G. Farbens ledere nemt forklares. Til gengæld for at overtage aktierne i I.G. Farben, og dermed den globale kontrol med olie- og medicinalindustrien, sørgede Nelson Rockefeller for, at de virkelige syndere i Anden Verdenskrig ikke blev hængt. I virkeligheden, og som vi vil se, var disse ledere nødvendige.

1949

Forbundsrepublikken Tyskland blev grundlagt. Det var første gang i historien, at en industrialiseret nations forfatning og samfund kunne planlægges og modelleres som en fæstning for den farmaceutiske investeringsindustri – en transatlantisk forpost for Rockefellers interesser.

I løbet af få år blev I.G. Farbens fængslede ledere, der var dømt ved Nürnberg-processerne, løsladt fra fængslet og sat tilbage i deres tidligere stillinger som interessenter i Rockefellers virksomheder. Fritz Ter Meer, for eksempel, der blev dømt til tolv års fængsel for sine forbrydelser i Auschwitz, var tilbage som formand for bestyrelsen for Tysklands største farmaceutiske multinationale selskab, Bayer, i 1963!

1945-1949

Rockefeller-brødrenes rolle var ikke begrænset til bare at overtage de globale monopoler inden for olie og lægemidler. De blev også nødt til at skabe de politiske rammer, for at disse virksomheder kunne trives. Under deres indflydelse blev FN derfor grundlagt i 1945 i San Francisco. For at få politisk kontrol med efterkrigstidens verden blev alt bestemt af tre lande – de førende eksportnationer af lægemidler – og 200 andre nationer blev overladt til at være rene tilskuere.

Grundlagt som organisationer, der angiveligt tjente velfærden for verdens befolkning, viste FN’s underorganisationer, såsom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdenshandelsorganisationen (WTO), sig snart ikke at være andet end de politiske grene af den globale olie- og medicinalindustri.

1963

På vegne af Rockefellers interessegrupper stod regeringen i den farmaceutiske bananrepublik Tyskland i spidsen for et af de mest nedrige forsøg, der nogensinde er foretaget i FN-regi. Under påskud af forbrugerbeskyttelse lanceredes et fire årtiers korstog for at forbyde vitaminbehandlinger og andre naturlige, ikke-patenterbare sundhedstiltag i alle medlemslandene i FN. Målet var simpelthen at forbyde enhver konkurrence med den multi-milliard dollar forretning, der var baseret på patenterede lægemidler. Planen var enkel: kopiere til hele verden, hvad der allerede var opnået i Amerika i 1920’erne – et monopol på sundhedspleje for investeringsselskaber med patenterede lægemidler.

Da markedet for medicinalindustrien afhænger af, at der løbende findes sygdomme, havde den medicin, der blev udviklet, ikke til formål at forhindre, kurere eller udrydde sygdomme. Således var målet med den globale strategi at monopolisere sundhed for milliarder af mennesker med piller, der næsten behandler symptomerne, men næsten aldrig løser den egentlige årsag til sygdomme. At fratage muligheden for, at milliarder af mennesker får adgang til livreddende information om de sundhedsmæssige fordele ved sundhedstiltag af naturlig art, mens der samtidigt blev etableret et monopol med stort set ineffektive og ofte giftige patenterede lægemidler, har forårsaget sygdom og død i proportioner, der nærmer sig folkedrab.

Denne epidemi af unødvendig invaliditet og død pga. medicinalindustriens ”handel med sygdom” er uden sidestykke i historien.

Linus Pauling og andre fremtrædende forskere fortjener ros for at have holdt døren åben til viden om de sundhedsmæssige fordele af vitaminer og andre effektive naturlige sundhedstiltag. Hvis det ikke var for dem, ville vi allerede leve i et sundhedsfængsel i dag, bevogtet af den farmaceutiske industris dørvogtere med sygdom inden for medicin, politik og medier.

Linus Pauling bør også krediteres for at have identificeret betydningen af Dr. Rath’s tidlige forskning i vitaminer og hjertekarsygdomme, og for at have indbudt Dr. Rath til samarbejde i løbet af sine sidste år, så hans livsværk kunne fortsætte.

1990-1992

Disse år vil gå over i historien som begyndelsen til enden for den farmaceutiske sygdomsindustri. I en række videnskabelige publikationer, hvoraf nogle har Linus Pauling som medforfatter efter invitation af Dr. Rath, identificerede Dr. Rath mangel på mikronæringsstoffer som den primære årsag til sygdomme. Disse sygdomme indbefatter hjerteanfald, højt blodtryk, diabetiske kredsløbsproblemer, kræft og endda immundefekter, herunder AIDS.

Ligesom en Sherlock Holmes i videnskab sporede Dr. Rath den virkelige årsag til disse sygdomme og fandt, at de var blevet skjult bevidst eller endda gemt væk fra millioner af mennesker med kun ét formål: at fodre den farmaceutiske sygsomsindustris umættelige grådighed.

Originalartiklen kan læses her

Carnegie-fondens Flexner Rapport kan ses (retningslinjer for amerikansk lægeuddannelse)  her

Her et lille klip på 3:32 min. fra DR-K dokumentarserien: Ubekvemme sandheder i Det 3. Rige:

Hvem var de 24 tiltalte I.G.Farben-ledere: https://en.wikipedia.org/wiki/IG_Farben_Trial#Defendants

08-02-2016 MWI