22. februar 2022
Den første undersøgelse nogensinde af 5G-strålingens sundhedseffekter på mennesker viser, at 5G forårsager typiske symptomer på mikrobølgesyndrom og en massiv stigning i mikrobølgestråling. Casestudiet bekræfter også endnu en gang, at stråling langt under de af myndighederne tilladte niveauer er årsag til dårligt helbred.
Undersøgelsen blev offentliggjort i tidsskriftet Medical Access nr. 1/ 2022 og blev gennemført af kræftlæge og forsker Lennart Hardell fra Research Foundation Environment & Cancer og Mona Nilsson fra Radiation Protection Foundation. Undersøgelsen omhandler de sundhedsmæssige konsekvenser for en mand og en kvinde, der fik en 5G-basestation direkte over deres lejlighed, kun 5 meter fra deres soveværelse.
Målinger før og efter installationen af 5G på taget viste, at 5G forårsagede en massiv stigning i strålingen i lejligheden. Før 5G var der allerede 3G- eller 4G-basestationer placeret direkte over lejligheden, men overgangen til 5G-teknologi førte til en stigning i strålingen fra 9.000 mikroW/m2 til maksimalt 1.690.000 mikroW/m2.
De symptomer, som opstod hos manden og kvinden efter oprettelsen af 5G, er typiske for mikrobølgesyndromet: træthed, søvnbesvær, følelsesmæssig påvirkning, næseblod, tiltagende tinnitus og hudproblemer hos manden. Kvinden havde flere symptomer end manden med alvorlige søvnforstyrrelser og svimmelhed, efterfulgt af hudproblemer (brændende fornemmelse, prikken i huden på hænder og arme), koncentrationsproblemer, irritabilitet, tinnitus, balanceproblemer, nedsat korttidshukommelse, forvirring, træthed, tendens til depression, hjerte- og lungesymptomer (hjertebanken, følelse af tunghed over brystet) og en følelse af varme i kroppen. Alle symptomer blev mindre eller forsvandt efter kun en dag efter flytning til et andet hjem med betydeligt lavere strålingsniveauer.
Mikrobølgesyndrom
Det, der fremgår af denne første undersøgelse nogensinde af de sundhedsmæssige virkninger af 5G-mikrobølgestråling, stemmer overens med de symptomer, der i over 50 år er blevet beskrevet som en virkning af helkrops-eksponering for mikrobølgestråling, kendt som mikrobølgesyndromet. Mikrobølgesyndromet er i dag også internationalt anerkendt under navnet “elektromagnetisk overfølsomhed” (EHS), i Sverige også kaldet “elektrosensitivitet” for dem, der reagerer allerede på meget lave niveauer og har udviklet en særlig høj følsomhed. Det er gentagne gange blevet beskrevet, at de typiske symptomer på mikrobølgesyndromet aftog, når eksponeringen ophørte eller blev væsentligt reduceret, som det er tilfældet i denne nye undersøgelse.
“Forskere, der har gennemført videnskabelige undersøgelser af erhvervsmæssig mikrobølgeeksponering, har beskrevet symptomer som træthed, svimmelhed, hovedpine, søvnbesvær, koncentrations- og hukommelsesproblemer. Disse symptomer var forbundet med eksponering for radiobølger eller mikrobølger. Det blev konstateret, at symptomerne generelt aftog, når eksponeringen ophørte.”
Følsomhed over for mikrobølgestråling er individuel. Selv meget lave strålingsniveauer kan forårsage medicinske symptomer hos særligt følsomme personer (elektrosensitive/EHS).
5G øger strålingen enormt
Ud over at vise, at 5G forårsager mikrobølgesyndrom ret hurtigt, viser casestudiet også, at 5G fører til en massiv stigning i strålingen i vores miljø. Der var allerede en 3G- eller 4G-basestation på samme sted over parrets soveværelse, men udskiftning af udstyret og indførelse af 5G førte til en eksplosiv stigning i den målte stråling.
De ekstremt høje værdier, der blev målt i hjemmet, maksimalt 1.690.000 mikroW/m2, er dog betydeligt lavere end de nuværende referenceværdier, der anbefales af (Sveriges) StråleSikkerhedsMyndighed, SSM: 10.000.000.000 mikroW/m2 som gennemsnit over 6 minutter, hvilket betyder, at den maksimale værdi kan være betydeligt højere end 10.000.000 mikroW/m2. SSM-referenceværdien beskytter ikke mod symptomerne på mikrobølgesyndromet og heller ikke mod kræft og andre kroniske sygdomme. Det er grunden til, at der kan opstå dårligt helbred på trods af strålingsniveauer langt under referenceværdien:
“SSM-referenceværdierne beskytter ikke mod skadelige virkninger, såsom mikrobølgesyndrom eller kræft, ved længerevarende eksponering fra basestationer, som det er tilfældet ved eksponering i hjem, på kontoret eller i skoler. De gælder kun for beskyttelse mod umiddelbare virkninger som følge af stråling, der er så intens, at væv opvarmes inden for 30 minutter. Det betyder, at offentligheden er fuldstændig ubeskyttet mod andre virkninger end akutte termiske virkninger, selv om disse er blevet påvist i vid udstrækning, f.eks. skadelige virkninger på nervesystemet, oxidativt stress og DNA-skader.”
Allerede i 2018 konkluderede Radiation Protection Foundation, at 5G ville føre til en enorm stigning i mikrobølgestråling. Denne nye undersøgelse og målinger i de seneste år bekræfter det.
Ingen forskning viser, at 5G er sikkert for sundhed og miljø
Lennart Hardell og Mona Nilsson skriver i dette første casestudie om virkningerne af 5G, at det er bemærkelsesværdigt, at der “mangler videnskabelige undersøgelser, der viser, at der ikke er nogen risiko for sundhedsskadelige virkninger ved kronisk eksponering for stråling fra basestationer på niveauer svarende til SSM-referenceværdien eller på de niveauer, der er målt i dette case-studie. Det gælder for 5G såvel som 4G, 3G og GSM. Der findes endnu ingen undersøgelser af risikoen for stråling fra både 4G og/eller 5G i døgnets 24 timer. Dette casestudie er det første af sin art til at undersøge virkningerne af menneskelig eksponering for 5G. At påstå, at eksponering for stråling ikke udgør en risiko, fordi eksponeringen ligger under SSM-referenceværdien, er derfor helt uden videnskabeligt grundlag.”
I en tidligere artikel 2021 konstaterede Mona Nilsson:
“Der er ingen forskning, der viser, at det ikke medfører sundhedsrisiko at udsætte hele kroppen for de niveauer af mikrobølgestråling, der nu er almindelige fra 3G-, 4G- eller 5G. Det er den chokerende sandhed, der skjules for offentligheden… der findes ingen forskning, der viser, at det ikke sundhedsskadeligt at udsætte hele kroppen for 2G, 3G, 4G og 5G i længere tid, ikke engang under et år.” Hverken på referenceværdi-niveauer eller endda på niveauer, der er 1000 gange lavere.”
Antallet af berørte personer er ukendt
Antallet af personer i Sverige, der er ramt af mikrobølgesyndrom/EHS/elektrooverfølsomhed, er i øjeblikket ukendt. Det er ikke blevet undersøgt. Det kan dog forventes, at antallet af syge vil stige med den kroniske og stigende eksponering for mikrobølger som følge af udrulningen af 4G, 5G og øget brug af trådløse teknologier, der udsender mikrobølger til kommunikation. Dette gælder især modulerede og pulserende mikrobølger, som har vist sig at være særligt skadelige.
I 2016 anbefalede en gruppe af forskere og læger, at den maksimale eksponering bør være 100 mikroW/m2 om dagen, 10 mikroW/m2 om natten og højst 1 mikroW/m2 for særligt følsomme personer.
Men hverken denne anbefaling eller IARC’s kræftklassificering af stråling i 2011 eller det faktum, at der gentagne gange er blevet konstateret sundhedsrisici ved eksponeringer langt under de nuværende referenceværdier, som anbefales af strålingssikkerhedsmyndigheden, har haft nogen effekt på myndighedernes og regeringens slappe lovgivningsmæssige rammer. På trods af omfattende dokumentation for sundhedsrisici stiger den miljømæssige mikrobølgestråling hurtigt, og den åbenbart fejlagtige referenceværdi anvendes fortsat på trods af dens beviste manglende beskyttelse mod mikrobølgesyndrom og mange andre sundhedsrisici.
Læger skal uddannes
Lennart Hardell og Mona Nilsson konkluderer, at mikrobølgesyndromet og EHS skal tages alvorligt af sundhedssystemet.
“Dette er ikke en psykisk sygdom. En række somatiske symptomer er en del af mikrobølgesyndromet, og kroniske sygdomme, herunder kræft, er en risiko ved kronisk eksponering. Symptomerne skal undersøges for at udelukke andre årsager, og mikrobølgestråling kan være en af dem. Der skal foretages en omhyggelig anamnese for at undersøge forskellige kilder til mikrobølgestråling. Desuden bør undersøgelsen suppleres med strålingsmålinger både i hjemmet og på arbejdspladsen, og der bør tages hensyn til, at der er stor forskel i følsomhed mellem enkeltpersoner.
Patienterne skal behandles med respekt, undersøges, diagnosticeres og behandles medicinsk, men det vigtigste er at fjerne eller reducere den udløsende faktor, dvs. eksponeringen, Dette bør ske tidligt i sygdomsforløbet for at mindske risikoen for irreversible skader og kronisk sygdom. Da der er stor uvidenhed om mikrobølgesyndromet, både i lægeverdenen og i offentligheden, og der derfor formodentlig er et stort antal skjulte tilfælde, skal lægerne uddannes, og syndromet skal have en ensartet ICD-kode, så man kan følge den fremtidige udvikling. De værdier, der er målt i lejligheden efter installationen af 5G på taget, gør lejligheden ubeboelig set ud fra et medicinsk synspunkt, når man tager hensyn til de kendte sundhedsvirkninger, selv om strålingen ligger betydeligt under de gældende referenceværdier.”
Link til hele det nye 5G casestudie: Mikrobølgestråling fra basisstationer på hustage gav medicinske symptomer, der er i overensstemmelse med mikrobølgesyndrom
Kilde:
Oversat og redigeret af May Day 24/2/2022
Lene
Hej! Varthen ringer jeg hvis jeg tror de installerat 5 g mast i en lille by på Bornholm? Min mor og jeg har begyndt få huvudpine og meget problem med helse nu. Jeg bor i Sverige men har ikke huvudpine og andet da jeg kommer hjem.
Send meg gerne svar.
Hilsen Lene Sonne
Michen
Jeg har lidt af EHS i flere år og kan ikke få fjernet mit tvungne installerede smartmeter.
M.v.h Michen
Rikke Agersted
Er der noget forskning, der peger på en “løsning”? Udover det åbenlyse at undgå mikrobølgestrålingen. I et samfund, der er baseret på teådløs teknologi, der det jo svært at “behandle”, idet folk skal have et arbejde for at betale regningerne, man skal rundt for at besøge andre, være social mm. Ikke alle kan bo på landet langt fra de værste master, så hvad er løsningen her, når folk bliver syge?