May Day inviterer til den årlige generalforsamling
Søndag d. 21. april 2024 kl.: 13-17:00
på Stenstruplund Kursuscenter, Jernbanevej 2, 5771 Stenstrup.
Program og dagsorden:
Kl.: 13:00 – 14:30 Foredrag ved Søren Hansen, Civilingeniør K, pensioneret.
Vi hører uafladeligt om klimakrisen, der hjemsøger Verden, og om at vi rammes af ekstreme vejrbegivenheder, storme, oversvømmelser, tørke, hedebølger og omfattende skovbrande.
Alting er angiveligt meget værre end tidligere, og i fremtiden bliver det endnu værre.
Den eneste løsning på problemet er her og nu at nedsætte vores forbrug af kul, olie og gas og erstatte energiforsyningen med solceller og vindmøller. Det kan ikke gå stærkt nok!
Men er situationen med klimaet i virkeligheden så alvorlig?
Foredraget er en kort introduktion til hele klimasagen, videnskaben, de målte resultater indtil nu og de reelle erfaringer med de vedvarende energikilder.
Er det overhovedet muligt at basere en stabil energiforsyning på sol og vind om få år eller på sigt? Ikke mindst set i lyset af, at der er postet ufattelige summer i ”vedvarende energi” de seneste 10 år, men at de stadig kun udgør nogle få procent, mens andelen af fossile brændstoffer er uændret.
Hvorfor giver de store og komplicerede computermodeller ikke mere retvisende resultater?
Er den grønne omstilling i virkeligheden en langt større trussel mod vores fremtid end de klimaforandringer, der måtte komme?
Alt dette vil Søren Hansen give sine velunderbyggede betragtninger og svar på i sit tankevækkende foredrag.
——————- o O o ——————-
Efter foredraget serveres kaffe, te og kage for foreningens medlemmer og betalende.
Kl.: ca. 15:00 Generalforsamling
Dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Fremlæggelse af bestyrelsens beretning.
3) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
4) Behandling af indkomne forslag. (skal være bestyrelsen i hænde senest 6.april 2024 kl 23.59)
Bestyrelsen stiller forslag om ændring af vedtægterne. Disse udsendes senest 14 dage inden generalforsamlingen jf. vedtægterne og kan også ses her
Charlotte Ryøs har fremsat følgende forslag til ændring af vedtægterne. Forslaget kan ses her.
5) Fastsættelse af kontingent.
6) Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleanter.
I år er Mads Wedel-Ibsen og Solveig Rasmussen på valg. Begge genopstiller.
Ønsker du at stille op til bestyrelsen, kan du allerede nu kontakte bestyrelsen her
7) Valg af revisor
8) Eventuelt.
Se foreningens vedtægter her for spørgsmål omkring valgbarhed, valgret m.m.
Foreningen er vært ved kaffe, te og kage efter foredraget.
Sidste frist for tilmelding er 12. april kl.: 23:59.
Tilmelding på NemTilmeld
På vegne af bestyrelsen i May Day, vel mødt!
Skriv et svar