Kure og kunsten at afgifte kroppen

Af T. T. Mosegaard, sundhedsskribent, 2001 (revideret februar 2007)
"Et stabilt fordøjelsessystem er mere værd for et menneske
end mængden af hjerne".
– Henry Wheeler Shaw (Josh Billings), amerikansk humorist –

Indledning

Interessen for at leve sundere og få et bedre helbred er stærkt stigende. Det afspejler sig bl.a. i det voksende antal mennesker, som går i gang med at afgifte og udrense deres krop for forskellige affalds- og giftstoffer, der i dag uundgåeligt ophober sig i kroppen i større eller mindre grad bl.a. fra kemikalier i mad- og drikkevarer.

Man kan have mange grunde til at ville følge en "rengøringskur". Måske ønsker man en bedre fordøjelse, at få mere energi, komme af med parasitter, tabe sig eller simpelthen bare at få et bedre helbred – eller blive ved med at have det.

At rigtig mange mennesker får fordøjelsesproblemer, vidner det voksende antal af store maver, mavesygdomme og de mange tilfælde af tyktarmskræft i Vesten om.

Der findes et stort udvalg og salg af midler mod fordøjelsesbesvær, for megen mavesyre og for sjælden afføring. Ophobning af giftstoffer i tarmen belaster nemlig med tiden huden, mange indre organer og kroppens generelle tilstand, hvis der ikke gøres noget ved problemet.

Udrensning og dermed afgiftning har været kendt og brugt i flere tusinde år. Stort set alle kulturer har gennem tiden kendt til udrensning og faste i kortere eller længere tid.

Finnerne og tyrkerne har deres sauna, indianerne deres svedehytte, inderne og yogierne har i tusinder af år benyttet og benytter stadig den gamle Ayurveda-medicin, som indbefatter urteblandinger, urte-dampbad, oliemassage-kure, tungeskrabning, næseskylning og den gamle yogiske tarmrensningsteknik, hvor man sluger gaze.

I de gamle kinesiske taoistskrifter kan man læse om gentagen faste fra 3 til 14 dage, som giver længere liv, og tibetanerne har i mange hundrede år brugt meditation, massage og urteblandinger til udrensning af kroppen.

På det europæiske kontinent har vi fået overleveret regelsæt om sund levevis af lægen og naturforskeren Hippokrates, der levede ca. 400 f.Kr. og fra det førkristelige Grækenland, som brugte urte- og vandbade til både indre og ydre renselse.

Den tyske abbedisse Hildegard von Bingen opstillede i det 12. århundrede principper for sund levevis, der byggede på et helhedssyn (sind, krop, ånd). C. F. S. Hahnemann, homøopatiens grundlægger og bl.a. Sebastian Kneipp fulgte senere med lignende råd til at bevare sundhed og et langt liv.

Denne artikel skulle gerne give et overblik over de mange naturlæger og læger, der anbefaler afgiftning, og de mest brugte kure vil blive beskrevet.
Formålet med artiklen er at give læseren et hurtigt overblik over de mange behandlere der anbefaler afgiftning og en kort skitsering af deres metode. Pladsen har kun tilladt de mest anvendte at blive nævnt.

Lever man ikke tilstrækkelig sundt, og ønsker man at forebygge sygdom, blive mere energisk, produktiv, vågen, vital, få mere klarhed, blive af med træthed, afhængigheder, forstoppelser, hyppige forkølelser, allergier, svingende blodsukker, hovedpine, hudproblemer, muskelsmerter, dårlig ånde, kraftig sveddunst, overflødige kilo og hæmorider, var det måske værd at overveje en kostomlægning, en udrensningskur eller saftfaste.

Et gift- eller affaldsstof er en substans, som irriterer kroppen, underminerer helbredet og ødelægger kroppens væv. Gift- eller affaldsstoffer ophobes i kroppen, når vi indtager mere mad end kroppen kan nå at forbruge og flere giftstoffer end kroppen kan nå at komme af med.

Faste- og udrensningsteorier bygger på, at man gennem afgiftning og udrensning gør det muligt for kroppen at udskille de gift- og affaldsstoffer, som er blevet ophobet i væv og organer forårsaget af affaldsstoffer fra maden, miljøkemikalier, tungmetaller og medicinrester.

Så længe tarmsystemet er sundt er det i stand til at ødelægge skadelige mikroorganismer som bakterier, svampe og parasitter. Men manglende næringsstoffer og syreophobninger resulterer i nedsat funktion og beskyttelse – så både tarmsystemet og hele kroppen bliver sårbar overfor angreb.

Tilbagevendende angreb af skadelige mikroorganismer, kemikalier og syrer svækker tarmen, så mikroorganismer og større partikler af ufordøjet føde, kemikalier og andre giftige stoffer passerer ud i blodstrømmen.

Konstant overbelastning af tarmen svækker også leveren. Når leveren ikke længere fungerer effektivt, bliver de øvrige organer og kirtler sårbare overfor slim og yderligere angreb af mikroorganismer. Hvis tilstanden fortsætter kan man komme til at opleve tiltagende træthed og ineffektivitet og måske begynde at udvikle sygdom.

Derfor findes der udrensningskure til at udrense tarmsystemet mere eller mere grundigt, rense blodet, galden, hjernen, huden, lymfesystemet, nyrerne, leveren og galdevejene, komme af med parasitter, skadelige bakterier, virus og svampe samt tungmetaller.

Over hundrede urter kan bruges til udrensning, og man kan efter behov bruge eller supplere med akupunktur, elektroterapi, feberbehandling: helkrops hypertermi, fod- og kropsmassage, homøopati, hydroterapi (vandterapi), irisdiagnose, kinesiologi, kiropraktik, kostvejledning, kraniosakral-massage, magnetfeltterapi, meditation, motionsøvelser, næse- og øreskylninger, råkost, safter, fibre, sauna, tyktarmskylninger, vandmassage, yoga, zoneterapi, åndedrætsøvelser, psykoterapi og forskellige orthomolekylære kosttilskud og diæter.

Når kroppens processer ikke fungerer optimalt ophobes slagger og gammel afføring i tyktarmen. Udskillelsen af ophobede affaldsstoffer sker både gennem munden via tungen og åndedrættet, gennem huden via sveden, nyrerne via urinen, tarmen via afføringen og næsen via slimhinderne. Affaldsstofferne (giftstofferne) går videre med blodet til bl.a. tungen, som gerne bliver hvidgrå eller mørk, og videre til bl.a. lungerne, hvor de nu kan lugtes på udåndingen, og igen videre ud med sved, urin og afføring.

Syrebase balance og pH-værdi

Man ved at vegetarisk kost – og veganerkost uden mælk og æg – generelt aflaster kroppen hurtigere for affaldsstoffer pga. af frugt og grønts generelle basedannende virkning og det store indhold af fibre, vitaminer og mineraler og antioxidanter. Frugter som fx citron og melon er meget basedannende. Vegetarisk mad hjælper også til at regulere cellernes kalium-natrium balance, som er vigtig for kroppens væskebalance.

Det er nemlig en betingelse for cellernes livsfunktioner, at kroppens væv ligger på en pH-værdi omkring 7,4 der er let basisk (alkalisk). Dvs. at reguleringen af pH-værdien er yderst vigtig, fordi ethvert organ og enzymsystem og enhver celle og kirtel bliver påvirket af pH.

Tarmenes enzymer kan kun overleve i en pH over 7.0. Ændrer pH-værdien sig radikalt fra det basiske til det sure, er der stor risiko for at begynde at udvikle sygdom, fordi man begynder at mangle vigtige mineraler, især elektrolyt-mineralerne kalium og natrium, som sørger for transport af vand i kroppen og leder den elektriske strøm (elektrolyse). Blodet røber om der er tale om en forsuring, for man kan ved en blodprøve se om man mangler vigtige mineraler.

Man kan måle sit spyts pH-værdi med et lakmuspapir, når man står op om morgenen; en høj pH-værdi er basisk, en lav er sur og 7 er middel. Hvis man faster skal man regne med at have en midlertidig lavere pH-værdi end ellers. Blodets pH ligger almindeligvis på 7,36.

Jo mere syredannende mad man spiser, jo flere elektrolytter mister man. Syrer virker forharskende og hjælper til dannelsen af frie radikaler. Jo større forsuring, des dårligere er kroppens chance for at overleve. Det anses derfor også for vigtigt, at drikke vand af så høj pH-værdi som muligt – allerhelst over 7,6, men gerne omkring de 8.
Det kan tillige være nyttigt at vide, at ens psykiske tilstand også påvirkes af syrebase balancen; godt humør forøger kroppens basereserver.

Moderat motion er vigtigt, for at blive af med syreoverskud. Kød, syrnede mælkeprodukter, ost og sukker samt alkohol, kaffe og cola virker forsurende og er med til at mindske kroppens lager af base, som er nødvendig for bl.a. den gode fordøjelse.

Faste

Fasten har for længst dokumenteret sin store betydning for forebyggelse og behandling af en lang række kroniske sygdomme. Faste er et enkelt og virksomt middel til at afgifte og udrense og derfor minimere mulige sygdomsfremkaldende faktorer. Den kan derfor også ses som et forebyggende middel mod sygdomme man ellers kunne være disponeret for.

Man skal regne med at tabe sig en del i vægt under en faste – ofte fra 4-8 kg alt efter fastens længde og ens konstitution – ligesom man skal regne med at tage omkring 1 kg på igen efter fasten. Men sørger man fortsat for at motionere og blive ved med at spise godt med frisk frugt og grønt og holde sin tarm i form, kan man godt holde sin idealvægt. Selv en 10 dages faste kan give store resultater. Renselsesprocessen vil selvfølgelig tage længere tid jo mere belastet eller syg man er.

Kroppen har en naturlig evne til kun at tære på de stoffer, som den lettest kan undvære. Under en faste nedbrydes ens fedtdepoter hurtigere, stofskiftet bliver midlertidigt mere surt, nye leverceller fornyes hurtigere end normalt, hormonbalancen normaliseres (menstruationscyklusen forskubbes ofte), der kommer mere blod til slimhinderne og huden, blodtrykket falder, tarmperistaltikken mindskes (netop derfor benytter man afføringste og lavement) og kropstemperaturen falder ½ til 1 grad.

Teorier og retninger

Det vil naturligvis være forskelligt hvad hver enkelt person individuelt har brug for – i forskellige perioder og generelt – og der findes faktisk en del forskellige retninger og teorier om hvordan man bedst kommer af med "skidtet".

Her er kun nævnt nogle af vigtigste for at give et hurtigt overblik og opridse de muligheder der findes, så man kan vælge en afgiftningsmetode efter egen smag.

I enhver helhedsorienteret forebyggelse og behandling vil man finde, at afgiftning indgår som en selvfølgelighed. Alle de nedenfor beskrevne kur-guruer – hvad enten de går ind for vand-, urte- eller saftfaste, sauna, lavementer eller andre udrensningsformer – er dog fælles om at mene, at deres kur med fordel kan anvendes hvis:

Ens fordøjelsessystem har brug for udrensning
Man ønsker bedre udnyttelse af den mad man indtager
Man lider af forstoppelse: har afføring mindre end 2-4 gange ugentlig.
Man lider meget af træthed og udmattelse
Man har syreophobninger i kroppen
Man er overvægtig
Man lider af akut eller kronisk sygdom

Kur-guruerne er også alle enige om, at det er en god idé at undlade at indtage alkohol, nikotin, kaffe, sort te, sodavand, kød, mælkeprodukter, salt, sukker, hvidt mel samt kemiske lægemidler og narkotiske stoffer, hvis man gerne vil holde sig rask, fuld af energi og leve et langt og produktivt liv.

De fleste kursteder supplerer deres kure med undervisning, fordi mange mennesker viser voksende interesse for at tage ansvar for deres eget helbred, hvis bare de får vist hvordan.

Siden 1920’erne har vestlige læger og naturlæger – overvejende i Tyskland, Schweitz, Østrig og USA – som har opnået berømmelse for deres usædvanlige gode resultater, anbefalet en fiberrig grøntsagskost, masser af frugt og rent drikkevand, og ikke mindst udrensning af tarmsystemet i almindelighed og tyktarmen i særdeleshed. Det er fordi de har været fælles om at mene, at ophobede giftstoffer i tarmen er en meget vigtig – og overset – årsag til sygdom. Det er almindelig brugt at faste i 7-12 dage eller op til omkring de 40 dage.

Den svenske professor emeritus i kemi, Per-Arne Öckerman mener, at faste og kalorierestriktion – vel at mærke uden fejlernæring – er en sikker måde at forhindre alvorlige sygdomme og alderdom på, og at forskerne er enige om, at jo færre kalorier, man indtager, jo større livsforlængende effekt opnår man, fordi kalorierestriktion nedsætter graden af skade fra de frie radikaler på cellerne.

Europæiske naturlæger

I Europa benytter de fleste naturlæger (ND; lægeuddannede naturopater) grøntsagsafkog og grøntsagssafter frem for vandfaste, som menes at være for skrap for de fleste, i hvert fald begyndere. Tyske og schweiziske naturlæger benytter gerne urter til udrensning, og er gerne tilhængere af at nedsætte indtaget af mad, men at spise grøn mad – helst råkost – og sørge for masser af bevægelse i frisk luft.

Alma Nissen

Den danske og meget vitale Alma Nissen, som var ivrig tilhænger af brugen af kartoffelvand, hvidløg og økologisk vegetarmad, lancerede en fastekur bestående af kartoffelvand til folk med forskellige gigtsygdomme og andre såkaldt kroniske sygdomme som astma, kredsløbslidelser, mavesår, psoriasis og tyktarmsbetændelse.

Kartofler anvendes til at bringe orden i syre-base balancen, fordi de har et stort indhold af de vigtige basedannende mineraler. Alma Nissens grundkur begynder med en faste, der består af kartoffelvand, hvidløg, urtete og frugtsafter. Afgiftningen støttes med et lavement, frisk luft i rigelige mængder og bade med varmt og koldt vand dagligt. Normalt forløber fasten fra 10-30 dage, alt afhængig af ens alder og almentilstand.

Alfred Vogel

Den schweiziske urtekyndige ernæringsvejleder, naturopat og vegetar Alfred Vogel, har været en pionér indenfor naturmedicin. Han helligede sit lange liv til filosofien at leve i "harmoni med naturen", da han var overbevist om, at vi kan finde alt det i naturen, som vi behøver, for at beskytte og vedligeholde vores helbred.

Vogel mente selv, at fasten er et af de bedste lægemidler som altid står til vores rådighed. Ved mave-tarmsygdomme anbefalede han at skære madindtaget ned til et minimum indtil der var bedring i ens tilstand.

Udover at fremstille friskplanteekstrakter og homøopatiske præparater, sammensatte han også Rasayana-kuren bestående af forskellige nyre-, bitre lever- og tarmrensende urter – inspireret af den Ayurvediske urtemedicin – som man kunne indtage som en forårs- og efterårskur uden nødvendigvis at faste.

Otto Buchinger

Lægen Otto Buchinger senior, som grundlagde den første Buchinger klinik i Bad Pyrmont i Tyskland i 1920, vidste at mange sygdomme – også kroniske – kunne behandles og helbredes med faste. Han kaldte faste "vejen til healing" – så længe den var superviseret af erfarne behandlere – og uden tvivl den mest effektive biologiske behandlingsmetode. En 7-12 dages Buchingerfaste bruges også mod svær overvægt.

Rudolf Breuss

Rudolf Breuss’ safter og teer bruges gerne af gigt- og kræftsyge eller andre, der ønsker at opnå en bedre (basisk) fordøjelse eller blot at slanke sig. På Breuss fastekuren (Totalkuren) drikker man udelukkende økologisk safte og teer i 42 dage. Man spiser intet derudover ud fra en devise om, at kræft lever af fast (proteinrig) føde, og at en kræftsvulst kan dø, men mennesket kan overleve. Folk har rapporteret at tabe ca. 5 – 15 kilo i vægt, opnå bedring og få mere energi på denne kur.

Før kuren drikker man ¼ liter saft dagligt ved siden af sine normale måltider. Man drikker saft når man er sulten, men dog maksimalt ½ liter saft dagligt. Selv at presse safterne vil være optimalt, men ellers køber mange Breuss’ safter i handlen.

Saften består af:

3/5 rødbede, fx 300 g
1/5 gulerod, fx 100 g
1/5 selleri (knold), fx 100 g
en anelse ræddike, fx 30 g
evt. 1 kartoffel på størrelse med et hønseæg (vigtigt ved leverkræft – ellers ikke).

Man kommer rodfrugterne i en saftpresser og sier dem gennem et stykke rent klæde eller en fin tesi, da der ikke må være noget "kød" tilbage i saften. Man har mindst brug for 1/8 – ¼ liter saft dagligt, men må drikke op til ½ liter – dog kun 1 skefuld ad gangen, så saften blandes med spyt. Man kan tilføje en enkelt slurk surkålssaft, der indeholder gavnlige mælkesyrebakterier.

Sebastian Kneipp

Sebastian Kneipp, der levede i 1800-tallet er grundlæggeren af, hvad der i Tyskland og resten af Europa er blevet kendt som "Kneippteorien", en helseteori bestående af behandling med urteteer, urtebade, motion og diæt. Kneipp studerede og videregav informationer om urter og vand-terapiens indvirkning på helbredet.

Kneipps teer er kendte – hans afførings-urtete i særlig grad. Den består af sennes, kamille, fennikel og tusindgylden og er mere skånsom end afføringsteer baseret på sennes alene. En hel del kursteder og bl.a. heilpraktikken følger både i Tyskland og Europa Kneipps anbefalinger om forebyggende behandling med vand i form af vekselbade, afvaskninger, pakninger, omslag, bade og sauna.

Sir Arbuthnot Lane

Det engelske hofs kirurg Sir Arbuthnot Lane, som i mange år har specialiseret sig i tarmproblemer og været ekspert i at fjerne sektioner af tyktarmen, har udtalt, at der er en meget tæt sammenhæng mellem fordøjelsesproblemer og udvikling af kræft.

Dr. Lane opdagede, at nogle af de patienter, der havde fået fjernet et stykke af deres tyktarm, også uventet kom sig af sygdomme som gigt og struma efter det kirurgiske indgreb. Dr. Lane konkluderede, at en velfungerende tyktarm er nødvendig for sundhed, og han viede derfor de sidste 25 år af sit liv til at lære andre, hvordan man passede godt på sit tarmsystem gennem udrensning og optimal ernæring. Lane hævdede bl.a. at gigtsygdomme og kræft ikke kunne udvikle sig, hvis man spiste rigtigt og hvis tarmen var fri for ophobninger af affaldsstoffer.

Hygiejnikerne

Menes at have rødder meget langt tilbage, men den mere moderne udgave begyndte i USA i 1850 med værker af Sylvester Graham og tre andre læger. Hygiejnikerne er konsekvente vegetarer, og mener at et godt helbred er en naturlig tilstand og at sygdomme derfor er unormale og unødvendige.

De følger gerne fastens, mad-kombinationens og den "enkle" livsstils fortaler Dr. Herbert Sheltons anvisninger – læs mere om Shelton i afsnittet nedenfor. Hygiejnikerne holder sig til uforarbejdet grøn mad i de rette kombinationer, og ved faste anvender de kun destilleret vand. Afføringsmidler lavet af urter og lavementer er tabu, fordi hygiejnikerne sværger så meget som muligt til det "naturlige". Man faster i mindst 21 dage, og man er sengeliggende det meste af tiden, for at bruge så meget energi som muligt på afgiftningen.

Paavo Airola

Paavo Airola, en ernæringsekspert, naturlæge og prisbelønnet forfatter til 14 bøger, har brugt mange år på at studere urter og alternative helbredelsesmetoder fra fordums tid i Europa og Mexico. Airola advokerer for en hverdagskost bestående af utilberedt økologisk dyrket frugt, grønt, nødder og korn, og han anbefaler brugen af faste på frugt- og grøntsagssaft og kosttilskud i form af urter, vitaminer og mineraler.

Airola har kaldt juice-faste "den ældste og mest effektive helbredelsesmetode kendt af mennesket". Han har advokeret for faste både i kortere eller længere tid og har anbefalet at gøre renselses-programmer mere effektive med tyktarms-udskylninger, urte-lavementer (fx kamille) og svedeture i en sauna, fordi kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv forøges ved at svede kraftigt.

Herbert Shelton

Naturlægen Herbert Shelton har sammen med andre hygiejnikere ført tusindvis gennem faste, som mange er overbevist om har forbedret deres helbred betydeligt. De der faster må dog efter fasten efterleve retningslinier for sund levevis, hvis de skal opretholde den gode effekt.

Sheltons grundlæggende regler for god madkombination er, at man ikke bør kombinere følgende mademner i ét måltid: Syre og stivelse, proteiner og kulhydrater, proteiner og syreholdig mad, fedtstoffer og proteiner, sukker og proteiner samt sukker og stivelsesholdig mad. Man kun bør spise én slags proteiner til hvert måltid, spise meloner alene og helt undgå desserter.

John Harvey Kellogg

Den berømte læge, sundhedsreformator og hygiejniker Dr. John Harvey Kellogg, der arbejdede på det berømte Battle Creek Sanatorium, mente, at 90 % af alle civilisationssygdomme skyldes en svækket tyktarmsfunktion. Kellogg udtalte, at ud af de 22.000 operationer han havde foretaget, havde han ikke fundet én eneste normalt fungerende tyktarm.

På hans sanatorium anvendte man grøn kost, vand, lys, massage, gymnastik, elektricitet og frisk luft til at behandle de syge, ligesom man underviste dem i, hvordan de skulle undgå at blive syge igen. J. H. Kellogg inspirerede bl.a. danskeren Carl Ottesen til at oprette det danske kursted Skodsborg Badesanatorium, hvor man gik ind for grøn mad, gymnastik og motion.

Bernard Jensen

I USA er naturlægen Bernard Jensen fra Californien kendt som fortaler for faste og udrensning. Hans læremester var J. H. Kellogg. Jensen har udtalt, at efter at have hjulpet mennesker med at blive raske i over 50 år, er det indlysende, at en dårlig fordøjelse er roden til de fleste menneskers helseproblemer.

Han har beskrevet en slimagtig (mukøs) belægning (katar), som oprindelig fremkommer i tarmen, for at beskytte denne mod giftstoffer. Fordi belægningen fortykkes i tyktarmen – især pga. indtagelse af kød og mælkeprodukter – bliver denne belægning vært for forrådnelse. Blodkarrene der fører til og fra tyktarmen begynder at opsamle de skadelige nedbrydningsstoffer (giftstoffer), hvilket fører til at kroppens væv og organer efterhånden optager disse stoffer.

Jensen har sagt, at alt væv bliver næret af blodet, som bl.a. tilføres fra tarmsystemet. Når tarmen er snavset, bliver blodet snavset, og ligeså bliver både organer og væv. Ikke kun tyktarmens tilstand, men også tyndtarmens forfatning er af stor betydning for et velfungerende helbred.

Andre læger og naturlæger

Den amerikanske naturlæge V. Earl Irons blev en pionér indenfor tyktarmsudrensning, fordi han selv fik en alvorlig gigtsygdom som fyrreårig, og i sin desperation efter at blive rask vendte sig mod naturmetoder. Irons mener ikke det er muligt at finde én eneste person i USA, der ikke har en forstoppet tyktarm. Han mener at årsagen til problemet skal findes i forkerte kombinationer af forskellig mad og konstant indtagelse af "død", forarbejdet industri-mad, som ikke indeholder særlig megen næring eller livskraft, når det endelig når frem til forbrugerne.

I Colorado har den kendte læge John H. Tilden succesfuldt behandlet mange patienter med lungebetændelse i 1990’erne uden brug af lægemidler overhovedet – kun ved hjælp af tyktarmsudskylning og lavement.

Den amerikanske læge Robert Gray omtaler også mukøs tarmbelægning i forbindelse med forstoppelse, hvor der ophobes gamle og hårde afføringsdele, som ikke bliver ført ud ved toiletbesøg, fordi de klæber til tyktarmens vægge.

En af verdens største kirurger George C. Crile har udtalt, at de fleste dødsfald af såkaldt "naturlige" årsager i virkeligheden skyldes fremskreden syreophobning i tarmsystemet, og at mange lidelser og sygdomme kunne forhindres, hvis mennesker spiste mere fiberrigt (frugt og grønt), motionerede mere og sørgede for gentagne udrensninger af tyktarmen og resten af tarmsystemet.

Richard Anderson

Den amerikanske naturlæge Richard Anderson, som har skrevet en del bøger om emnet, mener at der er fire trin til at undgå sygdom og opnå et godt helbred. Det første trin er at stoppe årsagen til sygdom – det være sig dårlige vaner, negative mønstre og følelser.

Det næste trin er at holde op med at indtage fødemidler eller andet, der ikke indeholder enzymer, vitale næringsstoffer og livskraft. Dvs. at man kun bør spise uforarbejdet og utilberedt mad, da næsten al forarbejdning og tilberedning gør maden til "død" mad, som fremkalder slim, giftstoffer, forstoppelse og syreophobning.

Det tredje trin er at fjerne denne ophobning af slim, giftstoffer, forstoppelse og syreophobning. Det fjerde trin, at ernære kroppen med alle de stoffer den har brug for, det være sig vigtige næringsstoffer og enzymer i form af frugt og grønt samt positive tanker og følelser – især kærlighed.

Anderson mener at størstedelen af den vestlige befolkning – især kødspisere, men også vegetarer – har problemer med syreophobning i kroppen. Han mener at de følgende lidelser generelt skyldes syreophobning: Bakterie-infektioner, bronkitis, fordøjelsessygdomme, forstoppelse, galdesten, gigt, gærsvampe-infektioner, hjertesygdomme, humørsvingninger, hud- og immunproblemer, leversygdomme, lungesygdomme, nedsat syn, nervøsitet, overvægt, parasitter og træthed.

Han mener hovedårsagen til syreophobning er en konstant over-indtagelse af protein, der er syredannende – og andre syredannende fødeemner – fordi for megen protein tømmer kroppens organiske mineraldepoter, hvilket resulterer i at kroppen mangler evne til at klare overbelastning, pga. af mangel på elektrolytter.

Problemet forværres når man pga. af denne mangel på nødvendige næringsstoffer begynder at overspise; tarmen mister sin evne til at beskytte sig selv mod syrer, giftstoffer, mikroorganismer og kemiske stoffer der nu ødelægger tarmvæggen. Andre faktorer der yderligere bidrager til syreophobning er bl.a. stress, nydelsesmidler, kemiske lægemidler og narkotiske stoffer.

Efter selv at have prøvet mange forskellige udrensningskure, har Anderson sammensat sit eget faste- og udrensningsprogram: Man indtager omkring 10 liter væske dagligt i form af frugtjuice og grøntsagsafkog, leverrensningsdrikke, psyllium frøskal-drikke, flydende bentonit-ler samt urte-kombinationer og mælkesyrebakterier, og man foretager 1-2 lavementer dagligt. Lavementerne, der almindeligvis er på 1,8 liter vand tilsættes enten kaffe, hvidløg eller citron efter eget valg.

Det hører med til forberedelsen til kuren at drikke en daglig "leverudskylnings-drik" bestående af ½ citron, 1 dl olivenolie, 500 mg cayennepeber, 2-3 fed hvidløg, 1 tskf. friskrevet ingefær og rent vand. Drikken smager som en god stærk thailandsk salatdressing. Desuden forbereder man sig til kuren i 1-2 uger ved kun at spise rå frugt og grønt, spise mindre og drikke meget (rent) vand.

Det er helt almindeligt at gå igennem en "gift-reaktionsperiode" eller nogle krisedage, gerne på tredjedagen. Nogle fastende som er meget forgiftede af ophobede affaldsstoffer oplever stor fysisk reaktion på udrensningen af disse stoffer – også fra parasitter. Symptomerne er gerne hovedpine, træthed, dårligt humør, søvnbesvær, kvalme, svimmelhed og ondt i maven. Nogen gange får den fastende endda feber. "Gift-reaktionsperioden" kan vare alt fra en enkel aften til flere dage. Dernæst begynder resultaterne af fasten gerne at vise sig:

Enten under eller efter lavementerne oplever de fleste forskelligfarvede, slimklumper, der kan ligne store klumper rå lever komme ud. Nogle melder om gullig, grønlig og sort læderagtig afføring i lange strimler, der har taget form efter tarmen, efter at have ligget der i lang tid – måske i årevis. Nogle ser hvidlige forkalkninger i deres afføring, og andre oplever orme komme ud – enten levende eller døde.

Mennesker der har gennemgået denne kur i mere end 4 dage – gerne flere gange årligt – melder om store forbedringer af både deres helbred og livskvalitet: Fx mere energi, vægtstabilisering, bedre fordøjelse og blodsukkerbalance, bedre optagelse af maden og derfor et mindre madforbrug og en generel foryngelse. Nogle oplever tilmed at langvarige "kroniske" lidelser eller sygdomme forsvinder. Det eneste "problem" der opstår efter disse kure er, at ens krop nu meget tydeligere gør opmærksom på, når man indtager "forkert" mad.
Se evt. også:www.cleanse.net

På kurstedet The Spa Resort & Health Center på øen Koh Samui i Thailand anvender man Andersons fasteprogram, og mange mennesker tager til dette sted fra nær og fjern, for at få et mere velfungerende tarmsystem. Her findes både et kort fasteprogram på mindst 3 dage og den længere faste, der tager mindst en uge, og man kan desuden gå til yoga, få massage og gå i urte-sauna. Se evt. spasamui.com

I Danmark findes flere og flere steder, hvor man foretager colonskylninger i åbne og lukkede systemer. Se: klinikcolon.dk +colonic.dk + colonklinikken.dk + crystalpurity.dk

Hulda Clark

Den canadiske naturlæge Hulda Regehr Clark har i mange år påpeget vigtigheden af, at man udrenser sine nyrer og lever- og galdeveje og kommer af med de parasitter, som uundgåeligt havner i ens tarmsystem gennem mad og vand – især fra kød og fisk. Clark mener, at der er to hovedårsager til de fleste af vore sygdomme: Parasitter og forurening.

Hun anbefaler, at man undgår alle skadelige kemiske substanser i sin dagligdag, da stofferne svækker ens immunforsvar og kan vække "sovende" parasitter. Hun har udfærdiget en parasit- og nyrekur, begge bestående af urter. Parasitkuren varer mindst 16 dage og nyrekuren i mindst 6 uger.

Hulda Clark har også sammensat en lever-galdekur, som tager et døgns tid, hvor man anvender Epsomsalt, olivenolie, rød grapefrugt og aminosyren ornithin. Denne kur udrenser lever- og galdesten fra galdevejene, hvilket man kan få at se ved selvsyn morgenen efter at have "sandblæst" sit toilet. Lever-galdekuren kan gentages mange gange efter behov – har man en belastet lever- eller galdeblære, er det er ikke ualmindeligt at begynde med at tage ti omgange – på et år.

Hulda Clark opdagede også for en halv snes år siden, at levende organismer kan "rystes" i stykker ved at blive udsat for mindre strømstød ved bestemte frekvenser. Hun anbefaler derfor brugen af en "zapper" – et elektrisk frekvensapparat, der kører på et 9-volts batteri – til at slå forskellige bakterier, parasitter, svampe og virus ihjel. Mange behandlere i Europa og USA benytter Hulda Clarks kurforslag. Se evt.: www.drclark.ch

Citronsaftkuren

Naturhelbrederen Stanley Burroughs, der bl.a. har genopdaget en ældgammel tibetansk reflekspunkt-massageteknik han har kaldt for Vita-Flex, har i mere end tredive år talt for udrensning af kroppen med citronsaft.

Citronsaftkuren også kaldet "The Master Cleanser" eller "limonade-kuren" opløser og fjerner affaldsprodukter, udrense nyrer og tarmsystem, renser kroppens kirtler og celler og giver en sundere blodstrøm, fordi den benytter citroner eller limefrugter og cayenne – der alle er store udrensere.

Citrusfrugterne har trods deres syreindhold en alkalisk virkning i kroppen. Cayennepeberet hjælper til at udvaske affaldsstofferne og den tarmslim som limonaden løsner, og peberet giver også mere varme til kroppen. Både sirup som bruges i kuren og citrusfrugterne indeholder mange vitaminer og mineraler. Burroughs er tilhænger af afføringste, men derimod ikke af lavementer eller kosttilskud, fordi han mener at alt skal gå så "naturligt" til som muligt.

Citronsaftkuren kan vare alt fra 10 til 40 dage. Det er almindeligt at passe sit arbejde og motionere medens man følger kuren, for de fleste oplever at de får langt mere energi og mental klarhed. Det er sjældent man føler sult under kuren, som for øvrigt kan anvendes 3-4 gange årligt, for at holde tarmen i god form.

Man forbereder sig til kuren med en afføringste lavet af urter – fx sennesblade – som man indtager aften og morgen. Det kan anbefales at fortsætte med afføringsteen hver aften og morgen. Hvis ikke det er nok til at udrense tarmene – man skal have afføring 2-4 gange dagligt – kan det blive nødvendigt også at indtage en saltvandsblanding for at udskylle tarmen. Saltvandet laves af 2 små teskefulde havsalt, der ikke må være jodbehandlet, i 250-300 ml rent lunkent vand, som drikkes på tom mave om morgenen.

Af hensyn til fordøjelsen er det meget vigtigt at afslutte kuren på den rigtige måde; med appelsin- eller ananasjuice de to første dage og juice, frisk, rå frugt og grøntsager den tredje dag.

Selve kuren
Man drikker dagligt mellem 6 og 12 glas (300 ml) "limonade" lavet af:

2 spiseskefulde økologisk citron- eller limesaft (ca. ½ citron)
2 spiseskefulde økologisk ahornsirup (så mørk som muligt)
1/10 tskf. cayennepeber – helst økologisk
ca. 300 ml rent – halvlunkent eller koldt – renset vand eller kildevand

Man skal regne med at drikke omkring 10 glas "limonade" dagligt. De fleste synes den smager dejligt. Det er en god idé at sørge for også at drikke rent vand, så man fremskynder udrensningen. Det er for øvrigt muligt at drikke pebermyntete mens man er på kuren, som kan give lidt afveksling og en bedre ånde. Honning er bandlyst for alle! Sukkersyge og personer med et ustabilt blodsukker skal endelig bruge mørk sirup (melasse) i stedet for ahornsirup.

Kuren er meget brugt i USA, hvor den bliver rost til skyerne af mange helsesteder. I Skandinavien egner den sig specielt godt til de varmere måneder om året, fordi man godt kan føle sig noget kold, da ens kropstemperatur i forvejen er lavere og citrus yderligere virker kølende. Med sommeren følger fordelen ved samtidig at kunne motionere i fri luft og bade i salt havvand.

Panchakarma

Er et blidt, men dybtgående udrensningsprogram, som kommer fra det oldgamle indiske sundhedssystem Ayurveda. Kuren fjerner kroppens affaldsstoffer efter de er løsnet fra kropsvævet, og den følges for at opnå en bedre fordøjelse, et bedre stofskifte og bedre regenerationsevne. Kuren modvirker aldring og giver mere sundhed og balance i krop og sind.

Et behandlingsprogram sammensættes individuelt ud fra samtale, spørgeskema og en ayurvedisk pulsdiagnose. Kuren forberedes med 3 – 14 dages varmtvands-kur, hvor man i løbet af dagen ofte drikker slurke af varmt kogt vand. Derefter går man over til 3 – 5 "ghee-dage" (ghee er klaret smør), og hviler man en enkelt dag.

Nu begynder selve udrensningskuren, som kan vare 3 dage, 5 eller 7 dage eller 10 dage, skiftende mellem oliemassage (abhyanga), hvor to behandlere indarbejder varm olie på kroppen. Dette hjælper til at løsne og fjerne ophobet gift (ama) fra kroppen.

Man kan modtage andre former for kropsmassage og en urtedamp-varmebehandling (swedan), som udspiler kropskanalerne (srotas), og løsner og fjerner urenheder gennem huden og mave-tarmkanalen. Man anvender også en vedvarende og afkølende oliestrøm på panden (shirodhara) i omkring 25 minutter, som har en nerveberoligende virkning. Dette virker afslappende og bevidsthedsudvidende og afspændende for kropsfunktionerne.

Panchakarma benytter sig også af udrensende urte-behandlinger bestående af forskellige urteblandinger og urtepulvere bl.a. lavet af sandeltræ og rose, som bliver gnubbet ind i huden, for at forøge blodcirkulationen og fjerne affaldsstoffer fra huden. Man anvender desuden urteoliedråber (nasya) i næseborene, for at fjerne rester af affaldsstoffer fra hovede- og halsområdet, hvilket skal forøge ens opfattelsesevne og virke balancerende. Kuren afsluttes med hvile i 1 – 3 dage.

Ifølge Ayurveda er alle skabt ud af fem grundlæggende elementer – æter, luft, ild, vand og jord. Vata (æter og luft), pitta (ild og vand) og kapha (vand og jord) kaldes tridosha. Enhver fysisk tilstand bestemmes af disse doshaer.

Man opererer med syv basale kropsbeskaffenheder: Vata, pitta, kapha, vata-pitta, pitta-kapha, kapha-vata and vata-pitta-kapha. Enhver individuel konstitution har sin egen unikke balance af doshaerne. Bliver balancen forstyrret, opstår der fysisk og psykisk ubalance.

Også Ayurveda peger på at uhensigtsmæssige vaner, livsstil, forkerte kombinationer af madvarer, klimaændringer, undertrykte følelser og stressfaktorer alle kan bidrage til sygdom. Ophobede giftsstoffer vil langsomt påvirke livsenergien (prana), immuniteten (ojas) og cellestofskifteenergien (tejas) og det vil resultere i sygdom.

Den ayurvediske nøgle til forebyggelse af sygdom er at hjælpe kroppen med at udrense giftstofferne – fx gennem Panchakarma – og ved at motionere og spise i overensstemmelse med sin psykofysiske konstitution. Programmet kan findes i Danmark på det danske Ayur-Veda Sundhedscenter.
Mere information om Ayurveda og Panchakarmakuren findes påayurveda.dk

Purification Rundown/Narconon

Renselsesprogrammet er udviklet af Ron Hubbard, grundlæggeren af organisationen Scientology, til afgiftning af narkotiske og medikamentelle stoffer. Man benytter i nogle uger større doser vitaminer, mineraler, god ernæring, intens motion og sauna til at fjerne stofrester og ophobede giftstoffer fra kroppens fedtvæv.

Vandfaste

Er måske den enkleste fastemetode, som dog bedst egner sig til den øvede udrenser og altså personer, der gennem et stykke tid har afgiftet deres organisme. Det er en meget effektiv udrenser, som bruges meget af de mere asketiske hygiejnikere. Man skal kunne tåle at tabe meget hurtigt i vægt – ofte op til 1 kg dagligt – da ens stofskifte bliver meget effektivt.

Vælger man at følge en vandfaste for at tabe meget i vægt, skal man regne med, at går man tilbage til gamle usunde madvaner, kan man godt ende med at blive mere tyk end før man påbegyndte vandfasten. Selv hvis man fortsætter en "vægtvogter-diæt", kan ens reelle vægttab forblive minimalt efter måneder. Til gengæld er fasten god til at komme af med meget gammelt slagger og afhængigheder af mad og drikke. – Se også sidste afsnit "Skal, skal ikke".

Diæter

Diæten for specifikke kulhydrater
På engelsk The Specific Carbohydrate Diet (SCD), bør nævnes i forbindelse med fordøjelsesproblemer. I Østrig har Dr. Wolfgang Lutz siden 1950erne skrevet bøger om kulhydratfattig diæt ud fra erfaringer med patienter med mave-tarmsygdomme. Teorien er blevet mere kendt gennem Elaine Gottshall i 1980-90’erne gennem hendes meget solgte bog om emnet.

Diætens grundlæggende princip er, at man aldrig bør spise noget ens tarmsystem ikke kan fordøje, og flere kulhydrater kan volde store problemer for fordøjelsen; stivelse og raffineret sukker bør man helt undlade at indtage. SCD siges at give hurtige resultater – også ofte på få dage, være meget nærende og skulle kunne give mulighed for en velafbalanceret og alsidig kost.

Man skal overholde diæten konstant, hvilket nogle finder en stor udfordring i moderne tid, men mange beretninger vidner om at mennesker bliver hjulpet af med både mindre og mere alvorlige mave-tarmproblemer.Se evt. også: www.scdiet.org

Fit for Life Diet

Det amerikanske par Harvey og Marilyn Diamond, har i USA lanceret denne diæt, inspireret af de gamle hygiejnikere og den amerikanske læge og forfatter John H. Tilden. Tilden mener, at almindelig hverdagsmadlavning gør, at mad er svært at fordøje, og at ophobede giftstoffer fra den ufordøjede mad bl.a. er med til at udvikle overvægt.

Diamond mener, at forkerte sammensætninger af mad, fx kød og kartofler, æg og ristet brød, brød og ost eller nudler med kylling er en medvirkende faktor til for tidlig død. Noget mad virker rensende for kroppen, mens andet mad, som fx æg og raffineret sukker stopper den til.

Fit for Life Diæten går meget kort fortalt ud på kun at spise én slags mad ad gangen, kun at begynde dagen med frugt, fortsætte med at spise grøntsager og overholde visse regler for madkombination. Frugt spist som et morgenmåltid giver rigtignok en hurtigere fordøjelse, men egner sig nok bedst til varme tider og klimaer, fordi frugt virker så kølende på kroppen.

Fx egner diæten sig fortrinligt til Californien, hvor både bøgerne og diæten er blevet et hit. Diæten kan ikke umiddelbart anbefales til mennesker med svingende blodsukker og candidiasis, og vil kun egne sig overvejende til sommertiden for personer, der har svært ved at holde varmen.

Onde tunger siger, at Fit for Life diæten indeholder for lidt B12, D-vitamin, calcium, jern og zink, og at teorien bare er en omformulering af Sheltons anvisninger. Det første bør man måske undersøge rigtigheden af før man følger diæten i længere tid, medens det sidste er noget man selv kan udforske, hvis det skulle have nogen interesse.

Riskuren

Riskuren er en diæt, som – ligesom de øvrige kure – aflaster kroppen for almindelig mad og derfor giver kroppen mulighed for afgiftning og udrensning samt vægttab. Vægttabet ligger gerne omkring 1½ – 2 kg pr. uge – alt efter konstitution. Kuren kan følges fra 6 – 12 dage, er lavallergen, og kan for det meste bruges af personer der ikke tåler gluten, mælk eller mælkeprodukter.

Riskuren er kendt for at kunne nedsætte kolesterol, blodtryk og overvægt samt stabilisere et svingende blodsukker. 2 ½ – 3 liter væske drikkes dagligt i form af grøntsagssaft, vand, juice og urtete. I tresserne og halvfjerdserne bestod diæten kun i at spise brune ris – så mange man ville – med tamari (japansk sojasovs), gomasio (sesamsalt) og drikke muh-te – en teblanding af 15 urter og krydderier. Men kuren er åbenbart blevet produktudviklet til at passe ind i det mere moderne menneskes hverdag.

En nyere udgave består af:

1 glas blandet grønsagssaft, fastegrød efter opskrift, 1 kop rismælk,1 glas vand, mavete evt. med lime eller citronsaft til morgenmad.
Formiddag spiser man kogte, kolde brune ris med banan, pære og/eller æble og 1 kop mavete – evt. med citron og 1 glas vand drikkes.
Til frokost indtages 1 portion brune ris med urter/urtebouillon, 1 frisk frugt, mavete, kogt vand og kildevand.
Om eftermiddagen spises riskiks med frugtpålæg, 1 glas frugtjuice efter eget valg, 1 glas vand, 1 kop mavete – evt. med citron.
Til aften indtages 2-3 dl kogte basmatiris, dampede grøntsager, (i 2. fase vælger nogle også at spise et stykke dampet fisk til aftensmad), 1 glas vand og 1 frisk frugt.

Før sengetid tages 5 dl varm hvidløgsafkog (5 fed hvidløg skåret i skiver, kogt i 5 minutter med l liter vand) eller 1 kop urtete med citronsaft.

Det anbefales gerne, at man holder sig til vegetarisk mad til man har nået helbredsforbedringer og ønsket vægttab. Nogle mennesker foretrækker senere at tilføje fisk, kylling, hvidt kød og lidt mælkeprodukter. Udover et generelt vægttab resulterer riskuren i en bedre fordøjelse, mindre "tyngde" i kroppen og forøget energi. Nogle kan endog undvære deres diabetes-medicin efter at have fulgt kuren i flere længere perioder.

Blodtypediæten

Når diæt er nævnt, skal blodtypediæten også lige med – selvom den ikke er en udrensningsdiæt i almindelig forstand. Naturlægen Peter D’Adamo har i mange år arbejdet på og videreudviklet teorien om, at forskellige mennesker tåler forskellig mad fordi virkningen af den mad, man indtager afhænger af, hvilken blodtype man har.

Mange (syge) mennesker melder om fysiske forbedringer, efter de er begyndt at følge D’Adamos kostanvisninger, som altså bygger på deres blodtype. Efter måneder på blodtypediæten melder folk om større lethed ved at tabe sig, færre sygdomssymptomer og om at det er blevet lettere for dem at mærke, hvilke madvarer der er gavnlige og skadelige for dem.

– Læs evt. mere på D’Adamos website dadamo.com eller læs evt. artiklen på May Days website ”Spis efter din blodtype – blodtypediæten under Tema > Ernæring

Sauna og varmebehandling

Sauna tør eller våd, med eller uden urter, anvendes ofte sammen med en afgiftningskur. Saunatemperaturen skal ligge omkring 80° C og det er almindeligvis en fordel at øge fugtigheden ved at smide vand på ovnen. Man tilbringer gerne 10-15 minutter i saunarummet, og går derefter i koldt bad eller smider sig i sneen, tørbørster sig eventuelt, går tilbage i saunarummet og så fremdeles efter behov.

Den franske læge med speciale i virologi og Nobel-prisvinder Dr. A. Lwoff mener, at høj temperatur ved infektion hjælper med at besejre virusvækst, og han anbefaler derfor – ligesom alle andre helhedslæger i øvrigt – at man aldrig forsøger at dæmpe feber med febernedsættende medicin. Lægen Werner Zabel og lægen Josef Issels siger ligeledes, at kunstig induceret feber har et af de største potentialer ved behandling af en række alvorlige sygdomme, bl.a. kræft.

En tysk fysiologiprofessor, Dr. Ernst, har ved forsøg fundet, at der ikke findes maratonløbere der har kræft. Ved at analysere løbernes sved efter et løb fandt han potentielle kræftfremkaldende stoffer som cadmium, bly og nikkel i deres sved. Han mener derfor det er nødvendigt at svede mindst én gang dagligt for at vedligeholde sit gode helbred.

En kirurg i det amerikanske flyvevåben, Ward Dean, har forsket i de fysiologiske virkninger af svedning i en sauna og har fundet at en tur i saunaen kan være lige så effektivt som en almindelig omgang motion, i forhold til et forbedret kredsløb og kalorieafbrænding. Dean udtaler, at dét at svede i en sauna er den rene workout for mennesker, der ikke er i stand til at motionere, fx handicappede personer i kørestol og tilskadekomne atleter, der skal regenerere.

Den tyske radiolog og læge, Martin Heckel, har udviklet en behandlingsmetode, der bygger på, at kroppen bestråles i en varmeisoleret behandlingskabine med infrarøde stråler, som udsendes i høj intensitet fra 4 halogen-wolfram lamper på hver 300 watt. Behandlingsstyrken indstilles individuelt for hver patient, og for de, der tåler det, kan man opnå kropstemperaturer på over 40 grader C.

Behandlingen, der virker som en svedekur, viser sig at have en god immunstimulerende virkning på kræftpatienter og egner sig til astma, kredsløbsforstyrrelser, forskellige betændelsestilstande, kroniske allergier, neurologiske tilstande, smertende reumatiske tilstande, polio, hjerneblødning og andre tilstande, hvor der er nedsat modstandskraft. Behandlingen bruges i Danmark af kræftbehandlingscenteret Humlegården, hvor man også benytter tyktarmsudskylninger (colonhydroterapi) til kræftsyge. Se evt. humlegaarden.dk

Skal, skal ikke

Mange er bange for tanken om at faste, fordi de ikke kan forestille sig, at de kan undvære fast føde i dage eller uger, eller de er bange for, at de ikke får de nødvendige vitaminer og mineraler der skal til for at overleve.

Mange erfaringer viser, at flere mennesker tager skade af at spise for meget end af at holde "pauser", og mange får – endda selvom de overspiser – ikke engang i forvejen de nødvendige næringsstoffer kroppen har brug for.

De fleste fastekure virker for øvrigt "mættende" på de fleste – med mindre man lider af en mere eller mindre skjult mad-afhængighed – fordi organismen hurtigt indstiller sig på at udskille i stedet for at indtage.

Nogle forveksler måske også "giftstofs-reaktionsperioden" eller kriseperioden, der ofte varer nogle dage, med mangel på næringsstoffer eller sygdom. Det er en fordel at kunne se forskel på, om man har det skidt under en kur, fordi man udrenser giftstoffer eller om man faktisk får det værre.

Et par fingerpeg er, at er man alvorligt syg, kommer symptomerne med en advarsel om at noget er galt. Man vil generelt være syg i mere end 3-7 dage, man har ikke oplevet lidelserne før og man får det gradvist værre. Befinder man sig i en udrensningsfase har man haft det vældig godt dagen før, man er generelt kun syg omkring 3 dage og man får det gradvist bedre. Forskellen på de to tilstande vil også kunne tydes ved irisanalyse.

Som allerede skrevet, er der mange forskellige meninger om, hvad der er det bedste for ens helbred. Det er vigtigt at huske, at alle mennesker reagerer psykofysisk individuelt og foretrækker forskellige ting på forskellige tidspunkter af deres liv. Noget kunne tyde på, at vi nok ikke ville være blevet så forstoppede eller syge, hvis vi havde spist den mad, som vi vidste var bedst for os – eller gjort andet for vores krop, som vi godt vidste havde været godt for den.

Nu er det ikke alle mennesker der kan tåle at faste, dvs. undvære mad i kortere eller længere perioder. Fx skal undervægtige, hyperaktive, nogle kræftsyge, folk med et meget svingende blodsukker og sukkersyge samt personer, der mangler "jordforbindelse" eller lider af en såkaldt psykisk sygdom være varsomme med længerevarende faste- og udrensningskure.

Men omvendt er der også tydelige tegn på, at mange lidelser netop forsvinder, når man bliver af med de forgiftende affaldsstoffer og man genopretter kroppens balance og dens evne til at passe godt på sig selv. Mange mennesker fortæller om akutte og varige forbedringer af deres helbred efter at have fulgt enkelte eller flere af de beskrevne kure.

Det er blevet fremført at længerevarende faste kan være farligt, fordi faste skulle kunne nedbryde proteinstoffer i vitale organer som hjerte og nyrer. Andre er imod tarmskylninger eller lavementer, fordi de skulle kunne ødelægge peristaltikken og bakteriefloraen i tarmene.

Man bør selvfølgelig ikke overdrive hverken hyppighed eller varighed af faste, og de færreste vil nok kunne tåle at gå ud i ekstremer, som fx periodisk meget forkert levevis og skrap udrensning.

Sørger man godt for sin tarm i form af mælkesyrebakterier og går langsomt frem, når man faster og afgifter, er det faktisk muligt at opnå en sund tarmbakterieflora. Det skyldes at man gennem fasten netop kommer af med mange af de skadelige forrådnelsesbakterier, der er så destruktive for ens velbefindende, og man får mulighed for at opbygge en ordentlig flora fra "bunden" frem for at hælde mere på de i forvejen mange lag af mukøs belægning, der ganske sikkert har ophobet sig i tarmen.

Det er ikke mange der tilråder brug af faste til kun at tabe sig. Vægttab er generelt store når man faster, men det er ikke tilrådeligt at tabe sig alt for hurtigt, hvis man ønsker varig vægtkontrol.

En amerikansk læge kaldet Dr. Fuhrman fraråder generelt folk at faste, hvis de kun er interesseret i at tabe i vægt. Han anbefaler derfor hellere at man først taber sig i vægt, og først derefter påbegynder udrensningsfaste, fordi det er egentlig først på sin normale vægt man vil begynde at få de meget effektive resultater i forhold til kroniske sygdomme, hvis man har været meget overvægtig.

Det er helt sikkert at man skal passe på følgende (faldgruber):

At have for lav pH-værdi (syre) i kroppen, når man begynder grundige og længerevarende fastekure.
At få for lidt væske (under 3 liter), ro, hvile og mælkesyrebakterier under afgiftningen.
At stoppe udrensningen, når kroppen er begyndt at udskille affaldsstoffer – uden at tage sine forholdsregler for det – og bare begynde at spise (proteiner og raffineret mad).

Det er en god idé at:

At at sætte sig godt ind i den enkelte kur eller diæts anvisninger, og vigtigt at:

Måle sin pH-værdi (spyt eller urin) før påbegyndelse af en faste.
Sørge for rigelig væske (helst ml. 3-10 liter), ro, hvile og mælkesyrebakterier ved enhver afgiftning.
Sørge for at afbryde kure og diæter rigtigt og nænsomt; langsom optrapning af fast føde (særligt proteiner).

Når man mærker afgiftning på sin egen krop, bliver teori til fakta. Er man i tvivl om valg af diæt eller kur, kan det anbefales, at man konsulterer en erfaren specialist på området, før man går i gang.

Når det gælder ens kostbare helbred kan det anbefales altid at gå forsigtigt frem, ved at lytte til sin intuition, sin krops behov og til specialisterne, men kun følge dét, der føles mest rigtigt – også uanset hvad forskellige autoriteter end måtte sige.

(Bemærk: Ingen bestemt kur eller diæt anbefales eller fremhæves. Artiklen er ment som en oversigtsartikel over de mest benyttede kure og diæter. Hvis du vil finde frem til specifikke kursteder, findes fxspafinder.com

Kilder/Litteraturliste

Airola, Paavo: Biomedicinsk helhedsterapi, Minerva, oversat fra amerikansk, 1973 & 1983.
Airola, Paavo: How to Keep Slim, Healthy and Young With Juice Fasting, Health Plus P. 1971.
Anderson, Richard: Cleanse & purify thyself, book I, Christobe Publ., 1987.
Anderson, Richard: Cleanse & purify thyself, book II, Christobe Publ., 2000.
Burroughs, Stanley: The Master Cleanser, Burrough’s Books, 1976.
Clark, B. S., M.D.: How to live and eat for health, Chicago, Ill., The Health School, 1929.
Cousens, Gabriel: Conscious eating, Patagonia, Ar. Essene Vision Books, 1992. Diamond, Harvey & Marilyn: Fit for life, N.Y., Warner Books, 1985.
Gottschall, Elaine: Breaking the Vicious Cycle, Kirkton Pr., 1994.
Gray, Robert: The colon health handbook, Reno. NV: Emerald Publ., 1986.
Jensen, Bernard: Doctor-Patient Handbook, Escondido, CA, B. Jensen Publ., 1976.
Jensen, Bernard: Tissue cleansing through bowel management, Escondido ,CA, Jensen Publ. 1981.
Jensen, Bernard: Juicing therapy, Escondido, CA., B. Jensen Publ., B. Jensen Intl. 1992.
Madhuri, Maricia: Light eating for survival, 21st Century Publ., Lousiana. Malstrom, Stan: Your colon: Its character, care and therapy, Orem, UT. BiWorld Publ., Inc., 1981.
Mendelsohn, Robert S.: Confessions of a medical heretic, Chicago, Ill., Contemp. Books, 1979.
Parham, Barbara: What’s wrong with eating meat? Denver, CO. Ananda Marga Publ., 1979.
Partee, Philip: Fasting and losing weight, Sarasota, Flo. United Press Publ., Inc., 1979.
Shelton, Herbert, An Introduction to Natural Hygiene, San Antonio, 1922, 1954 & 1963.
Tilden, John H. M.D., Toxemia Explained, J. H. Tilden, 1927.